Jeg faldt lige over dette forum, efter jeg søgte lidt info omkring gamle højtalere, bl.a. mærket ITT. Da jeg har fået øje på nogle spændende gamle højtalere i den lokale genbrugs forretning, kunne det da være fedt at høre mere om dem, når de engang kommer hjem.
Jeg har dog endnu ikke så meget vintage Hifi, måske er det kun mine højtalere, da jeg ikke helt kan huske hvor gammel min forstærker samt cd afspiller og tuner er.
Her er lige et par overbliks billeder, af højtalere og anlæg.
På billedet ses:
- B&O Beovox S22 (2 stk.)
- Skytec SL12 (2 stk.)
- Omnitronic TX-1220 (1 stk.)
På billedes ses:
- Yamaha Tuner TX.350
- Yamaha CD afspiller CDX-530E
- Yamaha forstærker AX-450
Ved godt der står 3 ikke hifi højtalere, men de står der nu, fordi jeg lige har fået fat i B&O'erne. De to Skytec højtalere blev i øvrigt købt i 2010, eftersom mine Dantax MC-252 højtalere ikke helt var perfekte mere. Med det menes uoriginale enheder, som kan ses herunder.
Ja 2 stk. flotte højtalere, som jeg desværre smed ud. Det er nok derfra jeg fik ideen at Skytec var ok... Ikke desto mindre havde jeg skiftet begge bas enheder til 8" Skytec 150W musik enheder. Den ene højtalere havde så fået et stk. Dantax diskant, som senere brændt af. Den var af meget ny dato, så kina produceret.
Jeg savner nu rimelig meget mine Dantax, så jeg leder efter dem hver dag. Altså nogle der ligner, ikke de samme, de er nok skrottet...
Ikke desto mindre, glæder jeg mig til at følge med herinde, og debattere med jer andre. Må indrømme at købet af mine B&O'er har åbnet helt nye verdener for mig, eftersom jeg kan få god lyd, til næsten ingen penge. I øvrigt købte jeg mine B&O Beovox S22 for sølle 100,- kr. Nu har jeg så læst mig til, at de er pænt billige brugte, men syntes nu 100,- kr. er meget billigt. (: