Jeg var med en af mine venner på en loppemarked-tur til nær Tjele ved Viborg.
Jeg havde set en annonce for en gl. Philips rør-radio, som jeg synes, det kan være sjovt, at renovere v/lejlighed.
Nå, men sælgeren havde mange, mange, mange gode og spændende sager, men jeg var standhaftig, og var "ikke interesseret".
Gu' var jeg så, men jeg har kun SÅ megen plads til alt skramlet
Han havde kun 1 stk. vintage måleudstyr, som jeg absolut skulle se, for "Det var lige hvad, jeg gik og manglede".
Jeg protesterede og sagde, at netop indenfor vintage måleudstyr, har jeg alt, hvad jeg nogensinde får brug for.
Det prellede af på ham, så jeg fulgte efter ind på det kontor hvor "dyret" stod.
Nå ja, med vor gode gl. statsminister J. O. Krag's ord: "Man har et standpunkt, indtil man ta'r et nyt"
Der blev så netop taget et nyt standpunkt, på stående fod og i løbet af nul-komma-nix.
Han viste mig en SE21 Radiometer-strømforsyning af den TUNGE slags (~15Kg) med variabel output 0~500V/200mA foruden 0~50V bias-output og 150V/25mA samt 6,3V~/10A.
Lang historie kort: Nu bor den hos mig
Selvfølgelig forventer ingen, at sådan en oldsag (først i 60'erne) fungerer i dag uden en overhaling, så derfor er jeg gået igang med dette.
Det gik egentlig fint med, at få den startet langsomt op på variotrafoen, ingen øjeblikkelige rørskyer og højvolt udgangen fungerede tilsyneladende selvom max. output var 400V=.
Så er det tid at ta' hatten af fyren og se, hvad der er indeni.
Rigtig, rigtig flot og robust opbygning. Ikke mærkeligt, at en SE21 blev kaldt en "Laboratorie-Strømforsyning". Jeg synes, at ethvert laboratorie vil kunne være stolt af, at have sådan een stående.
Nå, men noget springer jo altid i øjnene, og Jensen-kondensatorer hører ikke ligefrem til mine favoritter.
Her er der rigeligt af slagsen, og ganske rigtigt ....efter lidt ON-tid lugter her efterhånden lidt brunt-og-brændt.
Snart forløses situationen i en lille røgsky, der stabilt vokser i omfang. Jeg er ikke blevet skuffet, for Jensen strikes again
Du tror måske, at det er en dårlig elektrolyt, der ikke kan tage mosten efter al den down-tid, men nej.
Kondensatoren (C10) på 220nF sidder over nettrafoens højspændings-vikling i serie med et RC-led.
Den er SÅ varm inkl. den metalbøjle, den er monteret med, at jeg må vente 10min. før, jeg kan røre ved den og afmontere den fra printet.
Efter udskiftning er der ro på. Alt for megen ro, for outputtet kan ikke justeres over 400V=.
Jeg måler i reference-forstærkeren og bliver ikke klogere. Jeg skifter rør og kommer absolut ingen vegne. Jeg kan godt se, at et par 1,5MOhm modstande er lidt ved siden af, men ikke kritisk meget.
Når jeg måler på V9/Ben-2, hvor jeg bør måle 0 Volt DC, får jeg lidt spøjse målinger når, jeg drejer på HV potmeteret (R50), der indstiller udgangsspændingen. Lidt positiv, lidt negativ, lidt ustabilitet
som om, der er elastikker i spændingen.
HA, Jensen igen Det slår mig, at C23 0.5uF må være en nogenlunde lignende krabat som den, jeg netop har udskiftet (C10), for den sidder jo over hele udgangs-spændingen (max. 500V).
Og, ja det er præcis en lignende krabat bortset fra, at den er blå i stedet for rød som den første.
Ud med den og i med en ny Vishay. Så spiller klaveret, og udgangsspændingen er PRÆCIS, on the SPOT & DOT 500Vmax, hvilket også vises PRÆCIST af front-instrumentet.
Det er da forbløffende. Efter så mange år, og selv meter-kalibreringen holder
Så var der lige "The usual suspects" i form af 4uF Jensen-lytter og en enkelt på 500uF, der måtte pensioneres.
Nu er der nogle højvolt-lytter, der sådan set er OK, men da jeg forventer, at denne strømforsyning "holder min tid ud", har jeg bestilt nye, der så bliver monteret.
Herefter er der så nok kun tilbage, at vente yderligere et halvt århundrede før rørene begynder, at falde fra hinanden
Til den tid, skal det blive nok så interessant at finde disse. Især thyratronen PL6574 i for-reguleringen, der synes noget speciel. Heldigvis ikke mit problem.
Diagram umiddelbart her nedenfor: