Det med priser på sager er svært, når det drejer sig om gamle ting. den bedste rettesnor er vel at se lidt efter, hvad de normalt i denne stand udbydes til - og ikke mindst, hvad de normalt sælges til. Et godt tip kunne være at tage et kig her på Hifishark - hvor jeg har tastet SX-1250 ind - så kan du se, hvad de i hvert tilfælde udbydes til forskellige steder på nettet.
http://www.hifishark.com/search?q=sx-1250SX-1250 er en af de rigtig eftertragtede receivere - og hvis den helt i orden både elektrisk og kosmetisk - originalt - uden mangler osv - så kan den være ganske værdifuld. Her kan det også være et ekstra plus, hvis du har originale dokumenter - Brugsvejledning - Emballage osv.. De andre apparater kan du ligeledes taste ind i Hifishark - og danne dig et indtryk. Men husk, at du selv skal bestemme, hvad du vil have for tingene - og hvor lang tid du har til at sælge - og om der er nogen, der vil købe den - og om der er nogen, der RIGTIG gerne vil købe den.
Ingen her kan sige "Den koster lige 7000,-" eller hvad det nu kan være - så glem det. SX-1250'eren er dog der, hvor tyngden - også økonomisk, ligger i dit anlæg.
Lad dig dog heller ikke spise af med det, at du ingenting kan få for den. Det kommer helt an på, hvor langt væk du er villig til at sælge eller om der lige pt. er nogen her, som bare rigtig gerne vil have sådanne ting og gerne vil eller/og kan betale prisen.
Vh
Freddy