Jeg kunne ikke dy mig, så jeg gik ud og målte med voltmeteret.
Der var -11.7 v på minus siden
Og der var 18 v på plus siden.
Så tog jeg kortet ud for at kigge på det.
Her mærkede jeg først, at det sad løst i stikket på bagsiden. Aha! tænkte jeg. Så jeg tog for forsøgets skyld en rulle isolerbånd og satte to lag på bagsiden af kortet, hvorved det straks sad mere fast.
Da jeg tændte igen - brummede det dog stadig. Men alligevel.
Så kiggede jeg nærmere på de to potmetre. R5 var problematisk (det der stiller plus-siden).
For det første var det "løst" - det vippede, så der ikke var forbindelse ml banen og kullet.
Jeg forsøgte at stramme det lidt og mærkede straks, at omløberen med kullet var ved at knække.
Så er gode dyr rådne. Jeg forsøgte at lodde en lille tråd på (lup og hele lortet) - men det lykkedes ikke rigtig. Jeg fik dog en lille lodning på. For at få det til at "sidde fast" - viklede jeg isolerbånd om, da jeg havde lykkedes med at ramme +11,7 på voltmeteret. Der sidder det nu.
Da jeg tændte for strømmen, var brummet på højttaleren væk.
Så var jeg glad.
Og så tænkte jeg, at jeg er så træt - at jeg laver fejl hvis jeg bliver ved.
Der er stadig noget netbrum.
Men det er langt svagere - og det er - så vidt jeg kan høre, ikke på monitor-højttaleren, men ovre ved motoren og motorkondensatorerne. (Jeg har forsøgt at lokalisere det med et "hørerør".
Den del havde jeg ude igår og rode med.
Noget tyder på, at jeg skal rode videre.
Men det bliver først i morgen aften.
Det har alligevel været en god dag.
/g