Skift af kantbånd (Philips AD 80652/W4)

Rosinen i pølseenden
Besvar
sriis
Indlæg: 27
Tilmeldt: 02 apr 2017, 22:24
Lokalitet: Vejle

Skift af kantbånd (Philips AD 80652/W4)

Indlæg af sriis »

Hej!

Jeg er igang med min debut ift. at skifte kantbånd på en Philips "AD 80652/W4" fra en Beovox S40.
Første skridt var at fjerne den gamle skumkant - det gik forholdsvist nemt.

Men jeg er i tvivl om et par ting ift. nedenstående billede:
  1. Rød cirkel: Det ser ud som om at det gamle kantbånd var limet på bagsiden af membranen. Kan/bør man lave noget rengøring her? Og skal den nye også monteres her? De videoer, som jeg kan finde, limer den fast på forsiden.
  2. Orange cirkel: Hvor grundig rengøring bør man gøre af rammen? Jeg har skrabt så meget af jeg kunne og tørret af med sprit. Der sidder dog stadig lidt limrester (tror jeg det er), som kræver nogle andre kemikalier/værktøj.
  3. Grøn cirkel: Der sidder en sort kan hele vejen rundt på membranen. Den har jeg ikke turde prøve at fjerne - er det ok at lade den sidde?

skift_kantbaand.jpg
Du har ikke tilladelse til at få vist vedhæftede filer i dette indlæg.
Søren Riis
Vejle
Brugeravatar
Captain Phoenix
Indlæg: 2732
Tilmeldt: 07 jun 2010, 12:01
Lokalitet: 2500 Valby
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Skift af kantbånd (Philips AD 80652/W4)

Indlæg af Captain Phoenix »

sriis skrev:Det ser ud som om at det gamle kantbånd var limet på bagsiden af membranen. Kan/bør man lave noget rengøring her? Og skal den nye også monteres her? De videoer, som jeg kan finde, limer den fast på forsiden.

Du behøver ikke fjerne alt - blot så det, der sidder tilbage, sidder fast.
Og altid - som altid - lime på samme side som hvor de oprindelige kanter har siddet. Altid.

sriis skrev:Hvor grundig rengøring bør man gøre af rammen? Jeg har skrabt så meget af jeg kunne og tørret af med sprit. Der sidder dog stadig lidt limrester (tror jeg det er), som kræver nogle andre kemikalier/værktøj.

Her kan du godt være mere i bund end på membranen. Jeg plejer at fjerne alt (som regel med en Stanley-kniv eller skruetrækker til det sidste).

sriis skrev: Der sidder en sort kan hele vejen rundt på membranen. Den har jeg ikke turde prøve at fjerne - er det ok at lade den sidde?

Lad bare det sidde som du ikke kan "klemme"/knibe af med to negle - limen på de nye kanter vil som regel fæstne det.

Bonus-info: Brug en lavfrekvens tone (f.eks. 30 Hz) til at centrere svingsspolen med, når du skal lime kanterne fast til chassiet (efter at du har limet til membranen først og givet det tid til at tørre og hærde). Tonen tilføres enheden, så membranen bevæger sig lidt (+/- 2-4 mm) og så justerer du kantens placering mod chassiet inden limen tørrer så der ikke høres nogen skrabe-lyde fra svingspolen. Som regel selvcentrerer den på denne måde - men man skal så passe på ikke at skubbe den ud af centrerering når kanten fæstnes til chassiet.
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
sriis
Indlæg: 27
Tilmeldt: 02 apr 2017, 22:24
Lokalitet: Vejle

Re: Skift af kantbånd (Philips AD 80652/W4)

Indlæg af sriis »

Fedt - super fine svar. Jeg limer på bagsiden ;)
Captain Phoenix skrev:Bonus-info: Brug en lavfrekvens tone (f.eks. 30 Hz) til at centrere svingsspolen med, når du skal lime kanterne fast til chassiet (efter at du har limet til membranen først og givet det tid til at tørre og hærde). Tonen tilføres enheden, så membranen bevæger sig lidt (+/- 2-4 mm) og så justerer du kantens placering mod chassiet inden limen tørrer så der ikke høres nogen skrabe-lyde fra svingspolen. Som regel selvcentrerer den på denne måde - men man skal så passe på ikke at skubbe den ud af centrerering når kanten fæstnes til chassiet.
Jeg har godt nok ikke modtaget de nye skumkanter endnu, men har bestilt støvhætter også. Som jeg læser ovenstående, så behøver jeg faktisk ikke lave skære de gamle støvhætter af og lave centrering på den måde?
Søren Riis
Vejle
Brugeravatar
Captain Phoenix
Indlæg: 2732
Tilmeldt: 07 jun 2010, 12:01
Lokalitet: 2500 Valby
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Skift af kantbånd (Philips AD 80652/W4)

Indlæg af Captain Phoenix »

sriis skrev:Jeg har godt nok ikke modtaget de nye skumkanter endnu, men har bestilt støvhætter også. Som jeg læser ovenstående, så behøver jeg faktisk ikke lave skære de gamle støvhætter af og lave centrering på den måde?

Korrekt - hvis der centreres med en lavfrekvent tone bliver de org. støvhætter siddende.
Jeg har aldrig benyttet andre metoder (men har set en del eksempler på grimt monterede støvhætter, der her været skiftet).
Nogle sværger dog til dén metode (af med støvhætten, centrér med shims, lime kanter og ny støvhætte), men jeg tror ikke de pågældende har forsøgt med tone-centrering og så gået tilbage til shims fordi det ikke fungerede. For mig er det aldrig gået galt med 30 Hz-tonen.
Held og lykke!
Claus
Følg med på min YouTube-kanal om plader og musik her
Hjernekassen på P1 om hifi
Besvar