Marantz, Pioneer eller Sansui

Om alt det, der på amerikansk hedder ”Solid State”

Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf Fensten » fre 17. jul 2020 22:04

Hej kære Vintage hi-fi brugere,

Jeg er endnu ikke så velbevandret indenfor vintage hi-fi. Hidtil har der været rigeligt med oplevelser i selskab med Sansui. Følgende Sansui har hidtil gjort ophold på matriklen. Sansui AU-505, Sansui AU-3900, Sansui G-301, Sansui AU-9900A & Sansui AU-X911DG

Det er egentligt ikke et problem, for jeg er godt tilfreds med de setups jeg har beholdt.

På sigt drømmer jeg om en Sansui reciever som eks. vis Sansui Eight, en Sansui 8080 ell 9090 eller en kraftigere G-Serie (6000-9000)

Vi kender alle fornemmelsen af at græsset er grønnere på den anden side. Derfor frister både Marantz og Pioneer.

Hvad går jeg glip af ved kun at “date” Sansui?


Mvh.


Fensten
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 885
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf Klausen » fre 17. jul 2020 22:14

Kan kun sige prøv noget andet, vi høre jo ikke alle ens, har selv Luxman, Pioneer og Hitachi er godt tilfreds.
Har haft Marantz og Akai det spillede skam også godt, men valgte at beholde det jeg bedst kunne lide, i henhold til min hørelse.
Brugeravatar
Klausen
 
Indlæg: 923
Tilmeldt: 14 nov 2012
Geografisk sted: Roslev
Lokalitet: Skive

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf Fredmarantz » fre 17. jul 2020 22:56

Fensten skrev:

Hvad går jeg glip af ved kun at “date” Sansui?



i en vis forstand... intet. (det flabede svar her ville være: "en Alufarvet frontplade")

Jeg synes ikke ,at man med de traditionelle mærker skal lægge snittet over mærkerne, men snarere, hvilket segment i produktlinjen/kundekredsen man retter sig imod.

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg altid har været glad for Marantz - men det er nok mest af nostalgiske årsager

Marantz eksempelvis har lavet nogle virkelig fine og vellydende produkter, men også noget værre makværk. Det kommer an på hvilke købere/kunder, de rettede sig imod i deres forskellige serier i forskellige epoker. Det samme kan siges med mange af de andre mærker.

Jeg kan lige så godt krybe til korset og blankt erkende, at jeg har endog overordentlig svært ved at høre forskel på forstærkere som var rettet mod det samme kundesegment. Jeg ville nok have virkelig svært ved at høre forskel på en Marantz 1200B og En sansui AU-9900 - som et eksempel. Disse to forstærkere rettede sig mod en kunde, der havde penge og lyst til at købe god kvalitet. begge ca. 100watt og vejer ca. det samme og var konstrueret solidt og ordentligt efter ca. samme forstærkerprincip.

Jeg tror, at det lydmæssigt ville være hip som hap hvilken af disse, du valgte.

ovenstående er egentlig totalt repræsentativt for min mening om mærker og lyd. Lyden ændrer sig dog, hvis snittet er tid - jeg synes at opleve at forstærkere stille og roligt med et afgørende hug omkring 1978/79 hældte mod en lidt lysere klang - og måske en anelse "blodfattige" ikke meget, men for mig hørbart. Dette så længe vi taler om alm. konsumergrej for alm. mennesker.....og der er sikkert masser af undtagelser.

Så jeg ville ikke gå højt op i mærker men i højere grad hvilken "klasse/segment" det enkelte apparat var bygget til - og evt. i hvilken tid/epoke, apparatet var bygget.

Hvis du har prøvet kræfter med en AU-9900A i topform, kan det i mine ører næppe blive meget bedre. Den er vist fra ca. 1976/77.

Der kan blive issues, hvis man har svært drevne højttalere. Dette vil kræve mange watt - og god/tung trafo. En AU-9900A er vist ca. en 100watter - og jeg har i mit liv endnu ikke hørt en rigtig 100 watter løbe tør for kræfter på alm. højttalere, med alm. drifteffekt/følsomhed.

