Side 4 af 4

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: ons 24. okt 2018 13:32
af senilix
Hej Hans Jørn,

Tak for billederne. Jeg huskede forkert. Udgangstransistorerne er ganske rigtigt fra NEC og ikke Sanyo, som jeg fejlagtigt huskede. Jeg er sikker på din er magen til den min kammerat tegnede diagrammet efter.

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: ons 24. okt 2018 22:11
af kj2005
vericon skrev:Hej
Min Audio60 ser sådan ud :

Trafo : Ulveco begge sekundær spændinger 28 V 250 VA
Transistorer : NEC C 2987A 058 og NEC A 1227A 05 XA
Ladelytter ROE 10.000 uf

Spiller aldeles fornuftigt sammen med et sæt Acoustat Spectra 11 (Osse Vintage)

Mvh.
Hans Jørn


DOXA 60 W iflg. KOL?

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: tors 25. okt 2018 16:53
af vericon
Da toppen var taget af for foto, kunne man lige så godt tage "turen" med ændring af ledningsføringen som foreslået -
Det der så kom oveni var ny montage af trafo'en med bedre dæmpning og udskiftning af bolten der holder trafo'en til en udgave i messing (induktion - om det så har betydning ??!).

bolt trafo web.JPG

Resultatet er tilhøreladende en forbedring - mindre brum og skarpere "kant" -
Mvh.
Hans Jørn

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: tors 25. okt 2018 17:22
af spuncut
Lige en kommentar til montage af større ringkernetrafoer: For at undgå mekanisk brum fra en ringkernetrafo er det vigtigt at den ikke spændes for hårdt. En ringkernetrafo er nemlig ikke dyppet i lak (pottet) som E-kernetrafoer, det eneste der holder viklingerne på plads er den spænding der fremkommer når tråden vikles i rektangulær facon, hvis viklingerne således mases sammen imod kernen bliver viklingerne løse og kan vibrere med netfrekvensen og man har balladen med mekanisk brum. Selvom trafoen leveres med ret kraftige, 10 eller 12mm, bolte bør de således ikke strammes særligt hårdt, ligeledes er de gummiskiver der følger med typisk utilstrækkelige til at fordele trykket fra montagebolten. Et langt tykkere materiale er at foretrække da det fordeler trykket bedre og man undgår således at deformere viklingerne. Det der sorte isoleringsskum der anvendes til rørisolering hvor den ene side er glat er nok det bedste materiale til formålet det har en tykkelse på ca. 12mm, og den "skummede"/bløde side vendes mod trafoen. Jeg har også set at udklip fra liggeunderlag har været anvendt, jeg vil dog betvivle at det materiale er lige så temperaturstabilt som tidligere nævnte rørisolering.
MVH Henning

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: søn 28. okt 2018 15:13
af kj2005
Hackenberg skrev:Er der mulighed for at få et scan af testen i High Fidelity?


Hej Claus

Efter at have set min beholdning af gamle High Fidelity blade igennem, fandt jeg kun denne test.

Mvh. Kim

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: søn 28. okt 2018 20:58
af vericon
Hej
Kan testen evt. fås i en højere opløsning ?
Det er lidt bøvlet at læse

Mvh.
Hans Jørn

DOXA 60 hardwired

Indlæg: søn 28. okt 2018 22:06
af kj2005
Lidt om DOXA 60

Den topologi som er vist for DOXA 60 tør jeg godt anvende :thumbsup:
De viste udgange er ikke specielt tætte mht. forstærkning, men resten af de brugte transistor typer er udmålt bedst muligt. DOXA 60 forstærkeren "løber" ikke med bias....... og bias'en er sat ikke specielt lav. Selve bias indstillingen afhænger at den påtrykte forsynings spænding og udgangs transistorernes basis modstande..... Meget speciel måde at justere bias på...emo.....

Lidt besynderligt at DOXA valgte at varme forstærkerens indre op med effekt modstande? :shock:

Ved plus minus 39,5 V :

indgang BC550C/560C hfe: 740 / predivere BD139/BD140 / driver 2SB1186A /2SD1763 / udgange 2SC5200/2SA1943

<10Hz - 20kHz ~ -3dB : ca 40kHz

Ved +-25VDC vises første "skæve" sinus . Ved +-32VDC vises ren sinus bias 1,5mA. Ved +-39,5V trækker hver udgang efter opvarmning 40-44mA.

