Ved rent held har jeg byttet mig til en Thorens TD 320 mk.III med den kendte TP90 arm.
Desværre var armen defekt fordi Thorens ( firmaet grundlagt af Hermann Thorens i 1883 i Schweiz) havde valgt at benytte et plastmateriale til delvis stabilisering af tonearms-lejet.
Taget i betragtning af en pris på 5.995,-kr i 1998 for mk.III , ville en flange af aluminium nok ikke have væltet budgettet.
At benytte støbt plast sammen med 1-1,5mm umbraco pinolskruer og fastspænding på metal er på forhånd dømt til at give fejl set over en årrække.
Se demontering af TP90.
Efter at have set på de defekte plastdele, måtte jeg ud til min gamle kollega, som også har arbejdet for Omega i Schweiz.
Der skulle radikale ændringer til hvis denne TP90 arm igen skulle bringes til at fungere. Bemærk pincetten som står lodret i det revnede plasttykke, som aktiverer lysdioden så armen stopper ved sidste rille i pladen.