Der er også denne meget informative side
http://www.quadesl.org/ den er absolut værd at kigge på hvis man er til Quad esl'er, han sælger også dele til diy reparationer.
Der er også en på ebay der sælger 6um mylar folie.
Der står flere sæt esl 57 i min kælder, men det er nu ved at være længe siden de har været sat til, men de spiller absolut godt og hvis de er i ordentlig stand er der også bas - selvfølgelig ikke i PA niveau...og hvis man skal holde et skrald af en fest er det heller ikke den vogn der skal spændes efter hesten.
Men stemmer, blues, jazz, kor, klassisk osv. evt. med en Leak stereo 20 foran ... det er creme-de-la-creme, ikke neutralt! men for dælen det spiller musik!
Nåh ja for resten, de har et ret lille sweet-spot så opmærkning på gulvet hjælper en del når den rigtige placering er fundet. Det er de færreste der vil have sådan et par skrumler stående optimalt hele tiden.
jeg har i øvrigt også et sæt 63 til at stå der venter på rep. af et panel, en statorplade (print) har løsnet sig så det rasler lidt. Den lim der er brugt hæfter ikke tilstrækkeligt og det er selvfølgelig et problem der har været kendt siden de kom på markedet. Quad er jo ærke-engelsk, så for at være tro mod engelsk tradition; har man så gjort noget ved det
Personligt synes jeg 57'eren spiller lidt mere klart end 63'eren, men det er i småtingsafdelingen for smag og behag.
Hvis man ikke sætter mere en d 15-20 watt foran 57'eren, skulle der teoretisk ikke kunne genereres spændingssving nok til "tilstrækkeligt" membranudsving til man kan brænde den af (overslag eller arcing). Der findes også en del sikring-mod-afbrænding-kredsløb i handlen til dem (ebay) så man undgår dyre reparationer af paneler
Mvh Niels