Side 1 af 1

Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: søn 27. maj 2018 17:20
af his067
Jeg har købt (endnu) en Beomaster 6000 (to-kanals versionen) som sådan set fungerer fint hvis man ser bort fra en ting:.

Displayet viser altid den samme frekvens "74.8"

er der nogen af jer der har været ude for det (og som måske har en løsning)?

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: søn 27. maj 2018 23:43
af tctla
Radioen er ikke så avanceret, at den har et microprocessorstyret PLL synthese kredsløb for FM-afstemning.
FM frekvens-udlæsningen sker ved, at man laver et tap-off på FM-oscillatoren (TR2, Modul 8, Diagram-1)
Det forstærkede oscillator-signal sendes til forbindelse u-D3 (Diagram-3, forbindelse u)
Her havner det så på IC8 U264B, Modul 2 (CPU-modulet), hvor det neddeles med 64 inden det sendes videre til IC9 hvor det yderligere neddeles og "mixes" med CPU'ens neddelte clock-frekvens, der kommer via IC7/IC6/TR11/TR10.
Det resulterende signal sendes til CPU (IC4) input-ben 38.
CPU'en behandler informationen og sender den til displayet via BCD-out og STROBE.
Hvad kan gå galt ?
Hvad kan IKKE gå galt ?
Hvis man antager, at frekvenstæller- og display-driver sektionen virker, som den skal, må der være noget galt med det signal, CPU'en modtager på ben 38.
Herefter er alles gæt 100% lige så godt som mit.
Jeg synes, at en frekvenstæller er nødvendigt for, at kunne komme videre.
På diagrammet står det trods alt nogle nøglefrekvenser opgivet.
Der ud over ved jeg kun, at CPU-modulet VISTNOK lider af dårlige gennempletteringer.
Altså lodninger, der forbinder den ene side af printet gennem huller til, den anden side.
B&O fandt det ikke nødvendigt, at bruge nitter i hullerne før, de maskin-loddede printet.
Ikke første gang, de har kvajet sig imho :!:
Tag en loddekolbe og lod gennemføringerne efter.
Hvem ved, hvor heldig, du kan være ?

EDIT,
Jeg kom til, at tænke på, at en defekt U264B nok egentlig var en meget normal fejl i farve-TV, da mor var dreng.
Jeg har da skiftet nogle stk. gennem tiden.
Aner ikke, om den stadig kan opdrives.
Sæt er scope på ben 1 af IC9/74LS93 og se, om der overhovedet kommer noget gennem U264B'eren.

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: man 28. maj 2018 12:26
af his067
Tusind tak: jeg prøver at lodde IC8 og IC4 og graver scopet frem så jeg kan måle på IC9 (men først efter at jeg har fået en ny rem til Volumenkontrollen: den er på vej....)

Hvis det ikke virker har Bill lovet at se på den.

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: man 28. maj 2018 14:25
af tctla
Det er nu ikke specielt IC'erne, der skal omloddes.
Det er ALLE printets gennempletteringer, der er problemet, og som bør omloddes.
De sidder spredt over det hele, og man går bare igang fra en ende af.
Opvarmning, lidt frisk tin, der flyder ...videre til den næste.

Gennemplettering, se: through-hole plating, via-plating through hole, through plate
https://da.wikipedia.org/wiki/Printplade
Uheldigvis har B&O, som jeg husker det, undladt nitter i gennemføringerne.
Det gør dem langt mindre modstandsdygtige overfor temperaturændringer og vibrationer.
Herved opstår microfrakturer/løse forbindelser, der giver alle mulige, tilfældige fejl.
Mange fejl, samme kur: Omlod !

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: man 28. maj 2018 17:37
af his067
Det lyder som et weekend-projekt!

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: man 28. maj 2018 19:47
af tctla
Ja, hvis din normale week-end varer omkring 1/2 time :thumbsup:

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: man 28. maj 2018 21:21
af his067
Det føles sådan....

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: man 28. maj 2018 22:32
af tctla
Husk nu, at jeg kun taler om CPU-modul-2 printet, ikke hele radioen.
Det er da rimelig overskueligt.
Skip den 3ie. whisky-sjus og du har rigelig tid mellem den 2nd & den 4de. [kryds]

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: tors 31. maj 2018 22:55
af Poul
Har haft det samme problem på en BM6000, for en del år siden.
Det var IC8 / U264B, der var defekt, så tctla er også denne gang inde på det rigtige :cool1:
Ved ikke om IC’en stadig er i handelen, men det er da nogle forsøg værd.
Poul

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: lør 2. jun 2018 09:32
af his067
Bare en hurtig updatering: Jeg har genloddet det dobbeltsidede print: ingen forskel!
Jeg har ikke (endnu) gravet oscilloskopet frem.

Men til gengæld fik jeg volumenkontrollen til at fungere på pålidelig måde: de fleste skifter den lille gummi-rem imellem motoren og pot-metret. Jeg smurte istedet de tre messing-stænger som de tre hjul som skalasnoren køres frem over med WD40. Det virkede rigtigt godt.


Men summa summarum ser det ud til at Bill skal se på den.

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: lør 2. jun 2018 17:37
af zaptor
Wd40 er ikke et smøremidler, så ville nok give den en dråbe olie.

Re: Display-problemer på Beomaster 6000

Indlæg: lør 2. jun 2018 17:53
af ferr31
zaptor skrev:Wd40 er ikke et smøremidler, så ville nok give den en dråbe olie.


Det er nu ikke helt rigtigt ;)
https://wd40.dk/hvad-er-wd-40/