Om der så står Akai - Pioneer - Sansui - eller Marantz - Yamaha - Onkyo på tingen, er i mine øjne ikke vigtigt. De fleste mærker har lavet nogle virkelig fede ting også. ( ja- ja- jeg er glad for Marantz, men det er fordi de på et tidspunkt i Marantz 67 årige historie har produceret ting af høj kvalitet og fordi de repræsenterer noget for mig, som skaber minder - og så kan jeg godt lide udseendet af de fleste af deres 60'er og 70'er produkter.)

Tilføjelse: Hvis man lidt kækt laver det tankeeksperiment, at man havde en Marantz 1200B - en Sansui AU-9900 - En Pioneer SA-9500/9900 - En Accuphase E-202, så er de alle på ca. 100 gode watt - vejer små 20 kg - og lyder ikke langt fra hinanden - alle bygget godt og solidt. De var nok tiltænkt ca. den samme køber - og JEG ville i hvert tilfælde have svært ved at skelne. Udseendet er en anden ting - der adskiller de sig jo fuldstændig fra hinanden - og det er vel også et issue, når man skal vælge "sin" forstærker - eller bil.

Vh
Freddy
Fredmarantz
Redaktør
 
Indlæg: 7483
Tilmeldt: 15 maj 2010
Lokalitet: Herning

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf KenRas » lør 18. jul 2020 02:32

Jeg er meget på linje med de betragtninger som Freddy kommer med her. Jeg er jo som de fleste er klar over også meget begejstret for Marantz, hvilket i virkeligheden nok er lidt tilfældigt. Det kunne i princippet have været Pioneer eller noget andet jeg havde kastet min kærlighed på. Det der gør det for mig er især det visuelle design der var fremherskende i 1970’erne, med de sølvfarvede fronter. Ganske ligesom med biler og mange andre produkter, er det ofte små detaljer i designet der afgør hvad man vælger indenfor en prisgruppe.

Omkring 1980 skete der over en bred kam noget med kredsløb designet i mange forstærkere, som medførte et ændret lydbillede. Ofte en lysere eller tyndere lyd som Freddy beskriver. Jeg blev for nyligt tilbudt at købe en Luxman L-120A med defekt forforstærker. Den blev afprøvet med en lille Marantz 1030 som forforstærker og her var der virkelig tale om en tynd lyd. Det på trods af L-120A er en 2 x 110W forstærker, så kunne den ikke matche den varme og fylde man finder i fx. en lille Marantz 1030. Den kunne spille højt, men det er jo ikke det eneste vigtige. L-120A er fra ca. 1980. Jeg valgte ikke at købe den, selvom den var billig og jeg selv kan reparere den.

Nå men tilbage til det ene mærke frem for noget andet. For mig handler det om, ud over den gode lyd, især om den følelse det vækker hos mig når jeg går op af trappen til mit hifi rum. Det skal være visuelt tiltalende. Og helst sølv/alu farvet. Jeg har det uendeligt svært med det sorte design der blev dominerende da vi kom lidt ind i firserne. Dog må jeg sige at Sansui med netop AU-9900A slap godt fra det sorte design, ved at alle kontroller er alu/sølv. Den har et virkeligt eksklusivt udseende, som selv det bedste fra Marantz og Pioneer har svært ved at matche. Og elektrisk er den fremragende bygget.

Lydmæssigt er det uendeligt svært at høre forskel på f.eks. min Akai AM-2650 og min Marantz 1090, som begge er fra 1979. Til gengæld er de i en helt anden liga end den 90’er Technics forstærker eller den 2005 surround receiver fra NAD som jeg har stående.

Det der virkelig gør en lyttemæssig forskel for mig er hvilke højttalere der anvendes. Men det er en anden snak.

Som sagt det er primært det visuelle der gør det for mig, når det gælder forstærkere indenfor en vis tidsperiode.

