Man forbinder nok ikke normalt navnet Hitachi med Hifi, men firmaet har begået enkelte lækre modeller der er fuldt på højde med navne man normalt forbinder med Hifi mærker. En af disse modeller fra firmaet er Receiveren SR-2004.
Opbygget og afskærmet på bedste vis. Receiveren yder 200W per kanal RMS.
Men hvad med lyden? Jeg har været så heldig at lytte til dette monster over et par JBL 4412 med en JVC Q7 pl.spiller som kilde.
Jeg har lyttet til højtalerene i andre setups og osse lyttet til Q7 pl.spilleren før i andre sammenhæng, her er det serveret med monsteren som drivkraft. Og hvilken drivkraft... Selvom der blev spillet bragende højt var der ingen tegn på at receiveren havde nået sit maximum, alt flød med den største naturlighed. Det der imponerede mig mest var dog når der blev spillet lavt. Selv ved meget lav styrke kunne man skelne alle instrumenter fra hinanden, en evne der udstråler kvalitet i det pågældende anlæg.
Er det så en rigtig Monster receiver ligesom Sansui G33000, Pioneer SX1980 og Marantz 2500? Ja nu har jeg jo ikke hørt nogen af de andre, men vil da sige så meget at hvis de lyder bedre end Hitachi SR2004, så skulle det næsten være forbudt!