Side 30 af 44

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tirs 24. nov 2020 07:06
af Mik112
spuncut skrev:
... Diskanten er Scan-Speak mrk.D3808 produceret uge 30 1972 (mrk. 3072) ...

"08" i diskantens typebetegnelse angiver impedansen og hvis højtaleren er en Scandyna-udgave så skal impedansen være 4 Ohm, altså Scan-Speak D3804. Står der derimod "Dynaco" på højtaleren vil det være korrekt med Scan-Speak D3808, altså 8 Ohm.
MVH Henning


Der står Scandyna på bagsidelabelen med data, og terminalerne er mærket 4 Ohm. Jeg har pillet diskanterne ud af kabinettet for opfriskning (de spiller begge ok) og de sad limet fast. Umiddelbart ser det ikke ud til at de har været skiftet tidligere. De måler hhv. 4,9 og 5,3 Ohm DC. Jeg kan ikke finde data på D3804/08, men ved, at Seas H087 blev solgt som 4-8 Ohm's enhed til trods for en DC modstand på 6.2 Ohm (står i datablad).
Jeg må lige prøve at måle på de 5-6 modstande ved omskifteren.

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tirs 24. nov 2020 12:58
af Hackenberg
Det ser ud som om han har et sæt Scanspeak'er.
https://www.dba.dk/hoejttaler-andet-mae ... 072737523/

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: ons 16. dec 2020 13:15
af cdp
Erfaringsmæssigt får jeg for det meste bløde gaver til Jul, så gaven fra mig selv må være disse fra den lokale genbrug.
Så dem ved indleveringen og tænkte: ægte finer, rep. af ophæng og manglende stoffronter - det er jo ikke slemt og personalet mente også de bare ville ryge ud. Det er ikke noget selvbyg - men ventilen forneden kunne jo være tegn på noget T. Graversen - agtigt. Bas & ml.tone er med støbt kurv - ellers ingen info.. ( har måske stået på fronten )

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: ons 16. dec 2020 14:06
af KlausM
Audioscan, 3880

Mvh Klaus

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: ons 16. dec 2020 18:59
af pqrannes
Scandyna M-2.

Hvad pokker er det?

IMG_20201216_165416.jpg


Fronterne er måske uoriginale.

PQR

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tors 17. dec 2020 01:13
af cdp
KlausM skrev:Audioscan, 3880

Mvh Klaus

Takker Klaus - enhederne er seas 25f-ew, 11f-m og H-107 så det er 1. serie fra start '80 - en moderne A25 / 8ohm. Efterfølgerne var lidt anderledes. ( Årbogen '81 ) - måske sparekniven var fremme og billigere alternativer blev brugt.
H-107 benyttes også i celestion.

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tirs 29. dec 2020 14:54
af Holligong
Hei
Skriver fra Norge:)
Har et par Scandyna a25 4ohm og lurer på hvorfor det er 8uf capacitor i de?
Har byttet seas 25tv-ew 4ohm med 8ohm etter at en av de gamle ble distorted, men jeg antar at det fortsatt burde være 8uf i delefilter?
Holder som dere sikkert forstår på og skifte kondensator til bedre kvalitet.
God jul og godt nytt år :)

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tirs 29. dec 2020 18:49
af spuncut
Hej Holligong
Velkommen til :Thumpsup:
A25 blev produceret i to hoved-udgaver:
1. En Dynaco-udgave til det amerikanske marked med bred forkant, frontstof i hvidt hør og en impedans på 8Ohm.
2. En Scandyna-udgave til det europæiske marked med smal forkant, frontstof i gråt stribet og en impedans på 4Ohm.
Nu var det sådan at diskantenheden, SEAS H087, kun blev lavet i en 6-Ohms-udgave, Ikke desto mindre ses Dynaco-udgaverne ofte med en 8µF kondensator i serie med diskantenheden, medens Scandyna-udgaverne ses med 5µF eller 8µF.
Dit gæt er derfor lige så godt som mit. :lol:
MVH Henning

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tirs 29. dec 2020 19:07
af Holligong
Hei Henning!
Takk for velkomsten.
Mine er som du sier i grått frontstoff, jeg har for å glede min interiørarkitektfrue bestilt sandfarget lin hehe!
Jeg oppdaget ikke at det var 8uf før etter jeg allerede hadde byttet til 5uf jantzen, lyden virket også toget kaldere i øvre mellomtone.
Har nå plusset på med 3uf til og det høres liten forskjell, kun litt mindre kald i øvre stemmeleie.
Så forskjellen er hvertfall ikke stor.
Mvh Erling

