Side 1 af 2

Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: fre 26. mar 2021 08:04
af Abaddonis
Hejsa ;-)
Jeg er ved at øve mig på at overfladebehandle finer, inden jeg går løs på mine "rigtige" højttaler. Derfor har jeg handlet et par emner i den lokale genbrug til en overskuelig pris.

Kvaliteten er fin både mht. kabinet og enheder, så det er alletiders.

Men - kan nogen hjælpe med at identificere dem? Der er ingen kendetegn overhovedet og det har selvfølgelig prikket til min nysgerrighed! Ingen søgninger har ledt mig til et svar.

Fakta:
De måler H:51 B:28 D:21 og har en 10" woofer, som har en sekskantet ramme.
De bruger ikke DIN, men derimod bananstik, som de - så vidt jeg kan se - er født med.
Rillerne på bagsiden går - så vidt jeg mærke - direkte ind til lyddæmpningen.

Det er en ren Sherlock Holmes, det ved jeg godt.

Jeg regner med at åbne dem i weekenden, så jeg kan se hvilke mærker, driverne er.

Hvis nogen kan hjælpe mig allerede nu, vil det være fantastisk - ellers tilføjer jeg som sagt driver-ledetråde i weekenden ;-)

Takker,
Jesper...

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: fre 26. mar 2021 12:38
af Tonni
Seas kit, med tilhørende kabinet, måske?
I hvert fald seas enheder. Måske hvis vi kan se delefilteret...

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: fre 26. mar 2021 17:33
af Abaddonis
Nu er den ene åbnet og du har helt ret i Seas - her er et par ekstra fotos.

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: fre 26. mar 2021 19:25
af Abaddonis
Ved ikke lige hvad der skete med mit indlæg - jeg prøver lige igen.

Ja, der står ganske rigtigt Seas indeni - imponerende!

Her er et par ekstra fotos - et af delefilter og et af en meget kreativ løsning ;)

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: lør 27. mar 2021 00:37
af Tonni
Det eneste jeg ville gøre ved de højttalere, ville være at skifte den Jensen kondensator.
Her ville jeg bruge en Jantzen Crosscap. - Selvfølgelig af samme kapasitet (µF).
Og så nyde hvor god en lyd, et par halvtreds år gamle højttalere kan give...

Strømperne har byggeren sikkert måttet høre noget for!?! ;) :Skor:

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: lør 27. mar 2021 11:00
af JGreen
Hvis bas enheden er grå så er det nogle af de første med gummi kant, så kan det værre forløberen til A25 (så er det lidt histrioer) Der floreder flere prototyper med spalter i det midt-vestjyske i slut 60 først 70. Men dem jeg har set er ikke med o87 men med TV9 diskant

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: lør 27. mar 2021 14:13
af Mik112
Seas H087 diskanten har mig bekendt kun 4 flange-huller til kabinetmontage og ikke 8 som vist. Men den kan være
"modificeret"

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: lør 27. mar 2021 14:14
af Mik112
Slettet - kopi af ovenstående

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: lør 27. mar 2021 15:27
af Abaddonis
Tak for jeres respons - altid spændende med lidt historie ;-)

Jeg fuldender lige min fotoserie med hhv. Jensen, woofer og tweeter.

Omkring udskiftning til Jantzen Cross Cap, så kan jeg se det er en 8uF, der sidder der, men hvis jeg søger på "Jantzen Crosscap", finder jeg ingen 8uF. (og hvis det ikke er åbenlyst, må jeg hellere nævne at jeg ingen erfaring har med dette)

Kan nogen hjælpe med et link til bedste erstatning? Kan lige så godt gøre det ordentligt, nu jeg er igang.

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: lør 27. mar 2021 15:54
af X-ray
Du skal søge værdien 8,2uF.

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: man 29. mar 2021 09:27
af Abaddonis
Tusind tak for hjælpen - så er det, præcis hvad jeg vil gøre - skifte til Jantzen Crosscaps 8,2uF, slibe/oliere fineren - og så læne mig tilbage og nyde.
Haha, jøsses - hvis vi ser bort fra tid, ender jeg med et sæt fine højttalere til omkring kr. 200,- og det er da lige til at overskue 8)

Måske lige et sidste hurtigt spørgsmål, nu hvor jeg har fat i folk, der kender til disse Seas kits: De er jo fuldstændigt tæt pakket med rockwool indvendigt - kan man med fordel udskifte med mere moderne dæmpningsmaterialer?
Har læst, at for meget/tæt dæmpning ikke nødvendigvis er en fordel - så det er lidt af en Guldlok ting - ikke for meget og ikke for lidt - men jeg tænker, at det nok er tæt på at være for meget, som det er nu - og man vil jo ikke slå bassen helt ihjel!
Har nogen af jer en holdning/erfaring med dette?

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: man 29. mar 2021 09:29
af Abaddonis
...

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: søn 9. maj 2021 15:40
af moruller
45-50mm rockwool. Ikke mere, for så kvæler man bassen.

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: tirs 11. maj 2021 10:01
af Abaddonis
Tak for input - så tror jeg faktisk jeg vil prøve at eksperimentere lidt med det på et tidspunkt - evt. også teste andre former for dæmpningsmateriale - og lade mine ganske subjektive ører afgøre, om det er værre eller bedre.
Jeg gemmer naturligvis det gamle rockwool, så jeg om nødvendigt kan reetablere det oprindelige setup ;-)

Re: Kan nogen måske identificere mærke/model?

Indlæg: tirs 11. maj 2021 10:39
af JGreen
Den seas bas kan godt værre lidt løssluppen (lidt formeget støvle tramp) Så som jeg husker det, så var det med og få så meget rockwool i som muligt (ikke stampet ), mange pakkede rockwoolen ind i stof for at have lidt mere styr på det.