af bjerager » tirs 25. okt 2011 07:16
De spiller forbavsende godt. Klassisk stereoperspektiv skal man ikke forvente. De spreder lyden rundt i rummet og er gode til at skabe en illusion af at bagvæggen forsvinder. De kan forekomme lidt lyst klingende - især etteren. men det er i virkeligheden fordi de er meget neutrale i deres lydbillede og derfor afslører alle de indspilninger, hvor lydteknikeren har skruet op for diskanten, fordi hans hørelse er ødelagt.
De går forbavsende dybt for deres størrelse og kan lyde fremragende på især liveoptagelser. De kan rigtigt placeret virkelig skabe illusionen af at man er der.
Diskanten i etteren er et svagt punkt rent lydmæssigt, og selv om toeren skulle være bedre, så er det først i version 3 at der for alvor sker noget. Den diskant er faktisk rigtig god.
Jeg ved ikke hvad de skal koste, men selv om jeg før har prøvet at skille mig af med mine, så bliver de ligesom hængende. Der er noget ved dem... Min kone siger at de er de bedste hun nogensinde har hørt.
Jeg ville virkelig gerne have fat i et sæt oa52.3 - eller et sæt OA51.
LP -> Ortofon MC-5000/Ortofon Rondo Bronze/Ortofon MC-30 Super/Audio Technica AT-Art9Xi/Sony XL-44L/Sony XL-15/Shure V15III JICO SAS Boron - Sony PS-X75 -> Ortofon T-3000 -> Yamaha C-2x -> Yamaha M-85 -> Sony APM 66 MKII