Jeg synes det må være på tide at oprette en tråd om rør-teknik hvor jeg samler det med 'kød' på fra mine gamle tråde og jeg tillader mig at starte med Bop's oplæg...det håber jeg er OK med Bop.
Boptilyoudrop skriver;
Jeg ved ikke om det er for påtrængende, men kunne du ikke tænke dig at rette mine generelle betragtninger over rørets funktion? Det her er noget jeg har hældt ind i en anden tråd, men der er ingen der vil rette, kommentere eller bygge videre. Jeg ved du ka' Måske det kan være til glæde for andre også?
Jeg har efter hånden læst mig frem til, at røret er indrettet grundlæggende med en anode der er stillet overfor en katode inde i et vacuum. Her i mellem står en elektronstrøm, anoden er koblet til plus og katoden til minus.
Elektronstrømmen kontrolleres af et gitter der er skudt ind imellem anoden og katoden. Dette er så en triode, uden gitter er det naturligvis - en diode.
Et rør kan så være indirekte eller direkte opvarmet. Ved direkte opvarmning er katoden at betragte som en glødetråd. I det indirekte varmede rør er der en separat glødetråd indbygget og katoden ligger så udenom denne. Glødetrådens funktion er at varme katoden op, så elektronerne kan løsrives af spændingsforskellen. Trioden ser sådan ud på et diagram:
Gitteret påtrykkes en spænding, der rent elektrisk placerer gitteret et sted mellem anodens og katodens ladning. Dette afgør hvor stor en del af elektronstrømmen der vil passere hhv. fanges af gitteret. Denne gitterspænding styrer om røret grundlæggende arbejder inden for dets optimale arbejdsområde. Det er det man justerer når man sætter bias på sin forstærker.
Påvirker man gitterets spænding vil det medføre en stor påvirkning på elektronstrømmen i røret. Så simpelt udlagt: Hvis man kobler en svingning til gitteret, vil der over katode/anode opstå en tilsvarende svingning. En lille ændring i gitterspændingen vil medføre en stor ændring i anodestrømmen, og hvis ændringen er et musiksignal vil det kunne trækkes forstærket på anoden.
Er det noget vås eller er jeg på vej?
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Ikke påtrængene og ikke vås...det var kun godt du sparkede lidt til mig...det er da meningen med mine tråde. Det er en super forklaring, men hvordan kommer der så en forstærket signalspænding (volt) ud af det. Lige nu har vi jo kun strøm-ændringer i anoden. Det her er jo et godt oplæg til at komme videre i rørteknikken.
Lad os kigge på det...her er et 6SN7 i en standard kobling. En modstand kan konvertere strømændringer til spændings-sving så den indskyder man i serie med anoden og kalder den for Ra..her en 47K modstand og hvorfor 47K...ikke 10K eller 100K. Det er ret simpelt idet denne modstands-størrelse retter sig efter Ri (data-størrelse) som i dette tilfælde er 7,7K.
Denne modstand (Ri) skal opfattes som en fiktiv modstand indbygget i røret elle en modstand i serie med generatoren som vi også kan kalde røret. Spændings-svinget vil fordele sig over Ri (7,7k) og den ydre modstand Ra (47K) og derfor skal Ra være betydelig større end Ri. En tommelfinger-regel siger 4-6 gange større.
De 47K bruges altså som strøm til spænding converter og tilfører samtidig drift-spænding til røret. Var der blevet valgt 10K kom der ikke ret meget sving ud og var der valgt 100K skulle der en en meget høj forsyning til at drive forstærkeren
En lille god ting man kan udrage af af Ri og Ra er udgangs-impedansen som er resultatet af disse 2 modstande i parallel...i dette tilfælde ca 6,6K
Nu har jeg gjort rede for anode-modstandens størrelse og kan tage fat på katode-modstanden, men jeg vil først lige høre om dette er fordøjeligt.
Jeg bør også lige gøre opmærksom på at det her er en grov måde at dimensionere på, men der er som regel ikke behov for de mere avancerede metoder.
Mvh