Udgangen kan justeres til nær 0 VDC, men de termiske udsving i spændingsforstærkeren bevirker en overlejring af DC-niveauet med omkring +-5-8mV ,og det kan ikke svare sig at justere nærmere end det. Forudsætningen for et DC-niveau så tæt på DC lig 0VDC er, at alle transistorer udmåles sætvis igennem hele forstærkeren, som jeg foretog.

Pga. DOXA 60 forstærkerens besynderlige måde at justere bias på er de 436 OHM for summen af R32 og R33 samt summen af R28 og R29 helt nødvendig for at holde de ca. 40mA pr transistor ved de angivne +-39,5VDC. Nævnte værdi for basis modstanden gælder kun for de udgangs transistorer, som er anvendt i forsøgsopstillingen

Det er en lidt finurlig forstærker, hvor man også kan eksperimentere med den samlede feed-back fra de to poler i forstærkeren.

På baggrund af de tanker om Audio 60 der kom op her i tråden, så det ud til at i hvert fald én mand gerne ville bestille print i Kina. På den baggrund kunne jeg ikke lade være med at kigge lidt nærmere på DOXA 60, som fik prædikat af at være en simpel forstærker. Det er den også, men DOXA 60 er samtidig afhængig af flere temmelig præcise spændingsforhold og udmålte transistorer.

God passiv køling giver en mere DC stabil udgang fordi der ikke er en servo til at holde styr på tingene.

Et par billeder af DOXA 60 i køreklar stand..........

Mvh Kim

Først billeder af DOXA 60 ......revideret kredsløb følger.

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: søn 28. okt 2018 22:39
af kj2005
vericon skrev:Hej
Kan testen evt. fås i en højere opløsning ?
Det er lidt bøvlet at læse

Mvh.
Hans Jørn


Hej
Jeg har ingen scanner.....klik på billedet....der kommer så en "plus" cirkel, og klik på den. Så bliver artiklen læsbar.

Mvh. kim

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: man 29. okt 2018 11:16
af JGreen
I må undskylle jeg har været lidt fraværene. Der kom lige sådan en i vejen.

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: man 29. okt 2018 20:35
af senilix
Jeg mener der er en nyere test i High-Fidelity hvor forstærkeren kaldes Audio 60.

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: ons 31. okt 2018 13:28
af senilix
Den test jeg taler om er i High-Fidelity nummer 5 1986.

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: lør 22. maj 2021 17:16
af Hackenberg
Jeg har en orig. trafo som jeg vil bytte hvis man vil bygge om til dual-mono.

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: ons 16. jun 2021 11:12
af Hackenberg
NYT I SAGEN!

Jeg har haft to af mine Audio 60 en tur hos Mr. Modkoblingsfri, Peter Holstein. Jeg har fået lov til at vise hans modifikation som er meget enkel og giver et godt resultat. Peter skriver;
"Forbindelsen fra phonobøsningernes skærm til strømforsyningen fjernes. Forbindelsen til hvert print erstattes med skærmet kabel. R3 og R6 (3M3) skiftes til 560K i serie med 2M7. 2M7 skal være monteret ind mod P1. Mellem de to modstande monteres en 1,5uF som føres videre, med en stump ledning, ned til stel på strømforsyningen. Totalværdien af R3 og R6 bevares. Kondensatoren fjerner støj fra forsyningsspændingen som ellers ville gå direkte i konstruktionens indgang og blive forstærket 30dB. Evt. kan kvalitetsmodstand på 330K monteres parallelt over R1 for at forbedre lydkvaliteten".
Jeg har ikke forstand på ovenstående men kan berette at brummet er væk. Detaljeringsevnen er væsentligt forbedret. Det skyldes nok at brummet maskerede mange svage informationer. Det generelle kvalitetsniveau er også forbedret og specielt bassen er blevet strammet op.
Til min oplevelse skal det dog siges at den ene forstærker er ombygget helt til dual-mono med to nye trafoer fra Peter (sælges for 500,- stk) Ladelytterne er de samme bare delt i to.
Den anden forstærker vil blive færdiggjort med den gamle trafo, to diodebroer og fælles lyt-bank.
Tak til Peter for at give lov til at offentliggøre d.o. og det gode resultat. Jeg er meget tilfreds.

Re: Audio 60 den brummer!

Indlæg: tors 17. jun 2021 08:32
af Hackenberg
strømforsyning med orig. trafo, samlet lyt-bank men med dobbelt ensretter.
DSC_0000319.jpg