Hej alle!
Jeg har nogle problemer med min gamle og iøvrigt velholdte CD100. Da jeg ikke vægter det digitale medie synderligt, bruges den ikke ret meget og vil derfor ikke skifte den ud, hvis jeg vel at mærke kan få den på højkant igen.
For et par år siden begyndte den periodisk at falde ud på lydsignalet, og der kom stadig mere brum på. Jeg skiftede samtlige lytter i den sidste år, og så kørte den atter upåklageligt.
Nu er den så begyndt på at støje ret kraftigt, også periodisk. Det er ret højt, og det lyder ligesom pink noise fra en tuner. Hvis man lige dasker på den kan det forsvinde igen, så det er højst sandsynligt dårlige lodninger eller dårlig kontakt i en IC sokkel. Til tider spiller den lavere i den ene kanal. Jeg har mistænkt reed switchene i udgangen, men bliver de overhovedet "slidte" eller anløbne? Fænomenet kan selvfølgelig også skyldes lodninger der skal gås efter. Den bliver jo ret varm under brug, og den er også meget kompakt opbygget.
Er der nogen som har erfaringer med sådan en maskine og evt. de nævnte fejl? Ligger nogen inde med et diagram på sådan en?
Hilsen Jan