Side 1 af 1

Marantz 2225

Indlæg: ons 23. sep 2020 17:36
af Bjarnethomsen
Hej. Jeg har lige byttet min beomaster 5500 ud med en marantz 2225. Jeg kan ikke få liv i radiodelen. Hvad kan problemet være? Mvh Bjarne

Re: Marantz 2225

Indlæg: ons 23. sep 2020 20:41
af KenRas
Bjarnethomsen skrev:Hej. Jeg har lige byttet min beomaster 5500 ud med en marantz 2225. Jeg kan ikke få liv i radiodelen. Hvad kan problemet være? Mvh Bjarne


Kan du beskrive symptomerne nærmere?
Er den helt død i både FM og AM?
Eller bare i FM?
Er der sus når du kører hen over skalaen?
Har du slået FM muting fra?

Grundlæggende kan det være omskiftere eller selve tuneren der har et problem. Der skal nok måles i den for at komme svaret lidt nærmere.

Mvh Kenneth

Re: Marantz 2225

Indlæg: ons 23. sep 2020 20:45
af Fredmarantz
Velkommen til, Bjarnethomsen!

Ja- når der ikke er radio - så kan det formentlig skyldes to ting
- der er en defekt
-eller en "menneskelig fejl" - som havarikommisionerne ofte udtrykker det.

Kan du fortælle, hvordan du har forsøgt at få radio igennem? - hvordan har du indstillet receiveren?

Vh
Freddy

Re: Marantz 2225

Indlæg: ons 23. sep 2020 20:56
af Bjarnethomsen
Tak Freddy. Vi har fælles antenne her. Jeg har bare forsøgt at tilslutte med alm antennekabel i det nederste hjørne bagpå

Re: Marantz 2225

Indlæg: ons 23. sep 2020 21:55
af Fredmarantz
Du skal have fællesantennesignalet ind i to af de fire terminaler i toppen af dit billede. Det er et såkaldt coaxialt kabel, du bruger fra væggen og over i receiveren. Dette coaxiale antennekabel er forsynet med en "inderleder" og en flettet skærm/kappe, som omslutter inderlederen med et isolerende lag imellem.

Inderlederen/signalet skal ind i 75ohm's indgangen og yderlederen/skærmen skal sidde i "G" ( Ground)

Opsummeret betyder dette, at du skal placere inderlederen i antenneindgang nummer 2 fra venstre og yderlederen i "G". altså ikke noget med at placere noget i den "Chassis Ground", som du har i nederste venstre hjørne på billedet.

Det var bagsiden.

Så kommer forsiden af receiveren. Der er talrige muligheder for ikke at få radiolyd igennem, hvis man indstiller kontrollerne forkert, hvilket også Kenras er inde på..

Hvis du lige vil fortælle, hvordan du stille kontrollerne/trykknapper og drejeknapper) på forsiden, evt. ved hjælp af et tydeligt billede, så kan vi nok bedre hjælpe dig. Ligeledes vil det være fint, hvis du fortæller, hvad du hører fra højttalerne (sus/musik/knas eller hvad det nu kan være)

Vh
Freddy

Re: Marantz 2225

Indlæg: fre 25. sep 2020 12:46
af Bjarnethomsen
Problem løst. Mange tak. Eller næsten løst. Købte stueantenne, men dårligt signal og meget lav lyd. Hvad kan jeg gøre ved det? Antennen er fra biltema

Re: Marantz 2225

Indlæg: fre 25. sep 2020 16:17
af Fredmarantz
Noget siger mig, at der er ét eller andet galt ved Marantz'en. Enten skal den renses/dårlig forbindelse eller anden defekt - eller der er fejlbetjening. Kan du ikke tage et billede af - eller på anden måde beskrive, hvordan du har forbundet antennen samt indstillet kontrollerne på forsiden af Marantzen.

Hvis signalet er dårligt, skal der stadig være en masse kraftig støj fra radioen ud gennem højttalerne. forstår ikke, hvorfor lyden er lav, selv om der er skruet helt op - derfor tror jeg, at der er noget med radioen eller betjeningen.

Hvis signalet er dårligt, er det fordi antenneforholdene/stueantennen er dårlige - brug fællesantennen (FM) eller en rigtig gammeldaws FM-antenne, hvis muligt.

hvilken slags lyd hører du? - tale/musik eller støj/sus/skrat??

btw: Jeg har slettet dit indlæg/emne i forummet "Tuner" - da du spurgte om det samme her i denne tråd.

Vh
Freddy

Re: Marantz 2225

Indlæg: lør 26. sep 2020 18:20
af Bjarnethomsen
Vedhæfter lige et par billeder

Re: Marantz 2225

Indlæg: lør 26. sep 2020 19:17
af KenRas
Indstillinger ser OK ud, så:

Hvad har du af udslag på Signal Strength meteret når du har tunet ind på en fx. en DR station i nærheden? Jeg ville forvente at hvis du har 3 til 4 streger på meteret, så burde du have god lyd.

Kan stereo indikatoren tænde, nå du stiller ind på en station?

Er det andet meter centreret når du har justeret til der hvor det lyder bedst/højest?

Har du en anden radio modtager der modtager OK med den samme antenne?

Spiller den kun lavt på FM? Hvad med AUX indgangen?

Mvh Kenneth

Re: Marantz 2225

Indlæg: ons 30. sep 2020 18:07
af KenRas
Hej Bjarne,

Har du fået løst problemet med radiodelen på din 2225?

Mvh Kenneth