Det er slet ikke så vanskelligt, at forstå hvordan selve styringen af capstan-motoren fungerer.
Det er endog MEGET simpelt, at gi' den et spark, så den skal køre.
Godt nok ikke med korrekt hastighed, men derimod fuld skrue.
Det vil så på et øjeblik afgøre, om fejlen ligger i styrings-elektronikken, eller selve motor-kredsløbet.
Se på Jan's diagram.
Start med capstan-motoren yderst til venstre.
Det er en vekselstrøms-motor, der forsynes fra nettrafoens 95V vikling.
Motorens ledning, der vender op, går præcis til den ene side af 95V viklingen (BLK).
Se nu den anden ende af viklingen (GRY), der er forbundet til diode-broen (D1 til D4).
Det er veksel-strøms indgangen på diode-broen (selvfølgelig).
Vekselstrøms-udgangen på broen er knudepunktet mellem D1 og D3, altså den forbindelse, der går til punkt-5 på printpladen.
Fra punkt-5 går der en forbindelse til den anden side af motoren.
Ringen er sluttet og motoren bør køre.
Eller nej, det gør den ikke, for diode-broen leder ikke strømmen før, man forbinder en modstand over broens plus (Punkt C på printet) og minus (Punkt 2 på printet, helt ude til venstre).
Hvis modstanden er uendelig stor, så løber der ingen strøm til motoren, og den kører selvfølgelig ikke rundt.
Hvis modstanden er nul Ohm = kortslutning, får motoren de fulde 95V AC fra trafo-viklingen, og så går det for fuld skrue, alt for stærkt.
Det gælder altså om, at forbinde en variabel modstand mellem punkt C og punkt 2.
En modstand der hele tiden præcis tillader motoren, at rotere med det nødvendige antal omdrejninger.
Denne variable modstand er transistoren TR5, der udelukkende fungerer som en variabel modstand, styret fra servo-printets punkt E.
Nå, men sidder denne transistor så mellem punkt C og punkt 2 ?
Ja, det gør den faktisk, for transistorens Emitter-ben er forbundet til modstand R26 på 1 Ohm, der er så lille, at den her må betragtes med samme virkning som en kortslutning.
Motoren har dog en lille krølle, der kan forhindre den i at køre, selvom den ovenfor omtalte strøm-ring er sluttet.
Den har nemlig en start-kondensator, C3 på 6uF/150V.
Nu er vi så endelig fremme ved hvad, der kan forhindre motoren i, at snurre rundt.
Defekt start-kondensator giver sig selv.
Dernæst SKAL en kortslutning af punkt C og punkt 2, som erstatning for TR5 & R26, få gang i motoren HVIS alle dioder i broen fungerer.
Sker det ikke, er een/flere af dioderne defekt(e).
R26 er hurtigt kontrolleret. Kortslut den, og hvis motoren snurrer, så skift modstanden.
Så er der TR5 (Og servo-modulet) tilbage. TR5 skal udmåles, og da det er en simpel Silicium NPN power-transistor, bør det ikke volde problemer.
Jeg har være ude for fejl i komponenterne: Diode-broen, TR5 og C3 nogenlunde lige mange gange hver.
Jeg har derfor ikke en favorit, men det er mellem de 3 komponenter, jeg synes fejlen bør være.
Øøh, sku' jeg ha' indledt indlægget med den udtalelse ?
Mhv,
/Torben
: man 25. feb 2019 21:04
