af tctla » tors 10. mar 2022 00:28
Det bør ikke være så svært, at finde ud af, hvad der varmer L29.
Vi ved, at al den energi, det bliver tilført spolen, kommer ind fra venstre side af spolen, altså fra nettrafoen.
Derfor må det, som er et problem, være forbundet til højre side af spolen, på diagrammet.
Hvis et af rørene Rø1, Rø2 og Rø3 har en kortsluttet glødetråd, eller for Rø1 & Rø3's vedkommende, en kortslutning fra glød til katode, så vil L29 blive kraftig overbelastet og begynde at ryge.
Det er nemt at undersøge, om DET er et problem: Tag alle tre rør ud, og tænd apparatet.
Røg = anden fejl, ingen røg = mindst et af rørene er defekt.
Hvis du allerede HAR skiftet C76, må man tro, at den er OK, men der er jo stadig C65 & C33, der kan være kortsluttede.
Der er jo også den mulighed, at ledninger eller komponenter kan være monteret forkert, hvis nogen ukyndig har forsøgt at fixe en fejl.
Jeg foreslår, at du tager rørene Rø1, Rø2 og Rø3 ud af apparatet og lodder den ende af L29 fri, som har forbindelse til lysnet trafoen. Altså venstre side af spolen på diagrammet.
Mål nu fra det frie ben af L29 hvor mange Ohm, der er til stel. Der skal være uendeligt mange, og er der ikke det, så må du på jagt efter kortslutningen, hvor C65 og C33 er åbenlyse kandidater, men klatter af loddetin, bøjede ben på rørsokler, fejlmonterede ledninger etc., også er en reel mulighed samt jo selvfølgelig, at du ikke har identificeret L29 korrekt, og det er en anden spole, der ryger. Nej, det er ikke for at være grov, jeg skriver det. Jeg har selv været der. Man er 100% sikker på, hvordan tingene hænger sammen og ...det gør de så alligevel ikke.
Årsagen til, at jeg oprindelig foreslog C76 som fejlårsag er, at jeg troede kun L30 udsendte røg.
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.