Forklaringen viste sig at ligge i støjen fra dioderne D101-104, der via T101 og T102 når frem til udgangen, til trods for at støjen fra dioderne påvirker det differentielle indgangstrin i såkaldt "common-mode", der teoretisk burde undertrykke støjen kraftigt. Dette problem har vi løst ved at erstatte dioderne med modstande som kommer til at udgøre en simpel spændingsdeler med forholdsvis høj impedans, men med lige så lav støj som spændingsforsyningen tillader.
Endnu lavere støj og reduktion af impedansniveauet opnås ved at afkoble spændingsdelerens midtpunkt med en kondensator der blot skal kunne tále 6 volt DC. Vi har valgt en tantalelektrolyt på 100 µF/6,3 volt. Denne kondensator er en tilføjelse til MC-forstærkerens diagram og der er derfor ikke beregnet plads til den pà printet, men den lader sig let og smertefrit montere direkte over modstandene der erstatter dioderne D103-104 og D101-102
Hvad siger de herrer, når jeg spørger, om jeg skal skifte den 40-årige 100µF tantal-elektrolyt, subsidiært erstatte den med en nyere teknologi (Er der en nyere teknologi) ?
