Vintagehifi.dk

Jeg synes, jeg har bemærket her, at der er en vis respekt for Beolab-5000 forstærkeren.
Det er vel ikke helt uden grund; den har jo nærmest et ikonisk design og har åbenbart også vakt en vis interesse i det store udland, da den kom på markedet.
Italienerne lå da flade på maven over vidunderet, se vedhæftede.
Nu er spørgsmålet så, om de kan have følt sig snydt, og har ventet på en passende gengældelse (IC-4)?
Denne hypotese står alene for min egen regning

Jeg har hæftet diagrammet til den originale artikel fra Italienske Selezione Radio-TV, Januar 1968

Mvh,

/Torben

Da min far købte Beomaster 4000 og tilhørende grammofon ( Beogram 4000 ), arvede jeg Beolap 5000 samt tuneren til den. Jeg husker at forstærkeren ikke kunne styrer bassen og hvis man ville have lidt i toppen, skulle diskanten skydes helt op. Det kunne godt brænde nogle diskanter af, så med tiden byttede jeg den til en Luxman L85V, den kunne virkelig løfte lyden. Mvh Verhein

Din Luxman L85V er omkring 10 år nyere end Beolab 5000, og hører hjemme i den rigtig gyldne vintage-tid.
Da havde man lært, at udgangstransistorer helst ikke skal hedde 2N3055 og, at en udgangs-forstærker med differential-forstærker indgangs-trin lyder bedre, end een uden.
Beolab'en var sikkert en god forstærker, sammenlignet med tidens udvalg, men Japanerne kunne gøre det meget, meget bedre senere, som du jo allerede ved.

Mvh,

/Torben

tctla skrev:Da havde man lært, at udgangstransistorer helst ikke skal hedde 2N3055.../Torben

Enig - og som ung i 70'erne var jeg med til at rynke på næsen af 2N3055 og melde mig i koret der mente, at dén havde da ikke noget at gøre i hifi-udstyr.

Det varede lige til jeg for et par år siden fik en NAD 3020i. Den spiller helt overbevisende, dejligt og effektstærkt trods kun 2 x 20 W på papiret - og (du har nok gættet det) har 2N3055 i udgangstrinnet.

Tilbage til Beolab 5000.
Den var jo også med i filmen Clockwork Orange (1971)

Spændende med en anmeldelse af en af klassikerne..
Har selv haft tre Beolab5000. Nu nøjes jeg med én. De lød underligt nok forskelligt...
Samtidigt har jeg valgt at have andre mærker. Sansui,Marantz, Tandberg, Nikko samt andre B&Oer.
Det forekommer mig at Beolaben er mere mørk i lyden. Dens direkte modsætning i min opsætning er Nikko 8085 som skærer kant på diskanten.. Beolaben kræver meget af det der bliver sat til den.
De bedste erfaringer har jeg gjort med B&Os egne højttalere sammen med den 3000 (1,2), 5000(1), s45.2, s60. På cdsiden lyder Philips cd-afspillere godt. Underligt nok er den et godt match sammen med min Sharp Opticonca pladespiller med stenplade.
Den er både en tidløs klassiker og en forstærker af dens tid

Captain Phoenix skrev: og (du har nok gættet det) har 2N3055 i udgangstrinnet.

Ja, men kun halvt så mange som i Beolab'en.
NAD udgangstrinet er Komplementær (MJ2955/2N3055), det er B&O'en ikke (2N3055/2N3055 Quasi-Komplementær)
Desuden er NAD3020i fra 1991, og da var en 2N3055 rigtig meget anderledes end den type, der sidder i en Beolab-5000.
Jeg er ikke i tvivl om, at NAD'en spiller bedre end B&O'en.

