af bjerager » man 7. mar 2016 09:21
Gumbo
• 1½ dl olie (jordnøddeolie er bedst)
• 1½ dl mel
• 2 store løg, hakkede
• 2 grønne pebre, hakkede
• 4 stængler blegselleri, hakkede
• 4-6 fed hvidløg, hakkede
• 1½ liter liter hønsebouillon
• 2 laurbærblade
• 4 spsk cajun-krydderi, efter smag
• 1 tsk tørret timian
• Salt og friskmalet peber
• 1 kylling skåret i passende stykker
• Ca. 800 g god, røget pølse skåret i passende stykker (Jeg brugte chorizo og lidt salami, mend et skal være en fast pølse)
• 1 bundt forårsløg, hvoraf man bruger den hakkede, grønne top
• 1 bundt hakket persille
• Olie til bruning
Caujun krydderi
• 2½ spsk paprika
• 2 spsk salt
• 1 spsk hvidløgspulver
• 1 spsk løgpulver
• 1 spsk. sort peber
• 1 spsk cayennepeber
• 1 spsk spidskommen
• 1 spsk tørret oregano
• 1 spsk tørret timian
1. Kyllingestykkerne krydres med krydderiblanding og evt. ekstra salt og peber og brunes hurtigt i lidt olie. Pølsestykkerne brunes ligeledes, og kødet sættes til side.
2. Så kommer vi til den såkaldte “roux”, som er meget typisk for det kreolske køkken. Det er sådan set det samme som vores ”opbagning”, men med olie i stedet for.
3. I en stor tykbundet gryde varmer man 1½ dl olie op og tilsætter melet. Nu gælder det så om at bage melet af under konstant omrøring over medium varme, indtil massen er nøddebrun. Forlad den ikke! Og lad den ikke blive for mørk!
4. Når den rigtige kulør er opnået, tilsætter man grøntsagerne og steger dem under omrøring i ca. 4-5 minutter. Så tilsættes bouillon, kylling, pølse samt krydderier, og man koger det for svagt blus i en times tid. Fedtet skummes af, og man tilføjer det grønne af forårsløgene og persillen.
5. Det gør ikke noget, hvis retten simrer længere, så fortvivl ikke, hvis din planlægning skrider. Den er videre endnu bedre dagen efter.
6. Server ris og groft brød til.
LP -> Ortofon MC-5000/Ortofon Rondo Bronze/Ortofon MC-30 Super/Audio Technica AT-Art9Xi/Sony XL-44L/Sony XL-15/Shure V15III JICO SAS Boron - Sony PS-X75 -> Ortofon T-3000 -> Yamaha C-2x -> Yamaha M-85 -> Sony APM 66 MKII