De er realistiske i den forstand at sådan er det nu engang defineret i de oprindelige standarder at man tester i rent ohmske belastninger . Formålet er egentlig blot at have et sammenligningsgrundlag og derfor kom den første HiFi norm til verden DIN 45500 og så tjente målingerne også som et helbredstjek så producenten kunne sige at specifikationerne var opfyldt.
Det du henviser til er jo blot det al HiFi diskussion ender i et uendeligt antal mulige og umulige scenarier af kombinationer i det uendelige.
High Fidelity gjorde oprindelig det at de testede firkant gengivelsen med en 8 ohm parallelt med 1uf men det var mest for at se noget om stabilitet og om ZOBEL netværket hvis det ellers var der var hensigtsmæssigt designet og dæmpet.
Men religionen omkring HiFi som jeg vil tillade mig at kalde det vil jeg ikke tage op i denne tråd det er jeg såmænd heller ikke kompetent til og mine øre slet ikke mere.
Men det er naturligvis rigtigt at belastningen og dennes kompleksitet vil have en indflydelse eller kan have det afhængigt af hvor godt den enkelte konstruktion er lykkes med at håndtere dette.
Man kan heller ikke i praksis teste med HT koblet på da det meget hurtigt bliver til høreskader , prøv du bare at lytte til en 1KHz ren tone ved blot 1W det er meget hurtigt meget ubehageligt.
De proffessionelle bruger ofte nogle igen standardiserede belastninger som simulerer en standardiseret HT's varierende belastningsimpedans for derfor at kunne teste stabilitet med mere realistiske belastninger og ligeså at den øgede effektafsættelse også kan håndteres af designet. Jeg bruger i simulationer en af IHF defineret belastningsimpedans og med tiden får jeg måske skruet en sådan sammen så jeg også kan teste med en sådan også ved højere effekter. Men det er og bliver umuligt at teste for alle mulige kombinationer idet mulighederne er uendelige .
Men det er vel også derfor at forskellige forstærkere kan lyde forskelligt på en ''vanskelig'' højttaler .
Vh. Frank