Jeg har en Rega Planar 3 fra først i 80'erne. Den er modificeret med dobbelt plint der er spændt sammen med bly og filt i mellem. Den har en Dynavector DV505 arm med en Dynavector 23RS mkII pick up. Den har været en tro og velspillende tjener i alle årene.
Men nu viser det sig at motorophænget er ved at gå i stykker. Det er revnet og mørt, og det er kun et spørgsmål om tid før det knækker. Jeg har gennem Audiocompagniet i Odense prøvet at skaffe et nyt ophæng fra Rega, men man kan ikke få det længere.
Er der nogen som har en fidus til hvad man kan bruge i stedet? og hvor man kan skaffe det.
Ophænget er et rundt gummibånd (O-ring) hvor båndet er ca 1,6 mm tykt og den indvendige diameter er ca. 46 mm.