Jo helt seriøst : Når nu sådan en stakkels motor har siddet der og raslet rundt i en halv evighed kan der snildt ske det at 230v forsyningen får en ganske lille smule forbindelse ud til chassiet. Det kan skyldes diverse belægninger der har ophobet sig i årenes løb, feks. skjult nede i revner i isoleringsmaterialer m.m. Hvis ikke denne strøm ledes uden om signalkablerne, vha. stelledningen, vil den medføre en spænding liggende over skærmene og da vi anvender singleendede forbindelser i vores Hi-Fi-verden vil brumspændingen således uværgeligt blande sig i signalet.
Som jeg har forstået problematikken så oplever du forbavsende stor forskel på om stelledningen er tilsluttet eller ej, jeg kunne derfor godt få den mistanke at din Lencomotor muligvis har en tand større læk (afledning) end gennemsnittet.
Derfor kunne forsøget med skille/vario'en være interessant. Hvis motoren viser sig at være kraftigt afledende vil du opleve, at med skille/varioen, er der langt mindre forskel mellem stelledning eller ej.
MVH spuncut