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tirs 29. dec 2020 19:28
af Mik112
Hvis i vil lege lidt med delefilteret, altså kondensatoren, så har jeg regnet følgende ud:

8 Ohm og 8 uF giver ca. fo på 2500 Hz
8 Ohm og 5 uF giver ca. fo på 4000 Hz
8 Ohm og 24 uF giver fo på ca. 850 Hz
4 Ohm og 8 uF giver ca. fo på 5000 Hz
4 Ohm og 5 uF giver ca. fo på 8000 Hz
4 Ohm og 24 uF giver ca. fo på 1650 Hz
6 Ohm og 8 uF giver ca. fo på 3300 Hz
6 Ohm og 5 uF giver ca. fo på 5300 Hz
6 Ohm og 24 uF giver ca. fo på 1100 Hz

Ovenstående er teoretiske værdier.

Bemærk at Seas H087 er en 6 Ohm enhed solgt som 4-8 Ohm.
Bemærk at Scanspeak D38 findes som både 4 og 8 Ohm (D38-04 og D38-08)
Hverken Seas H087 eller Scanspeak D38 bør deles under 2000 Hz med 6 dB filter.

Det hele afhænger af hvor langt bassen rækker op, og der er pænt forskel på Seas og Scanspeak 10" basserne.
Jeg kan finde data på Seas enhederne, men intet på Scanspeaks.

Så er der lidt at lege med ;-)

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tors 7. jan 2021 19:17
af Mol45
Hvad har I erfaring med af forstærker, og i hvilket størrelse lytterum? Jeg vil selv bruge mine a25 på kontoret, hvor jeg sidder under 1 meter fra begge højttalere, og det nemmeste er bare at lade dem overtage pladsen for mine Dali E370 og spænde dem for min gamle 40 watt Denon.

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tors 7. jan 2021 19:35
af Tonni
Denon'en skal nok kunne slæbe dem. Men skal det blive rigtig godt, er det doppelte ikke skadeligt.

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tors 7. jan 2021 21:00
af Hackenberg
Lidt off topic:
Jeg har fundet mine gamle ScanSpeak H-10 frem igen.
viewtopic.php?f=557&t=3603&p=51812&hilit=de+sm%C3%A5+synger#p51812
Det er en "lille" to-vejs med SS 18W4204 P2B SD og D3804 i et solidt bøgefineret kabinet. Bemærk spiralen på membranen.

DSC_0000211.jpg

Filteret er et serie-filter.

DSC_0000210.jpg

"Klister"-kanterne er fine så det er bare at skifte kondensatorene. Det var påkrævet. + 50 - 100% er ikke usædvanligt.

DSC_0000212.jpg

Bagsiden af medaljen er ikke så fin. Terminalerne tillader kun ringeledning. Til gendgæld kan der lige sidde en XLR-bøsning i hullet. Det bliver en anden gang.

DSC_0000214.jpg

De spiller dejligt. Ingen dybbas men resten i fin stil.

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tors 21. jan 2021 15:48
af JakobKS
Kære alle
Det her må være det rigtige sted at spørge. Håber I kan hjælpe. Jeg har et par Dali 606 som fungerer OK, men ikke mere. Jeg overvejer at udskifte dem med et par Dynaco A25. Er det en god ide, eller skal jeg bare holde fast i mine Dali? Jeg lytter mest til rockmusik (Neil Young mm.).
Vh Jakob

Re: Den store Scandyna/Dynaco tråd ver. 2.0

Indlæg: tors 21. jan 2021 18:20
af Gah
JakobKS skrev:Kære alle
Det her må være det rigtige sted at spørge. Håber I kan hjælpe. Jeg har et par Dali 606 som fungerer OK, men ikke mere. Jeg overvejer at udskifte dem med et par Dynaco A25. Er det en god ide, eller skal jeg bare holde fast i mine Dali? Jeg lytter mest til rockmusik (Neil Young mm.).
Vh Jakob


Jeg kender ikke dine Dali 606, men jeg er rimelig sikker på, at det er to vidt forskellig lyd idealer der er brugt ved voiceingen af de to modeller. Så hvis du syntes, at dine Dali 606 lyder fantastik godt, så er det ikke sikkert at du vil kunne lide A25 og omvendt.
Som du kan læse, så er det ikke noget, som jeg mener, der kan svares ja eller nej til, du må prøve at lytte dig frem.
En anden ting er, at du ikke kan blæse så mange watt ind i en A25 som i dine Dali 606.