Vintagehifi.dk

Tråden: "Beomaster 4000 renovering" fik mig til at undre mig over hvorfor B&O i flere modeller bruger "integrerede" darlington medens andre fabrikater bruger diskrete transistorer i darlington kobling. Jeg kan se flere fordele ved den diskrete løsning f.eks. at man som konstruktør kan vælge de enkelte transistorer og base-emitter modstande, men har det bare været component count der har fået B&O til at vælge de "integrerede"?
Mvh Bo

Hej
Jag har en ide om att Darlingtontransistorer används för att få ner värmeutvecklingen inne i receivern. En darlington transistor har ju sin drivtransistor integrerad i transistorkapseln tillsammans med effekttransistorn. Dessutom får man bättre koll på strömförstärkningsfaktorn, hfe.

Med vänlig hälsning, highfive

Der er som så ingen bagdele ved at anvende Darlington typerne, og alt andet lige er det nok billigere

Jeg gætter på, at det ved stor-volumenproduktion, er lang billigere at montere 1 Darlington transistor i TO220 hus med 3 ben, direkte på køleplade, end 1 TO220 transistor på køleplade og 1 driver transistor på printet plus ekstra modstande. Specs på eks.v BDX33BCD/34BCD ligger klippefast, ikke noget der sejler. Hfe>750 og Ft>10MHz, så kan der også spares penge i design.

Bare mit bud ;-)

Ps. highfive er inde på noget vedr. temp. stabilitet ;-)

AnalogBo skrev:Tråden: "Beomaster 4000 renovering" fik mig til at undre mig over hvorfor B&O i flere modeller bruger "integrerede" darlington medens andre fabrikater bruger diskrete transistorer i darlington kobling. Jeg kan se flere fordele ved den diskrete løsning f.eks. at man som konstruktør kan vælge de enkelte transistorer og base-emitter modstande, men har det bare været component count der har fået B&O til at vælge de "integrerede"?
Mvh Bo

Hej Bo

Uden på nogen måde at være ekspert på området findes der to forskellige sammensætninger af udgangstransistorer. Et såkaldt Sziklai-par som er opkaldt efter den ungarske opfinder George Sziklai .

Et compund Sziklai-par er en konfiguration af to bipolære transistorer med modsatte polariteter, der altid vil bestå af en NPN og en PNP transistor. Konfigurationen er også kendt som en CFP (komplementær feedback-par). Den sammensatte enhed tager polariteten fra ​​drivertransistoren, så hvis et par er lavet med en NPN-driver og PNP-transistor, vil den samlede transistor opføre sig som en NPN transistor.

Darlington-konfigurationen blev opfundet af Bell Laboratoriets ingeniør Sidney Darlington i 1953. Han patenterede ideen om at have to eller tre transistorer på en enkelt chip. Et Darlington par består altid af to transistorer med samme polaritet.( plus en diode i de darlington jeg bruger til BM4000).

Citat Rod Elliott (ESP):
"Det blev målt og demonstreret for længe siden at sammensatte transistor par har større
linearitet end Darlington par, og selvom disse oplysninger ser ud til at være ignoreret af de fleste mennesker i en lang årrække, er det stadig sandt. En af de interessante ting ved kendsgerninger er, at de ikke går væk, selvom man ignorerer det."

Der står noget om termiske problemer ved mætningsspændingen over en Darlington transistor da både driver og udgangstransistor deler den samme chip, og at der typisk ligger en 3K modstand mellem base og emitter på drivertransistoren plus ca. 80R mellem base - emitter på udgangstransistoren.

De få erfaringer jeg har med Darlington udgangstransistorer, viser lidt om nogle udgange der ikke tåler en kort berørings kortslutning mellem emitter og collektor. De darlington transistorer jeg har haft i hånden føles mere sårbare end de "rugged" 802/6030/15004 osv....
Nu er det knap 50 år siden jeg byggede den første forstærker med 3055... den virker stadig og højttalerledningerne er blevet kortsluttet mere end én gang!

Jeg kontakter "oraklet" på DTU og forsøger at få klarhed over det med den delte chip og termisk varme overførsel fra to transistorer i samme hus.

Mvh. Kim