af spuncut » tirs 13. nov 2018 13:54
I nogle tilfælde vil et kabel kunne bevirke en hørbar forskel alt afhængig af kablets konstruktion, samt parametrene på de to apparater hvorimellem signalet ønskes overført, men det har ikke noget med kablets kvalitet, som sådan, at gøre. Derudover er der selvfølgelig en kvalitetsforskel der kommer til udtryk i det lange løb, efterhånden som kablet bruges. De helt billige til en tyver fra Harald er kun lige akkurat lavet til at virke. Det vil sige at der er ikke meget kobber i dem og stikkene er typisk af et så blødt materiale at det deformeres ved brug. Efterhånden som man udøver mekanisk belastning på disse kabler ved almindelig brug knækker kablets få kobberkorer, kontaktfladerne deformeres og korroderer, hvilket medfører at der bliver ringere og ringere forbindelse gennem kablet og man kan bestemt høre hvis sådan et defekt kabel udskiftes til et der virker. Denne problematik retfærdiggør imho ikke kabler til tusinder, et godt kabel der kan tåle håndtering og nogle mekanisk stabile stik med en god trækaflastning, er som regel alt rigeligt.
MVH Henning
Pioneer: SA-6500II, 7500 og 8500II. Hafler: DH-220, P230, P500. Nikko: Alpha II, III, 130. Beta II, 30. Sentec SC8
Thorens TD160BII. Ortofon: MC30SII, T20. SME: 3009 Imp
Scandyna: A10: SS/SS A25: SE/SE, PL/PH, SS/SS, SE/SS. A30x: SS/SS. A45x: SS/SS