KenRas skrev:Det synes jeg er en skam at det blev. Jeg har længe savnet at der var flere, med eller uden teknisk indsigt, som bidrog til “first watt” tråden. Jeg er sikker på du kan bidrage med interessant information.
Så ned i makulatoren og finde strimlerne, få dem limet sammen og vist her på forummet
Mvh Kenneth
Ok Kenneth....så får du et indlæg som sikkert vil sætte sindene i kog .....nu tager vi fat i nogle emner, der kan påvirke ørets opfattelse af lydkvalitet......og i dette indlæg handler det ikke udelukkende om måle data.
”First Watt” tråden handlede en del om forstærker teori? ..eller ... manglede der en modvægt til de ”fakta” i tråden, som ikke udelukkende var baseret på objektivitet?
I tråden står der noget om forfatterens vurderinger af forskellige forstærkere og om lyden fra disse baseret på ”fakta” målinger, hvor der er tilføjet privat info:
” sjovt nok kan min dårlige hørelse stadig detektere unoder fra eksempelvis ’cross over distortion’, så derfor skal den første 1W være noget nær perfekt for at det lyder netop ’blødt varmt og magisk’.!”
Hvor der også skrives om privat erfaring: ” Livet ville det anderledes og jeg har måttet gå på tidlig pension pga. af udfordringer med hørelsen såmænd.”
Ved nedsat høreevne, fik vi oplysninger fra en ørelæge, som fortæller, at problemer med hørelsen almindeligvis giver udfald i forskellige frekvens områder.
På baggrund af nedsat hørelse er det er let at forestille sig, at der ved knap så gode forvrængningsdata fra forstærkeren (vist på distortion analyseren ), kan hørelsen kan blive påvirket i negativ (eller positiv retning), og at man i virkeligheden opfatter lyden fra en vintage forstærker som værende ringere (eller bedre) end de ”fakta” ,som forvrængnings analysatoren viser?
... i lyset af ørets begrænsede evne til at definere og adskille frekvenser er det ikke ualmindeligt at rene sinus toner moduleres ved nedsat høreevne.
I mere end 40 år har vi som vores hobby arbejdet med forstærkere i kælderen hos en professor fra DTU. Som lektor på DTU underviste professoren i afdelingen for praktisk elektronik..... et utal af gange har vi set 2. ordens / 3. ordens forvrængnings data og støjgræs som en 500.000 kr’s Hewlett-Packard distortion analyser kunne visualisere som bevis på, at lyden på de testede forstærkertrin ikke umiddelbart lå i ”high-end” klassen. .....forvrængningsprodukter der blev yderligere forværret, når vi ændrede på print udlæg eller ledningstræk.
Til trods for de mindre gode forvrængnings mæssige ”fakta” fra Hewlett-Packard’en, var lyden overraskende god fra et stort antal af de testede udgangstrin....fra Sansui, Marantz m.fl. ...Det sidste får lov at stå lidt for sig selv.....
Ser man ned over ”First Watt” trådens indhold, kunne trådens forfatter godt have været undervist af professoren fra DTU i Lyngby , når ”Baxandall dioden” nævnes så ofte ... dioden som gjorde sit indtog en gang i 1969.
Når den famøse diode nævnes igen, skyldes det, at mange hififolk med rigtig god teknisk indsigt, og folk uden elektronik baggrund foretrækker lyden fra quasi udgangsforstærkere.... også uden den diode!
Citat oversat: ” når man lytter til en AU-101 befinder man sig i et stort rum, og får til tider en fornemmelse af at have røget – ”to be stoned”...ved du hvad jeg mener?” Citat slut
Ved flere blindtests i et auditorie ved Lyngby 1999-2000 havde DTU professoren eksempelvis opstillet en 16W singleend 32 kg minus feedback rørforstærker med 845 rør med meget lav forvrængning (ét rør der leverer hele svinget)...denne forstærker skulle konkurrere op imod nogle nykonstruerede 100W Ice-forstærkere på under 1 kg,...forstærkere der senere viste sig at skulle finde vej til noget grej fra Bang & Olufsen.
Via en forstærker omskifter blev niveauet for de to forstærkere med en målemikrofon reguleret , så lydtrykket fra højttalerne ved lytte positionen lå ens ved omskift mellem de to forstærkere. Stribevis af ”gyldne ører” kom forbi denne test seance, og langt de fleste stod måbende tilbage, når forhænget blev trukket fra, og det gik op for lytterne, hvad det var der spillede...en Ice amp VS en singleend 845........ingen .... ...ingen af ”de gyldne ører” kunne med sikkerhed afgøre, om det var rør eller Ice-forstærker lyd!...og vi mennesker behersker tilsyneladende ikke en hørelse der kan løse opgaven og klare lyttetesten.
Efter mange forsøg med blindtest af forstærker konstruktioner har det vist sig, at almindelige hifi-folk har problemer med detektere selv forholdvis stort indhold af forvrængning...og vi taler om forskellige forvrængnings produkter til op over procenter på >1%....
....fra viste link ”First Watt”:
Nelson P. har som de fleste ved, skrevet flere artikler der handler om ”den første watt”, men tidligere er bølgerne gået højt ved en klasse A amp designet af netop Nelson.....
"Stasis" forstærkeren i Nakamichi PA7 mkII forklædning med 16 styk Sanken LAPT 3263/1294 i udgangen...
