Side 1 af 2

KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tors 7. jan 2021 17:14
af Fensten
Hej kære forumbrugere,

For et par måneder siden købte jeg et sæt KEF Concerto af Ole84 her fra siden.

Ole gjorde opmærksom på at et defekt delefilter gjorde at den ene diskant ikke spillede. Jeg fulgte op det, tjekkede enhederne og ganske rigtigt, alle enheder fungerede, men delefilteret var defekt.

Derfor købte jeg nye kondensatorer, som posten leverede forleden. Kondensatorerne blev hurtigt skiftet, til nye med tilsvarende værdier.


Med de nye kondensatorer, er jeg ganske enkelt blevet rigtigt glad for dem. De spiller med en dejlig mellemtone (B110), vokaler opleves nærværende. T27 Diskanterne leverer den øvre ende og B139 enheden leverer fint i bunden.

Hvad er jeres indtryk af disse højtalere, er jeg den eneste som finder dem rigtigt fine :p


Mvh.


Fensten

Re: KEF concerto - En positiv overraskelse

Indlæg: tors 7. jan 2021 17:19
af janfroerup
Langt de fleste KEF ting spiller ganske glimragende - B110 er jo nærmest kult vare - og B139 er en klassikker

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tors 7. jan 2021 18:18
af lillebror
Jeg har et sæt i Nordlyd-udgaven. Hvilken forskel, der er, ved jeg ikke, men de spiller godt og homogent. Der skal dog lidt 'mad' i dem, før de liver op. Jeg har brugt en gammel McIntosh integreret. Det gik imponerende godt.
Jeg har mine til at stå lidt højere. Helt præcist oven på det klassiske 25 kroners IKEA-bord (ca 40cm)

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tors 7. jan 2021 18:26
af Fensten
lillebror skrev:Jeg har et sæt i Nordlyd-udgaven. Hvilken forskel, der er, ved jeg ikke, men de spiller godt og homogent. Der skal dog lidt 'mad' i dem, før de liver op. Jeg har brugt en gammel McIntosh integreret. Det gik imponerende godt.
Jeg har mine til at stå lidt højere. Helt præcist oven på det klassiske 25 kroners IKEA-bord (ca 40cm)


Medmindre at jeg tager fejl er mine også nordlyd. Det er i alle tilfælde skrevet på bagsiden.

Kan du kaste lidt lys over hvad nordlyd betegnelsen dækker over?


Mvh.


Fensten

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tors 7. jan 2021 18:33
af lillebror
Så vidt jeg ved, så var det KEF-højttalere solgt fra Nørklit i Urbansgade i Aalborg. Jeg har hørt, at Nørklit havde agenturet på selvbyg-delen fra KEF, og de færdige blev solgt fra muligvis Steensen og siden Audiophil. Tilbage i 80'erne købte jeg selv et sæt Nordlyd med b200 og t27. Det kunne så udvides med b139 slave.
Ekspedienterne var af den gamle skole med kittel og brillantine i håret :)

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tors 7. jan 2021 20:40
af Dan63
Hej lillebror.

Du ved vel ikke hvad det sæt Nordlyd med B200 og T27 hedder?
Jeg har nemlig sådan et sæt stående.

Mange venlige hilsner Dan

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tors 7. jan 2021 20:53
af lillebror
Hej Dan
Nej, desværre. Det var mit første halvseriøse højttalerkøb, og jeg lyttede på lidt forskellige ht'ere indenfor rammerne af mit dengang formidable budget. KEF'erne lød i mine ører langt bedre end tidens Peerless, SEAS og Philips i samme prisklasse.

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tirs 13. jul 2021 10:34
af Abaddonis
Utroligt, som jeg finder mange løsninger herinde - hvor der det skønt :Thumpsup:

Købte mine første KEF forleden og kunne ikke rigtigt finde hoved eller hale i dem - de var ligesom "næsten" en Concerto, men manglede delefilter i fronten og selve frontrammen/stof var også anderledes end hvad jeg kunne søge mig frem til på nettet. Og kabinettet havde et "Danish furnituremakers" mærke på bagsiden. Forvirret var jeg og begyndte at tænke på, om det mon var et kit?

Men så er de altså det, I beskriver som "Nordlyd"-udgaven af KEF Conterto?

IMG_6438.jpg

Tidligere ejer (fik jeg fortalt af datteren) var vist (med)stifter af en hifi-klub i Aalborg og gik utroligt meget op i det hele livet. Datteren og hendes mand havde gemt på disse højttalere, siden de ryddede op efter hans død for for år tilbage, fordi han var så glad for dem. De burde efter sigende være købt omkring 1970.

