Side 1 af 2

Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: ons 5. sep 2012 19:29
af rørglad
De fik nogen opmærksomhed under "set til salg", og jeg lovede at vende tilbage, når der var set nærmere på sagerne.
Først monterede jeg en skinne med ud-og indgangsbøsninger samt en volumenkontrol (se billeder). Ledninger er derefter flyttet fra multi-stikket til venstre.
Så tegnede jeg et diagram.
Derefter blev ladelytterne varsomt "genopfrisket" (langsomt stigende spænding under iagttagelse at strømforbrug)
Så kontrol af spændinger, hvor det kunne konstateres at bias spændingen på det ene modul ikke var høj nok. Dette er udbedret med en ensretter-bro og større ladelyt.
Men så kommer det egentlige problem, som at årsag til at jeg ikke længere er så glad (for de to):
Forstærkerne kan indstilles til flere forsyningsspændinger (bl.a. 110, 125 220, 285V), hvilket er fint nok. Men ved stilling 220, er der mere end 7 V glødespænding med en normal netspænding (230V), og det går jo ikke. I 285V stillingen er gløden for lav. Men når du vælger stilling 125V og forsyner med 110V - så sidder den lige i øjet (glød = 6,3V)! Der er anode-spændingen samtidigt ca. 350V, og det er OK.
Jeg kan ikke forstå hvorfra dette misforhold stammer. Er det fordi der ikke er den lovede spænding på el-nettet i Italien? Eller har man bevidst boostet forstærkerne, for at levere de lovede 60W?
Så derfor, gentlemen, er der en af jer, som synes det er til at leve med, er der et projekt til videreførelse (re-capping og lignende).
Der kan bydes!

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: ons 5. sep 2012 19:53
af Tube mania
Hvis nettransformatoren ellers ikke bliver for varm ved 220V indstillingen...så kunne du jo bare fjerne ca 1V fra glødespændingen med en lille modstand. Jeg tror alle rør er i parallel...så det er jo let at udregne.

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: ons 5. sep 2012 21:59
af dfms
Jeg har en 50W modstand i serie på den ene ledning fra 230V lysnettet, så havner jeg på de 220V som mine forstærker er født til, modstanden er på 30ohm men det er ikke sikkert det passer til dine forstærker, og prøver du så søg for at modstanden er isoleret godt fra stel.

Billede

rørglad skrev:Så tegnede jeg et diagram.


Må vi se :p .

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: tors 6. sep 2012 08:48
af rørglad
Tak for input. Men de ændrer ikke min holdning m.h.t. at fortsætte med en renovering. Det skulle i givet fald være nye net-trafoer.
Jeg vedhæfter et diagram (uden garanti for rigtighed).

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: tors 6. sep 2012 08:54
af rørglad
img035.jpg
Og her er diagrammet. Kunne ikke vedhæfte det til min kommentar.

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: tors 6. sep 2012 11:39
af Boptilyoudrop
Interessant projekt! Hvor kunne det være sjovt at have et sæt monoblokke i rør, men den går bare ikke med flere projekter jeg aldrig får lavet færdig :( . Jeg håber der er nogen der kan se mulighederne i dem. Men-øhh, hvad kommer de egenetlig de til at koste?

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: tors 6. sep 2012 12:28
af jcr1972
dfms skrev:Jeg har en 50W modstand i serie på den ene ledning fra 230V lysnettet, så havner jeg på de 220V som mine forstærker er født til, modstanden er på 30ohm men det er ikke sikkert det passer til dine forstærker, og prøver du så søg for at modstanden er isoleret godt fra stel.

Billede



Kan man ikke kun gøre den slags hvis forstærkeren kører i klasse A og derfor har et konstant strømforbrug uanset belastning/udstyring...?

Mvh.

Jan

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: tors 6. sep 2012 13:25
af mcs_5
jcr1972 skrev:Kan man ikke kun gøre den slags hvis forstærkeren kører i klasse A og derfor har et konstant strømforbrug uanset belastning/udstyring...?

Det kan også gå i en klasse A/B-forstærker. Men strømforsyningen bliver mindre "stiv", så jeg ville kun sænke glødespændingen.

Venlig hilsen

Mikkel C. Simonsen

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: lør 8. sep 2012 10:29
af rørglad
DSC00367.jpg
Boptilyoudrop skrev:Interessant projekt! Hvor kunne det være sjovt at have et sæt monoblokke i rør, men den går bare ikke med flere projekter jeg aldrig får lavet færdig :( . Jeg håber der er nogen der kan se mulighederne i dem. Men-øhh, hvad kommer de egenetlig de til at koste?


De skal vel koste 1000 kr som de står uden rør.
Men hvis de skal fungere på den "rigtige" måde med nye net-trafoer er der håb forude. I gemmerne fandt jeg to stk. fine trafoer, som kan gi' de ønskede spændinger. Så vidt jeg kan måle, passer de også i hullet på chassiset.
Da er prisen 1500 uden rør.

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: lør 8. sep 2012 10:46
af Tonni
Undskyld jeg spørger. Hvad er det for et Tek du har slagtet?
- Og har du mange trafoer?

Mangler et par glødetrafoer der kan give 2,5 - 4 - 5 - 6,3V evt med midtpunkt.

Med venlig hilsen
Tonni

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: lør 8. sep 2012 13:13
af rørglad
Tonni skrev:Undskyld jeg spørger. Hvad er det for et Tek du har slagtet?
- Og har du mange trafoer?

Mangler et par glødetrafoer der kan give 2,5 - 4 - 5 - 6,3V evt med midtpunkt.

Med venlig hilsen
Tonni


Jeg har nogle stykker, men hvor mange er mange i denne forbindelse?
Den du efterspørger, har jeg ikke.
mvh Nils

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: lør 8. sep 2012 22:27
af Tonni
Hej Nils!

Mange tak for dit svar, og beklager at have afsporet din tråd!
Men har selv et par Tek 547 stående, det ene til reservedele.
Og er i den sammenhæng blevet meget imponeret at den kvalitet de instrumenter var bygget i!
Det er i den sammenhæng mit spørgsmål omkring den slagtede Tek skal tolkes... :-)

Men endnu en gang beklager jeg, jeg afsporede tråden...

mvh. Tonni

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: fre 18. okt 2013 22:44
af hificlassic
Hej Nils
Fik du fikset glødespændingen? Billede kan se på billedet fra DBA at du har sat en modstand ind som DFMS foreslog.
mvh Verner

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: fre 18. okt 2013 23:17
af PerHej
Hej

Kan man sætte dem i serie så de får 115V og hvilken glødesænding giver det ved stilling 125V

Mvh Per

Re: Cinemeccanica EL34 mono trin

Indlæg: lør 19. okt 2013 18:25
af rørglad
ref. HIFI Classic: "Hej Nils, fik du fikset glødespændingen?

Og svaret er JA.
Den store gyldne modstand nederst tager toppen af netspændingen, og de to grønne øverst "fintuner" glødespændingen til 6,3V.