Side 1 af 1

Sony CDP-101 - 36 års fødselsdag

Indlæg: ons 3. okt 2018 19:30
af Arnborg
Så lykkedes det mig at finde en CDP-101...Verdens første kommercielle CD afspiller. Den havde i øvrigt 36 års fødselsdag i mandags:

https://en.wikipedia.org/wiki/Sony_CDP-101

Så den er vel "Vintage" ?

Den nåede ikke frem før i går eftermiddags, så den måtte fejre dagen i et posthus.
Den kunne ikke åbne skuffen, men det skyldes heldigvis bare at fedtet i plastik gearet var helt stivnet.
Den spiller stadig super godt, og der er ingen tvivl om at verden var imponeret dengang.

Jeg tror ikke den har været anvendt i flere år, så nu venter jeg lige spændt på om der opstår nogle fejl pga. dårlige lytter eller lignende. Jeg vælger nok ret snart at skifte et par stykker hist og her alligevel..........

Re: Sony CDP-101 - 36 års fødselsdag

Indlæg: ons 3. okt 2018 20:25
af Fredmarantz
Den er godt nok fin! - og den opfylder "epokekravet" - den er vintage og har historie på sig :-)

Kan du, som tekniker, se, om dens konstruktion og konstruktionskvalitetsniveau er på linje, dårligere - eller bedre end senere CD-maskiner? - jeg tænker her på, om man på dette tidspunkt allerede havde haft forretningsingeniører inde over. Dette være sig drevkvalitet - konvertere - byggekvalitet osv....Var den konstrueret "færdig" - eller er der ting, som man for at udvikle, først lærte senere?

Tit har vi set, at mange apparat-typer i deres tidlige år faktisk nåede topniveauet for en given konstruktionstype, hvorefter det stille og roligt gik ned ad bakke.....

Vh
Freddy

Re: Sony CDP-101 - 36 års fødselsdag

Indlæg: ons 3. okt 2018 21:36
af Arnborg
Mht. til kvaliteten så svinger det lidt, der er mange steder hvor det bærer præg af kvalitet, men der er også tydeligt at der "den første" mange steder ligner det lidt hovsa løsninger, men det virker.

Den har kun en enkelt DA konverter, den konverterer således een byte ad gangen til hhv højre og venstre kanal. det betyder at den højre kanal er ca. 11uS bagud i forhold til den venstre (1/(44Khz x 2))....men det kan jeg under alle omstændigheder ikke høre :-)

Jeg har ikke nærstuderet diagrammet endnu, men det kommer måske en sen vinter aften når jeg sidder og lytter til den.

Nu glæder jeg mig til kunne fejre 40 fødselsdag for den

Re: Sony CDP-101 - 36 års fødselsdag

Indlæg: tirs 14. sep 2021 08:50
af Arnborg
Vi er ved at forberede os på 40 års fødselsdagen næste år. og der er i den forbindelse udskiftet 61 elektrolyt kondensatorer, en motordriver IC kreds og foretaget en komplet opjustering j.f. servicemanualen. Alle gummidele er udskiftet, og alle tandhjul/drev er vasket for gammel tørt fedt, opsmurt og testet. Der er anskaffet en original fjernbetjening, og vi er nu meget tæt på 1982 tilstand...

Re: Sony CDP-101 - 36 års fødselsdag

Indlæg: tirs 14. sep 2021 09:37
af Fensten
Arnborg skrev:Vi er ved at forberede os på 40 års fødselsdagen næste år. og der er i den forbindelse udskiftet 61 elektrolyt kondensatorer, en motordriver IC kreds og foretaget en komplet opjustering j.f. servicemanualen. Alle gummidele er udskiftet, og alle tandhjul/drev er vasket for gammel tørt fedt, opsmurt og testet. Der er anskaffet en original fjernbetjening, og vi er nu meget tæt på 1982 tilstand...


Fantastisk læsning og skønt at ildsjæle holder disse apparater ved lige og nyder dem. Det er, for Søren da også bæredygtigt, om noget er :)

Fin CD afspiller med en solid portion historie med i baggagen. Stor tommel op herfar :cool1:


Mvh.


Fensten