SEAS var en af de store spillere på enhedsmarkedet i de sene 60'ere og langt op i 80'erne og i de tidlige 70'ere var der ikke så farligt mange fabrikater at vælge imellem. Hvad dometweeters angik var det vel nærmest kun Philips og SEAS. Det er mit indtryk at Peerless mest producerede indbygningshøjtalere til radioer og kun få enheder der kunne gøre sig i trykkammerkabinetter. Scanspeak blev oprettet netop fordi SEAS havde en monopollignende status på markedet og fordi Hasselriis (Scandyna) ragede uklar med SEAS om levering og/eller priser. Under Scanspeak's allertidligste opstart blev A25 (og A50, måske flere modeller) produceret med Peerlessbas og Philipsdiskant, det viste sig dog ikke at være en succes. Jeg har et sæt og jeg er enig. Jeg tror at der har været krise hos Scandyna/Scanspeak i perioden efter Hasselriss' ufrugtbare forhandlinger med SEAS. Hasselriis har muligvis haft det svært med at være tvunget til at bestille hos SEAS og derfor blev der produceret en hel del af disse, helt klart dårligere, Peerless/Philips -versioner.
Jeg står således med et A25-sæt i Peerless/Philips -version i et near mint -kabinet, samt et virkeligt vandskadet Scanspeak/Scanspeak -sæt. Måske tager jeg en dag mine chancer med "Vintage-politiet" og sætter Scanspeakenhederne over i de gode kabinetter, det kræver selvfølgelig en ordentlig potion mod.
MVH Henning