Vi har testet mange high-end ting (big-power) , og det behøver ikke nødvendigvis at være simple (små) klasse-A kredsløb for at lyde fremragende ...... feedback... når forstærkerens basiskredsløb i orden, er der endnu ingen klare beviser for hvorvidt det menneskelige øre kan opfange en forskel på ingen/mere eller max. feedback....der kan være målemæssige forskelle, men hørbare ? ... tilbage til måleresultaterne i tråden for AU-101 og AU-505.....jeg har aldrig lyttet til AU-101 og AU-505 ( fejl), men bl.a. på ”Hifi Engine”, ”Youtube” og her på Vintagehifi, er mange hifi folk godt tilfredse med lyden fra de gamle Sansui forstærkere.....
”Der eksisterer ikke sådan noget, der hedder den perfekte forstærker” siger Nelson:.. ”Alle audiofiler og deres hifi udstyr har specifikke behov, men i hvert enkelt tilfælde er der en forstærker som er den bedste forstærker – den forstærker der gør dig glad.”
Nelson skriver videre: ” ’First Watt’ eksisterer, fordi jeg ønskede at udforske en række forskellige forstærkerdesigns i, hvad jeg opfatter som forsømte områder - forstærkere, der måske ikke passer ind i mainstream og sandsynligvis ikke passer til min mere kommercielle virksomhed, Pass Labs.”
Nelson fortsætter: ”Med mærkelige karakteristika og udgangseffekter på 25 watt eller mindre er ”First Watt” ikke for de fleste mennesker. Hvis du har effektive højttalere, og lytter på et fornuftigt niveau og er besat af subjektiv præstation, så er du sandsynligvis kommet til det rigtige sted.”
Nelson fortsætter: ”First Watt-forstærkere sammenlignes rutinemæssigt med rørforstærkere ?” .....Den der fra Nelson må have en kommentar, da undertegnede ikke sammenligner "First- Watt-forstærkere" med rørforstærkere!..... Nelson siger videre: ”selvom jeg gør opmærksom på, at de ikke er designet til at efterligne rør som sådan.” ”Disse forstærkere deler nogle af egenskaberne ved de bedre rørprodukter, idet de har enkle kredsløb med minimal eller ingen feedback og understreger ydeevnen af individuelle forstærkningsenheder.”
Nelson afslutter: ”På nogle måder er de (red: transistorforstærkere) bedre end rør, på andre måder måske ikke.”
Ovenstående udsagn er vanskelige at forholde sig til, da de jo handler om lyd der beskrives med ord, og at vi ikke har ”været i stue” med hans forstærkere. Husk også at Nelson Pass bl.a. ejer reklamesøjlen ’diyaudio.com’.... Det er helt ok, at man gerne vil have forretningen til at køre, bare man så husker sine meritter fra tidligere... f.eks.Theshold 400A og 800A Class A forstærkerne fra 1975 som Nelson i pæne vendinger blev godskrevet for.
Nævnte professor har bl.a. undervist i komponentlære på DTU Lyngby, og her vender vi tilbage til Sansui AU-101 og AU-505:
Ved vurdering af en forstærkers kvaliteter ved vi, at komponenternes tilstand indvirker på lyden. Specielt lydbilledet fra vintage forstærker konstruktioner er ofte påvirket af alderen på både kondensatorer , modstande og ikke mindst transistorer, hvor deres ydeevne efter mange år er nedsat. Et godt eksempel er en NAD forstærker, hvor der efter ”en komplet renovering af begge udgangstrin” kunne aflæses to ensartede sinuskurver på oscilloskopet. Forvrængningen på Hewlett Packard’en var ikke alarmerende... men lyden, var den som den skulle være? Vi afmonterede det ene udgangstrin og målte på 45 år gamle drivere og udgangstransistorer.... NEC driverne havde en forstærkning omkring 36-43 hvor databladet oplyste 160-170..... høj varme internt i forstærkeren og i transistorhusene må som forklaring over tid have medvirket til den lavere målte forstærkning?
Ved quasi forstærkere fra 1970 hvor der er brugt TIP3055 el. lign. i udgangen, forventer man alderstegn fra samtlige komponenter, hvor også langtids varmepåvirkning af alle komponenter indgår. I mange år har elektronik folk som forsker i produkt holdbarhed oplyst, at transistorer kun begrænset nedbrydes af varme så længe junction temperaturen holdes indenfor databladets specifikationer.
Mange forstærker renoveringer viser sandsynlighed for, at en høj junction temperatur er med til at nedbryde en transistor, også selv om gennemsnits temperaturen ikke overstiger specifikationerne i databladet....
Der er ingen samlet konklusion på hvad god forstærkerlyd er. Men én konklusion og én rød tråd i valget af forstærker kan være: Undlad at se på den samlede forvrængning.... lyt til forstærkeren og mål på den efter en gennemført lyttetest. At lytte til forstærkeren må være den rigtige test! Efter min opfattelse findes der ingen forstærker som ”kan det hele”....
Hvad der for én hifi-entusiast er den bedste forstærker afhænger i vid udstrækning af hvordan de forskellige hifi apparater er sammensat. Som jeg ser det , bør man ved test af gamle vintage forstærkere sikre sig, at alle komponenter ligger indenfor deres respektive tolerance områder.
Overholder modstande, kondensatorer og transistorer ikke specifikationerne vil det i min optik være værdiløst at slutte en forvrængnings analysator til forstærkerudgangen...... dermed ikke sagt at alle gamle forstærkere lyder ringe pga. ”trætte” komponenter, men blot at eventuelle diagram søjler på analysatoren til forklaring af forskellige forvrængnings produkter ikke giver mening.....
Sikkert nogle emner til debat....men sådan kan man se på det.
Ovenstående skrevet med ret til ændringer....
