af his067 » søn 11. jun 2017 10:46
Nu har jeg prøvet at give V1 og V2 dc-forsyning. Det hjalp lidt, men da jeg lavede endnu en modifikation, er jeg ikke sikker på hvad der battede mest.
Da jeg fik forstærkerne for nogle år siden, skiftede jeg i den ene af de to de hårdtpapir isolations-skiver, som sidder under den ene net-trafo. Jeg kan ikke huske hvorfor (måske simpelthen fordi jeg er en uhjælpelig pilfinger?), og der var netop indtil i går en stor forskel i brum-niveau imellen de to forstærkere. Så nu har jeg sat trafoen op på 4 x tre nylon spændeskiver og skruet den fast med plastikskruer. MAO: Nu står Trafoen løftet knapt 1.5mm på fire 'nylon-ben', og det synes at have givet pote: de to forstærkere (den ene med DC og 'Nylon-ben', den anden i standard-udstyr --AC og hårdpapir-skiver) har nu samme brum-niveau.
Men nu er jeg så gået på jagt efter de sidste rester af brum: hvis jeg stikker min mobil-tlf helt op i højttaleren, kan jeg bruge et program til at lave en FFT graf over støjen, som kommer ud af dem: støjen består (ikke overraskende) af 50 Hz, 100 Hz og 150 Hz brum. Hvad der er overraskende er at frekvensernes amplitude stiger (50 Hz er lavest, 150 Hz er omtrent ⅔ højere), og at brummeriet starter lige så snart jeg tænder for forstærkerne, og det skulle de jo ikke gøre, eftersom en rørforstærker ikke forstærker før katoden er varmet op.
Er der nogen af jer der kan forklare hvad det er der foregår? Altså at forstærkerne brummer i højtalerne FØR de er varmet op! Og selvfølgelig vil jeg sætte pris på hjælp med at fjerne det sidste brum.
Oracle Delphi Mk 5.5, Mørch DP-8, Ortofon SPU Royal N, (ind imellem: Jubilee) og en masse andre pickupper, NLE22, Lyngdorf CD2, Roon Rock, Lyngdorf TDAI 3400, Sansui PS 112C HT kabler, Martin Logan Vantage....og en frygtelig masse andet.