Side 1 af 1

Pioneer HPM 60

Indlæg: søn 19. feb 2017 17:54
af B&O Vintage
Min svoger, møbelsnedkeren, viste mig bagsiden på et par Pioneer som var skubbet langt ind under noget snedkeri maskineri. Så billedet er Modelfoto.
Kanterne er mørnet op på basserne og resten kommer der ikke et pip ud af.
Er det til at redde ? Nye kanter fra Holland men hvad med resten. Kan det repareres eller købes nye enheder?
Er de udgifterne værd?
Spørgsmålene hober sig op.
010_zps8d86aaa4.jpg

Re: Pioneer HPM 60

Indlæg: søn 19. feb 2017 18:09
af Sorenki
kan du poste et billede af de rigtige højtalere? - uden at se dem, kan man ikke rigtigt sige om det kan lade sig gøre.
derudover: er fineren i orden? er det ridser eller afslag? virker alle enheder eller er de brændt af?
det kan ikek rigtigt overordnet siges, uden at få flere detaljer.

Re: Pioneer HPM 60

Indlæg: man 20. feb 2017 00:52
af tctla
B&O Vintage skrev:og resten kommer der ikke et pip ud af.


HPM-60 har styrke-regulering for mellemtone og diskant-højttalerne.
Hvis enhederne er "døde" kan det skyldes korrosion i disse reguleringer.
Det drejer sig ikke om traditionelle potentiometre, men om en kobling, hvor man holder indgangs- og udgangs-impedanser konstante.
Jeg tror, det kaldes en L-Pad.
Super-tweeteren i denne højttaler, kender jeg ikke, men et meget normalt problem med nyere Pioneer super-tweetere (HPM-500 etc.), der tilsyneladende er døde, skyldes også korrosion.
Denne gang inden i enheden.
En super-tweeter har en MEGET lav impedans, ikke meget over nul ohm.
Den kan man ikke uden videre forbinde til delefilteret, så der er indbygget en impedans-transformer i selve enheden.
Sekundæren af trafoen føder selvfølgelig super-tweeter "sving-spolen", der ikke har meget med en spole, at gøre.
Det er faktisk bare et stykke alu-folie direkte over transformerens sekundær.
Deraf de nul ohm.
Uheldigvis, på nyere enheder, korroderer netop denne forbindelse, og opstår der bare 1-2 Ohm i modstand i forbindelsen, går al signal tabt heri.
Enheden vil derfor ikke sige noget.
Adskil, afrens (med glasfiber-børste) og saml igen og enheden spiller på ny.
Jeg antager, at super-tweeteren i en HPM-60 er lavet præcis sådan, selvom den fysisk ser anderledes ud, end en super-tweeter i HPM-500.

Re: Pioneer HPM 60

Indlæg: man 20. feb 2017 00:56
af B&O Vintage
Jeg har rekvireret billeder af dem. Han har købt dem fra ny i 1977. Så fortsættelse følger. 1000 Tak indtil nu.

Re: Pioneer HPM 60

Indlæg: man 20. feb 2017 08:11
af Captain Phoenix
Når (hvis) du nu går igang med istandsættelsen: Bemærk at super-tweeteren først sætter ind ved 12 kHz - for mange vil det derfor være umuligt at høre den (og om den spiller eller ej) når de andre enheder spiller. Der er på en del sites (bl.a. Audiokarma) en række eksempler på at folk har troet at supertweeteren var defekt... uden at den var det.