Og de spillede afgjort superfint, så jeg slog til - og betalte sikkert for meget, men sådan er livet og de var nogle søde mennesker ;-)

Jeg blev dog alvorligt udfordret, da jeg spurgte til om der evt. var fødder til dem, for jeg kunne dårligt forestille mig, at en hifi-entusiast ville have haft dem stående på gulvet.
"Åh, det var sådan nogle metal-nogen, så dem kørte vi da på lossepladsen", var svaret - så jeg bed mig selv hårdt i tungen, bandede indvendigt og svarede bare "Det var da trælst" :roll:

Jeg har lige et par andre projekter, før jeg giver mig til at kigge på dem, men hvis folk har nogle tips/tricks eller faldgruber, jeg skal være opmærksom på inden jeg tager hul på det, så vil jeg bestemt gerne høre om det ;-)

Takker på forhånd,
Jesper...

Re: KEF concerto - En positiv overraskelse

Indlæg: tirs 13. jul 2021 15:02
af Helikon
janfroerup skrev:Langt de fleste KEF ting spiller ganske glimragende - B110 er jo nærmest kult vare - og B139 er en klassikker


Ja, sådan er det nemlig, KEF lyder bare aldeles godt. Det er et temmelig underkendt mærke i vore dage.

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: tirs 13. jul 2021 16:42
af Dan63
Hej Abaddonis.

Nye kondensatorer i delefiltret ville være en god ide.
Du skal lige være opmærksom på at islagsmøtrikkerne bag basserne kan sidde løst.
Så når du skruer enhederne ud kan de finde på at dumpe ned i kabinettet.

Ellers et sæt ganske vellydende højtalere!

Mange venlige hilsner Dan

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: ons 14. jul 2021 07:22
af Abaddonis
Hej Dan...

Tak for input - nye kondensatorer er helt klart også nr. 1 på min liste.

Men, der er lige dukket et spørgsmål op, som du måske kan hjælpe mig med?

Jeg var nysgerrig på hvor mange ohm, Concerto'en kørte med, da intet var angivet på kabinettet, så jeg fandt multimeteret frem og blev RET overrasket - de målte hhv. 30 og 45 ohm!!

Tænkte, at der måtte være noget galt, så jeg tjekkede med flere andre højttalere, men de lå alle indenfor de normale 4-8 ohm. Jeg har nu været forbi dem hele 3 gange - altid 30 og 45 ohm.

Kan det være de før omtalte kondensatorer, der med årene er faldet fuldstændigt udenfor specs, eller??
Især det, at de måler forskelligt, er en smule foruroligende og bestemt ikke noget, jeg før er løbet ind i.

Da jeg testede højttalerne før køb, var der ikke umiddelbart noget, der lydmæssigt stak af og og skreg "løb" fremfor "køb" ;)

Jesper...

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: ons 14. jul 2021 07:39
af KlausM
Ikke at det forklarer forskellen, men du kan ikke måle impedans med et almindeligt ohm-meter, der kan være store forskelle afhængig af delefilterets konstruktion.

Mvh Klaus

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: ons 14. jul 2021 07:52
af Abaddonis
Hej Klaus...

Hehe, der kan man bare se - nu troede jeg ellers lige, at jeg havde forstået ét eller andet :roll:

Min logik sagde mig ellers, at f.eks. en 4 ohm højttaler ville måle i omegnen af 4 ohm (+/-) ved terminalerne - uanset hvad der ellers måtte foregå i delefilteret - men det holder så ikke?

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: ons 14. jul 2021 08:38
af KenRas
Det du måler med et multimeter er en DC modstand, hvilket betyder at målingen ikke kan “se” de kondensatorer der evt. er i delefilteret.

Ved højttalere bruger vi begrebet “impedans” som er en AC, frekvens afhængig modstand. Både spolers og kondensatorers “modstand” er frekvens afhængig, hvilket gør at du kan måle store forskelle fra højttaler til højttaler, som Klaus beskriver. Dette betyder også at højttalerens impedans kan variere en del som funktion af frekvensen.

Hvis du måler modstand direkte på en højttaler enhed, så er det DC modstanden du måler, men den måling siger intet om enhedens impedans ved fx. 1 kHz.

Jeg håber det giver mening :p

Mvh Kenneth

Re: KEF concerto KIT- En positiv overraskelse

Indlæg: ons 14. jul 2021 09:56
af Abaddonis
Hej Kenneth...

Jeg håber det giver mening :p


Well, jeg godtager det ihvertfald som fakta, men jeg kan ikke garantere, at forstår det fuldt ud :p

Et multimeter er åbenbart en farlig ting i hænderne på en nybegynder :lol:

Synes bare det er pudsigt, at de andre, jeg testede, lå fint i det forventede spektrum? En Beovox CX50 er der selvfølgeligt ikke meget forstyrrende "indmad" i, men en Beovox 4000 (6217) og en AudioScan 4060 Mk1 målte også fint i forhold til at bekræfte min egen, fejlbehæftede, teori :?

Lige nu savner jeg godt nok et aftenskole-kursus med "Delefiltre for dummies" :lol:

Men har du så evt. en teori i forhold til den 50% forskel i ohm (DC), som jeg så åbenbart målte?
Eller skal jeg bare glemme alt om den måling, hvis der er tilstrækkeligt mange usikkerheder?

Jesper...