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1258
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf Fensten » lør 18. jul 2020 12:45

Hej Fredmarantz og KenMarantz ;)

Måske burde jeg ændre mit brugernavn til SansuiJan ;)

Det lader til at i mener at der:

1. Er tale om udviklingstrin i teknologi frem til ca 1980
2. Niveau ift. klasse, effekt og pris.
3. Dernæst æstetik. Silverface vs. Blackface silverknobs

Jeg kan ikke svare for eller imod på ovenstående punkter, men det kunne være sjovt at lave en lyttegennemgang af de forskellige udviklingstrin/teknologier og mærker.


Mvh.


Fensten
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 885
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf tctla » lør 18. jul 2020 14:08

Hej Jan,

Sansui fulgte den nedadgående kvalitetskurve helt på linje med Marantz og Luxman, som Kenneth beskriver.
I 80'erne solge jeg mange Sansui anlæg hvor kernen var A-40, A-60 & A-80.
De lød IKKE som de ældre Sansui'er, men til gengæld var de billige.
PRÆCIS hvad kunderne efterspurgte, så det fik det.
Den dødsspiral er samfundet stadig inde i imho. men, der findes da heldigvis stadig enkle, der kan høre (og se) en forskel, og for hvem kvalitet betyder, at de også er parate til, at betale for den.

Det var så dagens gylp.
(Det lærte jeg af pingvinerne på Falklandsøerne. Det er den eneste måde, de kan forsvare sig på :lol: )

Mvh,

/Torben
Expectations are dynamically adjusted iaw experience.
tctla
Branchemedlem
 
Indlæg: 1362
Tilmeldt: 04 nov 2015
Geografisk sted: Denmark
Lokalitet: Aars

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf Fensten » søn 19. jul 2020 08:35

tctla skrev:Hej Jan,

Sansui fulgte den nedadgående kvalitetskurve helt på linje med Marantz og Luxman, som Kenneth beskriver.
I 80'erne solge jeg mange Sansui anlæg hvor kernen var A-40, A-60 & A-80.
De lød IKKE som de ældre Sansui'er, men til gengæld var de billige.
PRÆCIS hvad kunderne efterspurgte, så det fik det.
Den dødsspiral er samfundet stadig inde i imho. men, der findes da heldigvis stadig enkle, der kan høre (og se) en forskel, og for hvem kvalitet betyder, at de også er parate til, at betale for den.

Det var så dagens gylp.
(Det lærte jeg af pingvinerne på Falklandsøerne. Det er den eneste måde, de kan forsvare sig på :lol: )

Mvh,

/Torben


Hej Torben,

Du har ret der skete en forringelse i kvaliteten fra 80 og frem.

Men snyd ikke dig selv for at gå i lag med Alpha modellerne fra 1989-91 skulle du være så heldig og falde over en.

Jeg har på fornemmelsen at flere vil få sig en god oplevelse. Vintage eller ej.



Mvh.


Fensten
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 885
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf Fensten » lør 25. jul 2020 13:59

Så fik jeg fingre i en flot Sansui receiver.

En G-7000 i kosmetisk flot stand.

Lys i skalapærer skal skiftes, ligeså skal et par kapacitorer som er angrebet at lim. Sidst har den fået et kraftigt stød som medvirker at chassiet ved kølegrillen er bukket.

Den spiller fint og bliver ikke varm. Så tænker at den kan komme tilbage til fordums styrke med lidt kærlighed.



Mvh.


Fensten
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
Senest rettet af Fensten lør 25. jul 2020 18:56, rettet i alt 1 gang.
Sansui, Leak Fisher, Lenco, Tannoy, Acoustic Research & JBL
Fensten
 
Indlæg: 885
Tilmeldt: 02 nov 2018
Lokalitet: Brabrand

Re: Marantz, Pioneer eller Sansui

Indlægaf KenRas » lør 25. jul 2020 18:24

Lækkert design :thumbsup:
Den vil pynte i enhver vintage samling :p

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1258
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup


Tilbage til Vintage transistor-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 35 gæster