Efter et lille års tid på dette herlige forum og ca. 100 indlæg er det vel på tide at vise mit vintage grej frem. Jeg er i den heldige situation at vi for 2 år siden købte et hus ved Holbæk hvor jeg kunne indrette mig med vintage hifi anlæg og tv med surround, uden at min meget forstående kone skulle døje med det. Jeg har ca. 30 m2 på første sal, som er mit domæne, til gengæld styrer fruen når det gælder stue etagen. God fordeling der virker for os begge. Jeg har dog fået sneget en Marantz MR230 og et sæt B&O S45 ind i stuen.
Jeg har altid været vild med musik, i starten af 70’erne var det præget af bands som Deep Purple, Led Zeppelin, Black Sabbath, Uriah Heep og andre rockbands. I 80’erne tog den mere poppede disco over uden dog at den klassiske rock forsvandt helt. De sidste ca. 25 år har dog primært stået i rockens tegn, selvom min smag er rimelig bred. Blandt de senest købte LP’er er der bla.a. Abba, Sebastian, Sade, Roger Whittaker, TV2, osv.
Det første grej jeg anskaffede var et sæt Scan Dyna 15 eller 25 watt, købt for nogle af mine konfirmationspenge. Efter folkeskolen som 17 årig købte jeg en Akai GX-210D for de første penge jeg tjente. Senere kom der mere til, så da jeg var 21 og flyttet hjemmefra bestod mit anlæg af følgende:
Akai AM-2650 forstærker
Akai GX-210D spole
ERA MK6 med SME3009 + Empire 1000
Sharp RT-3838 kasette
Sound Dynamics 60 W højttalere
Larsen & Hedholt tuner (byggesæt)
Egentlig et meget fedt anlæg dengang I dag har jeg stadig de 3 øverste i listen.
Jeg har i dag plads til 3 separate anlæg, hvoraf det ene består af de stumper der er tilbage fra “dengang”. Desværre er Akai forstærkeren pt. til service i kælderen, så min lille Marantz 1030 har vikar tjansen lige nu.
Anlægget ses her:
Højttalerne på dette system er ikke de viste Marantz HD66, men et par Beovox M150 som er placeret overfor sofaen under surround højttalerne (B&O S30). Det ses her:
Nåår ja, der står også lige en Marantz surround receiver, en sat modtager, Apple Tv og hvad der nu skal til når der skal ses film osv.
Det var så “nostalgi” anlægget til at starte med. Jeg vender tilbage snarest med billeder af de 2 andre/større anlæg der står i den anden side af stuen.
Mvh Kenneth