Side 1 af 1

TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 12:11
af Hanzi
Hej herinde i vintagehifi,

Jeg har netop fundet en TO-R S 15 i vores storskrald. Den er i fin stand og jeg har netop børstet årtiers støv væk fra prints, trafoer osv.

Jeg har fundet en enkelt tråd i dette forum, som nævner førnævnte apparat. Hvis der er nogen, som vil dele erfaringer med apparatets formåen og give anbefalinger til renovering, vil jeg blive glad.

Min udgave er med 2 stk ECLL 800-rør.

Skulle radioen ikke være værd at bruge tid og penge på, så vil jeg nøjes med at glæde mig over de fine ecc83-rør fra miniwatt, som jeg formentlig kan bruges andetsteds.


Mange hilsener
Johannes

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 12:27
af CPD
Hej Johannes.

Jeg har nogle stykker af denne radio stående, blant andet også din model med ECLL800 rør..
Jeg synes da bestemt den er værd at renovere, om ikke andet så fordi den er et stykke dansk historie.
Min erfaring er at de fleste elektrolytkondensatorer har tabt pusten, og så skal man kontrollere Vitrohm modstande.
Disse modstande har en udbredt tendes til at vokse voldsomt i værdi, efter min erfaring er det værst for påtrykte værdier fra 100 KOhm og opad.
Det er dog ikke dyre komponenter, så kan du selv reparere kan udgifterne sagtens holdes på et lavt niveau.

Venlig hilsen
Carl Peter

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 13:37
af Hanzi
Hej Carl Peter

Mange tak for dit input. Det motiverer mig til at gøre radioen til et efterårsprojekt.

Jeg poster billeder, såfremt jeg går i gang.


Johannes

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 13:43
af rørglad
Hej Hanzi
Hvor i landet er det, at man skraller den slags klenodier?

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 13:45
af tctla
Hej Johannes,

Din model hedder faktisk S-15-u og jeg har den komplette, originale service-manual i PAPIR-UDGAVEN !!
Den er så vidt jeg ved fra 1963, og købt for nyligt på Radiohistorisk Forening Ringsteds årlige loppemarked for en flad 10'er :OLO:
Jeg får den scannet og uploaded, men faktisk er diagrammet alene allerede tilgængelig på nettet her:
https://nohm.dev/schematics/Tor/

Jeg renoverede en lidt ældre S15 (ikke u-modellen) for nogle år siden.
Her kan du følge, hvad der skete, med masser af billeder:
https://www.vintage-radio.net/forum/sho ... p?t=126574
(Jeg ved egentlig ikke, om det er nødvendigt, at registrere sig for at se billederne?)

Skal din -u model over højre skulder på et tidspunkt, vil jeg gerne høre fra dig.
Jeg ku' godt tænke mig, at renovere denne model også, og så HAR jeg mærkelig nok ECLL800 på lager.
De er ellers ikke til at skaffe nu om dage.

Mvh,

/Torben

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 13:47
af Hanzi
Hej Rørglad,

Det sker i hovedstaden at jeg fra tid til anden skralder rørradioer, spolebåndoptagere med mere for rør.

I dette tilfælde, hvor jeg har et flot og velfungerende eksemplar, vil jeg renovere apparatet.


Johannes

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 13:51
af Fredmarantz
Ellers en lækker radio - håber virkelig, at du får den op at køre. :thumbsup:

Vh
Freddy

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 14:09
af Hanzi
Hej Tctla,

Tusind tak for dit indlæg.

At have den originale servicemanual i papirudgave er ret sejt. Det minder mig om at jeg glemte at tage nogle sammenfoldede papirer ud apparatet. De sad i klemme ovre ved den store trafo. Gad vide, hvad det kan være.

Jeg giver dig en opdatering på projektet.

tctla skrev:Hej Johannes,

Din model hedder faktisk S-15-u og jeg har den komplette, originale service-manual i PAPIR-UDGAVEN !!
Den er så vidt jeg ved fra 1963, og købt for nyligt på Radiohistorisk Forening Ringsteds årlige loppemarked for en flad 10'er :OLO:
Jeg får den scannet og uploaded, men faktisk er diagrammet alene allerede tilgængelig på nettet her:
https://nohm.dev/schematics/Tor/

Jeg renoverede en lidt ældre S15 (ikke u-modellen) for nogle år siden.
Her kan du følge, hvad der skete, med masser af billeder:
https://www.vintage-radio.net/forum/sho ... p?t=126574
(Jeg ved egentlig ikke, om det er nødvendigt, at registrere sig for at se billederne?)

