Captain Phoenix skrev:Kan man tænke sig at den ændrer karaktér med tiden?
Det kunne være på grund af:
1) Magetisering (ferrit er efter hvad jeg ved ferro-magnetisk - dvs. det "holder" sin magnetisme når den først er der)
eller
2) Fysisk påvirkning (ferrit er iflg. Encyklopædien følsom for fysisk stød [Ferritisk jern er skørt ved lav temperatur og er især følsomt for stød]. Dette kunne måske ændre strukturen internt i kernen.
Det virker mystisk at spolen med ferrit-kerne skulle have
lavere induktans end de to uden (L2, L3) - ferrit-kerner bruges jo til at øge induktansen (i forhold til hvad det ville kræve at opnå samme induktans med en "ren luftspole").
Spørgsmålet gik på eventuel restmagnetisme i spolekerner?
Magnetisk hysterese opstår i materialer, der har egenskaber kaldet ferromagnetisme, hvor visse metaller som f.eks. jernlegeringer betyder noget for hvor kraftig magnetismen er.
Hysterese kan oversættes til ”det at komme senere” (efter en påbegyndt magnetisering startes hysteresekurven)
Ferromagnetisme er den almindelige kendte form for magnetisme, som kan danne permanente magneter ved stuetemperatur. ..eks.naturmagneter.
Når magnetisering fra umagnetisk tilstand sker ved spolekerner bliver hysterese kurven til en s-formet kurve, som ved meget høj ac-strøm bliver helt flad. Når kurven er fladet helt ud, er kerne materialet på dette sted magnetisk mættet.
Et forløb der beskrives som ”jomfrukurven”. Der findes et diagram over forløbet.
Når ac-strømmen vendes modsat afmagnetiseres materialet ( ferrite eller jernkerne eller pulverkerne) efter en kurve der er højere end jomfrukurven.
Når ac-strømmen når et nulpunkt, vil der være en svag tilbageblivende magnetisering af kernen.... en magnetisering der vil ændres i takt med at hysteresekurven lukkes ned og åbnes op igen.
Wicon’s genialitet.Når hysterese kurven er helt flad, vil seriespolen med kerne generere en masse støj (f.eks til bassen) da kernen har nået sit mætningspunkt. Derfor var Wicon’s opfindelse med sammenpresset sand og metal rigtig godt tænkt.
Man kan anbefale, at der bruges tyk tråd og kerne til basspolen for at holde DC-modstanden nede. Man skal bare sørge for en pæn stor Wicon pulverkerne, så der bliver langt op til mætningspunktet.
Pokker skulle stå i at sætte flere Ohm i serie med basspolen , når man har gjort sig store anstrengelser for at sætte < eller = 0,22R på forstærkerens emitter udgange. Større seriel modstand bliver på bekostning af forstærkerens dæmpningsfaktor..tænker jeg.
Men vil man gerne have ”gyngebas” kan man jo eksperimentere med en eller flere Ohm i serie med bassen’s svingspole.