Side 1 af 1

Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: lør 4. apr 2015 11:27
af mba
Hej,

Jeg er blevet den lykkelige ejer af en SUMO NINE + Electra forforstærker der var sat ud til storskrald af en bekendt

1324642581.jpg


Han har haft sættet fra nyt siden starten af 80'erne men gav op efter utallige reparationer af effektforstærkeren. Først var jeg bekymret for udgangstrinnet som består af meget eksotiske Sanken 2SC1831'ere. Men tilsyneladende er det de mindre kritiske indgangs op-amps LF353, de er godt nok efter sigende special udvalgt til at højere spændinger i det originale design, men mon ikke det kan lade sig gøre med at finde et par der kan klare mosten, eller finde en erstatning der er lige så god. Jeg har købt nogle sæt LF353'ere, OPA2604 og andre samt et par guld 8dip sockets så jeg hurtigt kan skifte mellem forskellige sæt.

Indtil jeg har komponenterne så er jeg begyndt på det kosmetiske. Efter 34 år er der forskellige småting der godt kunne klare en overhaling.

1. Nye skruer - Der mangler nogle stykker som er skiftet med ukurante versioner og nogle er rustne. Hvor skaffer man bedst forskellige maskinskruer i lavt stk. tal. Både sorte og metal, philips og unbrako.

2. Findes der nogen gode måder at rette op på ridser i eloxeret aluminium?

3. Sprøjtemaling af alm. metal kabinet. Jeg tvivler på at et par dåser sort spraymaling fra det lokale byggemarked bliver pænt nok, og jeg er lidt tilbageholdende med at betale mange penge for at få det gjort professionelt. Findes der nogen gode billige alternativer?

Mvh.
Martin

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: lør 4. apr 2015 11:45
af fonnesbek
Skruer kan købes ved birgerahandel.dk stort udvalg og lavt styk antal

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: lør 4. apr 2015 11:56
af Fredmarantz
Ridser - skrammer i aluforplader/eloxerede eller ej - kan ikke fjernes eller dæmpes. Dog har jeg lidt erfaring med, at man alligevel kan "dæmpe" de fineste ridser med en strejf WD40 påført over hele forpladen og herefter lige tørre forpladen med en fnugfri klud. Dette vil forudsætte, at man forinden har vasket forpladen, så den er ordentlig fin. Brug evt. "det blå vinduesrens fra brugsen eller elsewhere - køb den billigste, det hedder ofte "rigtig ren" eller "glasklar" o. lign. Man kan også vaske forpladen - bedst afmonteret i en mild sæbeopløsning a la opvaskemiddel. Test lige enhver opløsning/middel på et "gratis sted" på forpladen - man ved vel aldrig, om beskriftningen holder til det. Jeg har vasket ikke under hundrede forplader med "det blå" vinduesrens og jeg har ikke oplevet beskriftning tage skade på nogen måde - men altså, med følt hånd. Så først vask og tørring - herefter en tynd hinde af WD40 - som selvfølgelig igen lige tørres af igen - der vil altid sidde den rest af det, som gør forpladen fin. Men det fjerner IKKE ridserne eller skrammerne. Du bør ikke forsøge at fjerne dem på andre måder- det bliver det kun værre af.

held og lykke!

Vh
Freddy

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: lør 4. apr 2015 12:00
af Fredmarantz
Ad spørgsmål 3:

Du bør opsøge en industrilakerer / autolakerer, som kan sit kram. Fortæl, hvad dine krav er til kvaliteten. Du bør ikke selv forsøge, der bliver sjældent pænt nok. Nu ved jeg ikke, hvor krakilsk du er, men du vil ikke fortryde, at det er lavet af en fagmand, som føler for opgaven. At få malet kabinettet kræver vel også en total adskillelse af apparatet - er det det værd?

Vh
Freddy

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: lør 4. apr 2015 12:11
af Klausen
Her i omegnen kan man få lavet en hel del "orange" både ved en autolakere og et sted hvor de bruger pulverlak.
F.eks 4 stk alu fælge blæst og pulverlakeret 500,- sidst jeg fik det gjort.
Og det er bare iorden når man henter det.

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: lør 4. apr 2015 21:28
af csso
Og et ret fedt sæt i øvrigt !!

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: lør 4. apr 2015 21:44
af mba
Tusind tak for svarene, det er guld værd!

@fonnesbek birgerahandel.dk har en del forskelligt men desværre ikke sorte skruer lader det til. Jeg forsøger mig med ebay der er også lidt forskellige muligheder.

@Freddy, det bliver rigtigt fint med wd40 og ja man må nok acceptere lidt brugsspor efter 34 år.

@Freddy/Klausen i har ret, jeg bliver næppe tilfreds med andet end professionel lakering. Og ja det er det værd at splitte dem ad totalt, det har jeg allerede gjort for at fjerne støv osv.

@Casper Ja jeg er ret vild med det industrielle look

Mvh.
Martin

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: søn 5. apr 2015 07:33
af dfms
mba skrev:Jeg er blevet den lykkelige ejer af en SUMO NINE + Electra forforstærker der var sat ud til storskrald af en bekendt


Jeg må sgu komme på de forkerte genbrugspladser :shock: .
Fedt forstærker sæt :thumbsup: .

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: søn 5. apr 2015 07:58
af niels-ole
dfms skrev:
mba skrev:Jeg er blevet den lykkelige ejer af en SUMO NINE + Electra forforstærker der var sat ud til storskrald af en bekendt


Jeg må sgu komme på de forkerte genbrugspladser :shock: .
Fedt forstærker sæt :thumbsup: .


Jep så Fine Finder jeg Sku heller ikke.
Tror jeg vil til at gøre mere i Dumbster Diving :Skor: :Skor:

Men Fedt Anlæg

/Niels-Ole

Re: Restaurering af SUMO NINE

Indlæg: søn 5. apr 2015 22:34
af mba
Jeg er også overordenligt begejstret, men det var heller ikke et tilfældigt fund da det var en bekendt som havde sat det udenfor sammen med noget andet storskrald. Det kunne jeg bare ikke have siddende på mig at der ikke blev gjort et sidste forsøg på at redde det fra jernskrot.

Det havde fået lidt regnvand, men efter et par dage foran radiatoren fik jeg tændt for det i dag og det spiller super fedt på mine jbl l100'ere, næsten 100% amerikaner setup, nu er det kun min Akai AP-007 pladespiller der stikker ud ;-)

Mvh.
Martin