Så er motoren serviceret, dvs skilt ad, lejer renset og smurt, installeret nye filtringe, vendt nylon skiven i bunden og samlet motoren igen. Jeg "vrider" motoren inden den bliver spændt helt i motorboltene, til den løber mest gnidningsfrit. Motoren tilsuttes spænding via en vario trafo, og så måler jeg, hvor lav spænding der stadig kan få motoren til at dreje rundt, hvorefter boltene krydsspændes, stadig under iagttagelse af motorens funktion. Det er vigtigt at motoren holdes "vandret" under justering/kontrol. Den kørte stadig rundt nede ved 30 volt, det må være OK. Den bliver knap lun efter en times drift ved 220 volt, så der kan ikke være meget friktionsmodstand. Se iøvrigt vejledningen til motor renovering her:
http___homepage2.nifty.com_pantone_thorens_overhaul_1.pdf
Desuden har jeg købt et nyt tykkere bronze bundstykke til hovedlejet, det er fra Audiosilente i Italien, det originale forekommer mig at være noget tynd i pladen; det tror jeg også at jeg vil gøre til den anden TD 124 jeg har
Nu mangler jeg bare at fjedrene fra Hanzhifi ankommer, så jeg kan samle den igen og montere armen.
Mvh Klaus