acj1980 skrev:især denne her "har desværre kun plads til et begrænset antal kanaler. DAB- og internetradio giver langt flere muligheder"
Sikke en gang BAVL.. jeg var i Belgien med min vogn og tog en radio "rundfart" og fandt 32 stationer fra 87.50-180.0 det er sku da langt flere stationer end der overhovedet er på det danske dab net.. politikere og deres vilje til at ødelægge suuuuuuuuuuuuuuuuuuuuk sikke en skovl
Det er nu ikke bavl, der ER langt flere muligheder når det bliver digitalt.
Prøv at tænke tilbage til den tid inden fast internet blev hverdag i de danske hjem. Du havde to stykker ledning ind i dit hjem koblet til en analog telefon og der var kun en der kunne snakke ad gangen. Hvis du skulle på internettet lod du dit modem konvertere fra digitalt til analogt og lægge beslag på telefonlinien så ingen andre kunne bruge den.
Idag har rigtigt mange en permanent opkoblet internetforbindelse på præcis de samme to stykker ledning, men fordi det hele kører digitalt er der mulighed at bruge de to stykker ledning til mange ting på en gang. Hele familien kan surfe på nettet på samme tid, samtidigt med at internetradioen i stuen leverer musik og konen snakker i fastnettelefon via voice-over-ip. Man kan møve en hulens masse forskellig trafik gennem de samme to stykker ledning som i gamle dage kun kunne EN ting af gangen.
Så der ER mange flere muligheder på den samme plads hvis der skiftes fra analogt til digitalt.
Hvordan kan det så være at Belgien har flere FM kanaler end vi danskere idag har dab kanaler? Jeg vil tro det handler om økonomi, mere end tekniske begrænsninger. Jeg ved ikke hvor mange dab kanaler der lige nu er plads til, men hvis nu vi leger at der er plads til 50 kanaler, så betyder det jo ikke automatisk at der er økonomi i Danmarks Radio til at fylde materiale i alle de kanaler - derfor har vi et begrænset antal dab kanaler lige nu.
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så bruger FM båndet en hulens masse båndbredde på relativt få radiostationer. Hvis pladsen på FM båndet i stedet laves digitalt bliver der måske plads til 5000 digitale radiokanaler, og lur mig om ikke også der bliver plads til at opgradere kvaliteten af dab signalerne på den plads? Jeg kan forstå på jer, at lydkvaliteten på dab ikke er fantastisk idag, men det kan den sandsynligvis blive hvis frekvensbåndet til FM bliver ledigt - måske ved at lave plads til 2500 digitale radiokanaler i god kvalitet i stedet for 5000 kanaler i den nuværende, ikke alt for imponerende dab kvalitet?
Pladsen vil fx. kunne bruges til at dække et boom i antallet af "lokalradioer". Idag skal en lokalradio finde penge til dyrt sendeudstyr og have tilladelse til at bruge af FM båndet. Rækkevidden afhænger af sendeudstyr og tilladelse. Hvis det hele bliver digitalt skal lokalradioen bare have en internetforbindelse og streame udsendelserne til et fælles knudepunkt hvor signalet efterfølgende lægges ud på det landsdækkende dab netværk. Lokalradioen holder simpelthen op med at være lokal, men bliver landsdækkende. Jeg tror det vil skabe øget interesse for at drive lokalradio, dels er det langt billigere at drive og dels vil det nok være nemmere at finde sponsorkroner når nu reklamerne ryger ud over hele landet i stedet for kun indenfor den 8 km radius den gamle, dyre sendemast rakte til.
Personligt er jeg ret ligeglad, da jeg hverken hører FM eller dab, men det er ikke bavl at der bliver langt flere muligheder ved at bruge FM båndets plads til noget digitalt.