Side 6 af 8

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: ons 6. jan 2016 10:32
af HrAndersen
Det ser rigtig godt ud, det der :thumbsup:. Der er bare noget over multi arms pladespillere.

Har du ikke et par billeder af to arms-løsningen set fra den ekstra arms side.

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: tors 4. feb 2016 22:22
af KlausM
Så kom jeg til at "hoppe" på endnu en TD124 MkII, ikke fordi jeg strengt taget mangler en pladespiller, mest fordi det er sådan noget skøn teknik at arbejde med, og så fordi jeg aldrig fik sat min SME 3012 arm på min første TD124; STAX armen lød så godt på den, at jeg ikke nænnede at tage den af igen. Værket er i rigtig fin original, fungerende og komplet stand, men det skal selvfølgelig efterses i lejer, især i motoren, der skal skilles ad og smøres. Denne her er modellen i den klassiske sorte Ortofon plint, hvor min anden (dvs første ;) ) er i Beogram 3000 kasse. Foreløbig har jeg fået sat mit hjemmesnedkererede 12" armbrædt på, og er ved at måle ud til hullet til armen. Det ville måske være flottere med et armboard i sort pianolak, der passede til plinten, men jeg nænner ikke at male mahogni boardet.

Billede

Billede

Billede

Serienummeret på denne her er 81218, hvilket placerer den produktionsmæssgt til H1 1968, måske endda til Q1.
Billede

MH Klaus

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: tors 4. feb 2016 22:43
af HrAndersen
Tillykke med den og velkommen i "JegHarToTD124" klubben ;)

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: fre 5. feb 2016 00:42
af Fredmarantz
Tillykke med den Klaus! - flot og klassisk sag :p

Armboardet tror jeg dog nærmere er teak - årestrukturen - porerne - farvenuancerne vidner om teak. Flot er det saftsusemig :p

Jeg er også i denne anledning spændt på ,hvordan renoveringen/opsmøringen af motoren spænder af.

Vh
Freddy

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: fre 5. feb 2016 07:00
af KlausM
Tak, og ja Freddy det er da noget sludder mht armboardet, jeg mente mahogni (det er det købt som).

Mvh Klaus

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: fre 5. feb 2016 11:08
af High Sky
Den er flot. Der er nu noget over den 124ér. Tager du en med til træf.

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: fre 5. feb 2016 12:39
af KlausM
High Sky skrev:Den er flot. Der er nu noget over den 124ér. Tager du en med til træf.


Hvis jeg når at få lavet service på den inden den 5/3 ;)

Mvh Klaus

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: tirs 23. feb 2016 22:07
af KlausM
Så er motoren serviceret, dvs skilt ad, lejer renset og smurt, installeret nye filtringe, vendt nylon skiven i bunden og samlet motoren igen. Jeg "vrider" motoren inden den bliver spændt helt i motorboltene, til den løber mest gnidningsfrit. Motoren tilsuttes spænding via en vario trafo, og så måler jeg, hvor lav spænding der stadig kan få motoren til at dreje rundt, hvorefter boltene krydsspændes, stadig under iagttagelse af motorens funktion. Det er vigtigt at motoren holdes "vandret" under justering/kontrol. Den kørte stadig rundt nede ved 30 volt, det må være OK. Den bliver knap lun efter en times drift ved 220 volt, så der kan ikke være meget friktionsmodstand. Se iøvrigt vejledningen til motor renovering her:

http___homepage2.nifty.com_pantone_thorens_overhaul_1.pdf


Billede

Desuden har jeg købt et nyt tykkere bronze bundstykke til hovedlejet, det er fra Audiosilente i Italien, det originale forekommer mig at være noget tynd i pladen; det tror jeg også at jeg vil gøre til den anden TD 124 jeg har

Billede

Nu mangler jeg bare at fjedrene fra Hanzhifi ankommer, så jeg kan samle den igen og montere armen.