Skal din -u model over højre skulder på et tidspunkt, vil jeg gerne høre fra dig.
Jeg ku' godt tænke mig, at renovere denne model også, og så HAR jeg mærkelig nok ECLL800 på lager.
De er ellers ikke til at skaffe nu om dage.

Mvh,

/Torben

Re: TO-R S-15

Indlæg: tirs 13. okt 2020 18:59
af tctla
Så fik jeg scannet TO-R S-15u service-manualen.
Der var indlagt 2 sider fra Repax A/S over reservedele, de kunne levere til radioen.
Alle disse reservedele er Philips-reservedele med Philips reservedels-numre.
Lidt mystisk i min verden, at Philips var leverandør af TO-R reservedele til radiobranchen.
Klogere bliver man ofte, når man piller i gamle sager.
(Det har min kone fortalt mig i mange år efterhånden :thumbsup: :lol: )

Manualen er scannet i 300dpi/farve
Det giver et noget grynet resultat, hvis man f.eks forstørrer diagrammet op for bedre at kunne se komponentværdier.
Derfor har jeg også scannet diagrammet i 1200dpi/sort-hvid, og så er den ged barberet.

Held & lykke med renoveringen.

Mvh,

/Torben

Re: TO-R S-15

Indlæg: ons 14. okt 2020 16:49
af Hanzi
Mange tak, Torben!

Der er nok at i gang med. Det er en ret spændende radio, når jeg sidder og kigger på den.

Have en god dag:)

Re: TO-R S-15

Indlæg: ons 14. okt 2020 19:16
af tctla
Hej,

Jeg har en smule mere dokumentation til S-15u modellen.
Dels hvordan man monterer en stereo-dekoder, dels en brugsanvisning.

Det bliver sjovt at følge din renovering.

Den S-15 ikke-u, som jeg renoverede, var virkelig i en skrækkelig stand.
Mange kondensatorer og modstande helt ind i maven på FM-tuneren måtte skiftes.
Kig på den engelske forum-hjemmeside i mit tidligere link for at se, hvordan du undgår spaghetti i skalasnoren, når du afmonterer FM-tuneren, hvis du har lyst at tjekke den.
Jeg har haft tuneren demonteret og adskilt mere end 10 gange for, at finde en periodisk fejl.
Skalasnoren gik ikke i kludder een eneste gang pga. det viste trick.
Fungerer radioen og frekvens-visningen passer, kan du selvfølgelig vælge ikke at pille i tuneren.

Mvh,

/Torben

Re: TO-R S-15

Indlæg: ons 14. okt 2020 21:26
af his067
TO-R s15 var min først oplevelse af, at der var forskel imellem "radioer". Min far købte en i midten af 1960erne. Den kørte i vores hus i mange år (indtil han købte en Arena T9000). I begyndelsen af halvfjerdserne, efter at min forældre blev skilt, tiggede jeg mig til den. Jeg byttede med min mor, som fik min Beomaster 900 som "faldt af et skib fra Grønland" i Frihavnen i København.
Jeg havde en kammerat, som ind imellem hjalp mig med at reparere ting, og da TO-Ren pludselig ikke kunne spille radio mere, kom han over for at hjælpe med at få den til at virke. Han havde bygget en "astabil multivibrator", som han brugte til at fejlsøge. Den var bygget ind i en lille æske Tordenskjold tændstikker, og i det ene hjørne stak et søm ud, som han brugte som probe. På et vidst tidspunkt kom han til med en skruetrækker at kortslutte en "lus" og et andet komponent i tunerdelen, og, vupti!, virkede det hele igen. Han forklarede mig hvor han havde sat skruetrækkeren, og siden stak jeg en skruetrækker i samme sted, når radioen ikke virkede.

Vi kaldte os "Hovsa Radio" efter det.....

Re: TO-R S-15

Indlæg: ons 14. okt 2020 22:38
af tctla
Måske sku' vi bare samle en liste over disse magiske steder i de forskellige apparater, hvor en lille hurtig kortslutning udgør det eftertragtede fix.
Sådan en liste gad jeg godt eje :OLO: :lol:

Mvh,

/Torben