Ja, så kom dagen hvor der atter kan afspilles CD plader i det lille hjem Det tog også kun knap 2 år, men sådan er der jo så meget...
Nå, det viste sig at være et tilfælde af enten dovenskab eller dårligt syn. Måske en kombination af begge. For nogle år siden re-cappede jeg spillen i håb om at få den elendige pink noise væk. Det hjalp ikke rigtigt, så den har stået ubenyttet i stuen lige siden. I dag tog jeg mig sammen! Da støjen altid forsvandt efter lidt tid, først kort tid og senere slet ikke, var mit umiddelbare gæt at fejlen stadig måtte ligge ved en lyt, eller evt. en serieregulator. Det var jo tydeligvis temperaturbestemt.
Jeg fik manualen pr. mail af tubemania for længe siden, og gav mig til at måle spændinger på regulatorerne. Problemet viste sig at være en lille 100uF lyt i en spændingsdopler til den ene LM317 reg. Da kapaciteten nærmest var pist væk, lå der kun den halve spænding på regulatoren, samt en masse ripple som røg lige igennem selvfølgelig.
Lytten sad godt nok meget skjult, men om det er fordi jeg ikke havde set den da jeg re-cappede den, eller om jeg sprang over hvor gærdet var lavest, husker jeg ikke...
Så fejlen lå ikke ved dårlige lodninger/forbindelser som jeg først troede, især fordi maskinen bliver relativ varm under brug. Desuden er det kun enkeltsidet print, så der er heller ingen gennempletteringer overhovedet.
Men nu spiller den i hvert fald atter
Mvh.
Jan