Mvh Klaus

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: tirs 23. feb 2016 23:18
af his067
Audiosilente laver også et godt mellemhjul!!!

Billede

Det kører jeg med og det er rigtigt godt.

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: ons 24. feb 2016 07:11
af KlausM
Det har jeg godt set, han har flere gode ting til td124, men mit originale mellemhjul er i god stand.

Mvh Klaus

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: ons 24. feb 2016 08:48
af his067
Det var mit også, men jeg tænkte at det ikke kunne skade at bruge 400 kr på Simones mellemhjul. Og det har jeg ikke fortrudt...

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: ons 24. feb 2016 09:38
af X-ray
Jeg er også godt tilfreds med mellemhjulet fra Audiosilente - det kører fint. Derimod har jeg besluttet mig for, at de såkaldte 'sintered' lejer/Audiosilente - til motoren skal ud igen. Så jeg kigger mig lidt omkring efter leverandør af disse...

Hilsen X-ray

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: fre 26. feb 2016 10:58
af KlausM
Jeg må igen på det kraftigste anbefale denne her meget simple modifikation, et tyndt stykke gummi mellem nylonskiven, der sidder under mellemhjulet og beslaget der holder mellemhjulet. Det nedsætter mekanisk støj fra værket, så man kan høre det med det blotte øre!! Også beskrevet her:

http://www.vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=558&t=523&hilit=td124+beogram&start=45#p4485

Hvis der er monteret en eller flere fiberskiver, kan gummi skiven erstatte en eller to af de eksisterende, ellers kan positionen mellem mellem hjul og "stepped pully" hjulet skulle justeres, begge kan justeres i højden:

124mk2_idler_adjustment400a.jpg

Mvh Klaus

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: fre 11. mar 2016 21:57
af KlausM
Så kom SME armen på Thorens'en, og så meldte spørgsmålet sig, hvilken pick-up der skal på sådan en 12" arm? Jeg valgte at forsøge med en Denon DL-160 high output MC. Jeg spiller mest på høj-compliante MM pick-up, men jeg valgte Denon'en på grund af samspillet mellem den (ift. en 9" arm) højere arm-vægt, og MC pick-up'ens (lavere) compliance, der burde give en optimal resonans frekvens. Desværre var lyden noget flad og komprimeret, fin detaljerigdom, men der manglede noget liv. Jeg ikke har spillet så meget på Denon pick-up'en så jeg er ikke helt fortrolig med lyden fra den, men jeg huskede den ikke så kedelig. Jeg tænker på, om det måske kan skyldes den jernholdige pladetallerken, der før har været nævnt som et problem ift magneterne i MC pick-up'er. Jeg forsøgte derefter at sætte min vel-renommerede Audio Technica AT-24 pick-up på, som jeg har været heldig at finde NOS på ebay (den kostede 1700 kr i DK omkring 1980, på det tidspunkt kostede Shure V15 Mk IV 1200 kr!!). Det var en helt anden historie, uanset arm-resonans. Nu var der liv kludene igen. Det mest fascinerende ved pladespilleren er dog det surrealistiske syn, det er at se på den over-size tonearm, mens den aftaster pladen. Der er en næsten overnaturlig ro over den måde den arm aftaster pladen.

TD124_SME3012.jpg

Mvh Klaus

Re: TD-124 minitræf

Indlæg: fre 11. mar 2016 22:16
af Fredmarantz
Elegant - enkel- smuk. Et klassisk mesterstykke. Den er godtnok flot.

jeg kører også til tider med MC på jerntallerken og letter lige trykket en bønne ift foreskrevet. Jeg holder øje med nålefanens vinkel, når den hviler på pladen. Det går glimrende. (MC30) + ja - netop Denon DL-160, som jeg så synes lyder fint. Men det kommer jo an på ørerne, der hører og de øvrige tingester, som det skal spille sammen med.

Vh
Freddy