"God" vil jeg ikke kalde den (men heller ikke direkte dårlig - måske nærmere "lydmæssigt mindre interessante end designmæssigt").
Den er mindste model i en modelserie/generation, hvor designet betød mere (og lyden + kvaliteten af enhederne mindre) for B&O end tidligere - dog er de største modeller i serien er rigtig gode.
Som skrevet går bas-ophænget i stykker med tiden (nye fås, men skal de monteres af et firma, overstiger prisen let højttalerens værdi).
Købte engang et sæt (med itugåede bas-ophæng og org. fødder) for 150,-. Ville have brugt fødderne til nogle andre B&O'er og kasseret selve højttaleren. Så kom jeg ved en fejl i gratis besiddelse af et par ophæng, der lige passede. De blev monteret og højttalerne kom med på plademesse (for at kunne demonstrere nogle pladespillere/forstærkere).
Det er dem, der står yderst til højre.
Standpplademesse2011.jpg
De endte med at være det eneste jeg fik solgt (for 950,- tror jeg - er god pris!). Den unge studerende der købte dem lagde vægt på designet - og da de blev placeret helt op af væggen i hendes lejlighed lød de OK. Og Beovox'erne betalte stand-leje og vinyl-indkøbene på dagen, så tak for det.
Jan - skriv gerne hvorfor søger du info - er det fordi du overvejer at købe et sæt? Eller har et sæt? Eller...? Så kan du få bedre råd herindefra.