Mvh,

/Torben

Nu er det jo nemt nok at vrænge på næsen af 2N3055 da det var den allerførste silicium powertransistor i TO-3-hus fra de tidlige silicium-dage i 1967, idet alt andet nyere i den kaliber nødvendigvis må være bedre. 2N3055 var så tidligt ude at man endnu ikke var særligt god til at producere PNP-transistorer, derfor gik der noget tid før den komplementære MJ2955 kom i handlen. Det dannede grundlag for quasi-komplementære udgangsforstærkere som anvender transistorer med ens polaritet. Den quasi-komplementære udgang bevirker dog at de to halvperioder ikke har ens udgangs impedans, der kræves derfor en hel del modkobling for at rette op på det.
Selvom en 2N3055 fra dengang ikke kan sammenlignes med de senere iterationer er det da sjovt nok at man har holdt fast i RCA's gamle betegnelse. Da jeg ramte 3055 indlæg syntes jeg at det var et passende tidspunk til at fejre den legendariske komponent ved at anvende den som avatar-billede.
MVH Henning

spuncut skrev: Da jeg ramte 3055 indlæg syntes jeg at det var et passende tidspunk til at fejre den legendariske komponent ved at anvende den som avatar-billede.
MVH Henning

Uha, jeg er lige på kanten af indlæg nr. 741
Nå, den må jeg hellere lade ligge.... Heldigvis er jeg da langt forbi 555

Quasi komplementære forstærkere havde også en anden ulæmpe, ud over ulineariteten. Og det er udgangslytten.
Men trods det husker jeg, med stor glæde, J.H. Linsley Hood's Kl A forstærker. 2N2222A 2N1711 og 2N3055 hvis jeg lige husker rigtigt. Det var sjovt! og godt i de kolde vintermåneder...

tctla skrev:

spuncut skrev: Da jeg ramte 3055 indlæg syntes jeg at det var et passende tidspunk til at fejre den legendariske komponent ved at anvende den som avatar-billede.
MVH Henning

Uha, jeg er lige på kanten af indlæg nr. 741
Nå, den må jeg hellere lade ligge.... Heldigvis er jeg da langt forbi 555

Ja du har desværre forpasset både 547 og 723. Glæder mig til 4001.
MVH Henning

Tonni skrev:Quasi komplementære forstærkere havde også en anden ulæmpe, ud over ulineariteten. Og det er udgangslytten.
Men trods det husker jeg, med stor glæde, J.H. Linsley Hood's Kl A forstærker. 2N2222A 2N1711 og 2N3055 hvis jeg lige husker rigtigt. Det var sjovt! og godt i de kolde vintermåneder...

Man er ikke nødvendigvis tvunget til at anvende en udgangslyt, kun hvis der ikke er +/- forsyning til rådighed.
Eksempel på quasikomplementær udgang med +/- forsyning:
http://www.angelfire.com/sd/paulkemble/sound5g.html
MVH Henning

Det vildeste jeg husker Beolab 5000 var, at den kunne få et par bil-forlygter til at lyse.
Ellers vakte den ikke på anden måde audiofil opmærksomhed.

Det viser sig, at Italienerne ikke var helt færdige med Beolab-5000 i 1968.
Senere, samme år, går de igen i kødet på forstærkeren.
Denne gang sammen med den matchende tuner Beomaster 5000.

Jeg håber ikke det Italienske volder alt for store problemer.

Konklusionen vedr. Beolab-5000 er der ikke noget, at pege fingre ad:
per il resto abiamo avuto gli stessi resultati soddisfacenti. il beolab 5000 e d'altronde uscito vittorioso dai confronti che abbiamo potuto fare con altri apparecchi di identica concezione
(Pardon my French)

Mvh,

/Torben

henhlars skrev:Det vildeste jeg husker Beolab 5000 var, at den kunne få et par bil-forlygter til at lyse.
Ellers vakte den ikke på anden måde audiofil opmærksomhed.

Mener nu det var en Arena T9000 på 2*75W der lavede det nummer på messen i Forum i ca. 1969?

Nik Krebs Sørensen der var ansvarlig for mange Bofa produkter, stod også for BeoLab 5000.



Fra Beoworld:

As early as the 1950s, they had developed stereo systems for the installation of Cinema-Scope systems in cinemas. In 1958, they were also responsible for the development of equipment for the first stereophonic radio transmissions from Denmark’s very first commercial radio station, Radio Mercur. When stereo started gaining ground, the engineers found new opportunities for a comeback.

The development of High Fidelity had already begun in the US and a number of small companies, headed by Scott and Fischer, had gained a dedicated following. By 1964, Bang & Olufsen was planning to conquer the new upcoming European Hi-fi market, a niche which ideally matched Bang & Olufsen’s survival strategy. Now engineers with more than 30 years’ experience behind them, under the leadership of chief engineer Nikolaj Krebs Sørensen, embarked on the development of the world’s most perfect hi-fi system, the BeoLab 5000 series.