Side 1 af 1

Beocenter 2000

Indlæg: tors 22. dec 2016 17:26
af dhad
Hej

Jeg har fået et beocenter 2000 med en del problemer. For det første er det ikke særligt pænt - det har nok lagt på et loft, for det er irret i alu, ridset og har nogle pletter maling.

Jeg har nogle spørgsmål:

1. Når jeg bruger pladespilleren, kommer der kun lyd i venstre kanal. Jeg har prøvet at have pickuppen af og prøvet at ændre på kontravægten (som jeg ikke rigtig forstår). Der komme kortvarigt lyd i den anden kanal, når armen løfter sig op. Har I nogen ideer, som jeg skal prøve?

2. Findes der en manual nogen steder? Har kun kunnet finde schematics.

3. Kan det betale sig at få det renoveret? (båndoptageren virker ikke)

Mvh Peter

Re: Beocenter 2000

Indlæg: fre 23. dec 2016 07:39
af tctla
Jeg har en rimelig komplet, 49-sider Beocenter-2000 service manual i PDF-format.
Den fylder næsten 15Mb, så jeg ved ikke, om din mail-boks kan klare den ?
Har du lyst at forsøge, kan du sende mig din e-mail adresse i en PB.
Down-side: Den er fransk-sproget , så rigtig bon plaisir med, at læse den ;)

Jeg husker ikke, om Beocenter-2000 har de berygtede røde Roederstein (ROE) elektrolytter, men det er jo nemt at se, når man åbner den.
HVIS den har, så er det et godt sted at begynde, når man har div. problemer med forstærker-kredse i B&O apparater.

I strømforsyningen, på Diagram-2/Kredsløb-8 printet, vil jeg skifte elektrolyt-kondensatorerne: C10, 11, 12, 15, 16, 19, 20, 21 & 22 bare fordi, erfaringen siger mig, at det er en god ide.

For at undgå, at risikere ustabilitet omkring udgangs-forstærker IC'ene på Print-7, hvor de måske kan gå i selvsving og brænde af, vil jeg foreslå, at skifte ALLE elektrolytter på printet.

Jeg ved udmærket, at den form for reparation er som, at skyde med spredehagl.
Man rammer helt sikkert ved siden af, men man rammer også helt sikkert plet.
Da elektrolyt-kondensatorer koster nul-og-nix, mener jeg, det er umagen værd, når man ikke ejer specielle måleinstrumenter til, at undersøge kondensatorerne (ESR-meter)

Grammofonen har en muting-kontakt, der aktiveres ved arm-løft. Hvis den ikke "slipper" kontakten i begge kanaler, når armen sænkes, vil det forårsage manglende lyd i den kanal, der har problemet.

Da apparatet åbenbart er noget medtaget og tillige har båndoptager-problemer, er det måske værd at overveje, om det overhovedet betaler sig, at ofre tid og penge på det.
Som Professionel: Nej !
Som Fritids-fusker: Tja.. 2nd. Juledag skal jo gå med NOGET :Skor:

Re: Beocenter 2000

Indlæg: fre 23. dec 2016 08:30
af møffe
Hejsa. Blot et godt råd: Når den er så medtaget af opholdet på kornloftet, så prøv som en begyndelse om at du kan få den pæn. Rensebenzin, AJAX-vinduespudssesprøjtespray og WD40 kan gøre underværker. Hvis den ikke kan blive "stueren" så skrot den.
-ellers gør du som tctla skriver. Beomoster 2000, var den vi havde i teknisk skole på "radio-trinnet" .
Virkelighedens fejl er anderledes, end dem faglærene kunne finde på at tilføre apparaterene i spisepausen, men god træning i"absurd" fejlfinding. Med den alder de har nu, så kik på dårlige elektrolyt og "mus" i lodninger, specielt hvor store komponenter er monteret (feks. ensretter, stik, udg.IC, store tras. m.m.) obs på områder hvor print er misfarvet pga. varme.

Bon appetit.....!

Re: Beocenter 2000

Indlæg: fre 23. dec 2016 13:49
af ST-lab
Jeg læser at det drejer sig om en Beocenter 2000, så de røde ROE lytter er man da fri for, men det er jo desværre fordi det eneste B&O i det produkt er pladespilleren. Personligt ville jeg flæske pladespillerdelen til reservedele og lade resten gå i elektronikskrot. På min skala ligger den næstnederst i bunken over attråværdige B&O produkter.

Re: Beocenter 2000

Indlæg: fre 23. dec 2016 16:26
af møffe
Hovsa. BeoCenter 2000, den var smuttet under radar'en. Det var den man kaldte badekarret.

Re: Beocenter 2000

Indlæg: fre 23. dec 2016 21:58
af dhad
Tak for rådene!

Jeg fik den foræret af en kollega, som udtrykkeligt sagde, at jeg ikke måtte sælge den, da den jo var penge værd... Hmmm... Jeg tror lige, at jeg hører hende en ekstra gang! :-D

Happy holidays! Mvh Peter

Re: Beocenter 2000

Indlæg: lør 24. dec 2016 01:07
af Fredmarantz
Uanset om den "er penge værd" eller ej - så gør man vel op med sig selv, om man har lyst til - og mulighed for at gøre den fin stand. Lysten til - og muligheden for at istandsætte har vel også lidt at gøre med, om man gerne vil bringe apparaterne i en stand, som kan give mange glæder og bringe nostalgien i fokus. De fleste af de ting, vi har fra dengang, kræver vel alle én eller anden form for udvidet service. Det gør denneher helt sikkert også. Det har bl.a. tctla givet en glimrende opskrift på.

Ejerglæde er ikke let at sætte en pris på......

dhad - er du flink lige at tilføje din geografiske placering i din profil?

Vh
Freddy

Re: Beocenter 2000

Indlæg: lør 24. dec 2016 12:45
af dhad
Lokalitet er tilføjet nu! (Det har den nu været før... :-S)

Jojo, men jeg har ikke selv den store forstand på elektronik og slet ingen tålmodighed, hvis det ikke virker første gang...

Et sidste spørgsmål: Hvor findes den her muting kontakt til grammofonen? Kan man nå den fra oven, eller skal man have noget skruet fra hinanden?

(Ejerglæde vil jeg slet ikke komme inde på...) :-D

Mvh Peter