Side 1 af 1

Pioneer CS-63DX

Indlæg: tirs 12. jun 2012 14:30
af DJ Poul O
Fandt disse i genbrugsbutik og kunne ikke modstå!

Kabinettet er noget for sig. Jeg er vild med det.

Men er lyden værd at samle på?

Hvordan får man det bedste ud af dem? Som novice på området er gode råd og vejledning mere end velkomne. Og skulle der bo nogen i Viborgområdet med tid og lyst, så er de velkomne til at komme et smut forbi, og gi deres besyv med.

Re: Pioneer CS-63DX

Indlæg: tirs 12. jun 2012 20:41
af larsne
Har ikke hørt dem, men det lader til at være noget af det bedre fra Pioneers tidlige 70'er produktion. Har du haft dem sat til?
Om de er værd at holde fast i kommer meget an på om alle enheder spiller som de skal. Reservedel kan vise sig næsten umulige at få fat på. Oplever du evt. forskelle mellem de 2 højttalere betyder det ikke nødvendigvis at en eller flere enheder er dårlige, det kan også være udtjente elektrolytter i delefiltret eller knas med drejeknapperne.

Og så lige et nøgenbillede
Billede

Re: Pioneer CS-63DX

Indlæg: tirs 12. jun 2012 21:04
af DJ Poul O
De spiller uden problemer. Men om de spiller optimalt ved jeg ikke. Lyden er ikke fantastisk. Der lader ikke til at være knas med drejeknapperne. Ingen forskel i lyden på højtalerne.

Elektrolytter!? Er det noget der er til at skaffe nye af? (og hvordan ser de ud?)

Re: Pioneer CS-63DX

Indlæg: tirs 12. jun 2012 21:57
af larsne
DJ Poul O skrev:Elektrolytter!? Er det noget der er til at skaffe nye af? (og hvordan ser de ud?)


På denne model er de af den radiale type, dvs. de står op på printkortet. De kan sagten skaffes i alle mulige størrelser og til en pris fra et par kroner og opefter. Om det er nødvendigt er ikke til at sige, de kan sagtens være helt ok stadigvæk - en målig af kapaciteten og ESR værdien vil afsløre tilstanden.
Husk at hvis du forsøger med en udskiftning SKAL det være bipolare elektrolytter eller alt. en mere stabil type - f.eks. metalliseret polypropylen.
Jeg vil dog lige sige at hvis du ikke er bekendt med delefiltre og har en vis erfaring i at svinge en loddekolbe, så vil det eksperiment være bedst at overlade til en anden.

Endelig er der jo også den mulighed at det simpelthen ikke er særlig gode højttalere.... har du eksperimentet med fødder til dem? det kan være et løft fra gulvet samt et tilt bagover er det der skal til.