Side 1 af 5

Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 08:27
af MKO
Vi har en almindelig ERA mk6 med SME-arm. Kablet fra armen er nyere, og det er en ordentlig kvalitet.
Der er ret kraftig irriterende brummeri når volumen er skruet bare lidt op.

Det jeg slet ikke forstår er, at når jeg tilslutter stelledningen til den dertil indrettede på den ydmyge Yamaha forstærker - så bliver det mange gange værre.

Mon der er en der kan spotte hvad jeg gør forkert, eller hvordan det kan være? Har desværre kun én grammofon, ellers kunne jeg prøve med en anden.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 08:33
af Elektronik
Er det kun, når du bruger pladespilleren?
Hvad med fx CD indgangen på forstærkeren?

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 08:44
af Gah
Da jeg i sin tid modtog min Era direkte fra importøren, så havde jeg samme problem.
De havde glemt at forbinde selve SME armbasen / armen til stel, du kan tjekke dette, ved at holde på armen og så bemærke om brummet bliver forstærket ved denne berøring.
Hvis at det er dette, så har du jo blot nogle lange uskærmede ledninger løbende igennem armen og ned til ledningsstikket.
Jeg kan ikke komme til min egen lige nu, men jeg mener, at der er en lille lodde flig, nede under armbasen som der med en lille stump ledning skal forbindes til stel på udgangs stikket.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 10:19
af MKO
Tak for svar. Har netop testet begge dele:

Det er kun grammofonen.

Uanset hvor jeg rører på arm og plint er der kun samme brum.

Det er virkelig underligt og svært irriterende, for selvom musikken er lidt over middel, kan vi høre den konstante brum.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 10:29
af MKO
Her er et billede af ERAéns underside med tilslutninger. Stelledningen sidder fast opp i grammofonen.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 11:34
af Elektronik
Der er mange malede overflader.
Prøv lige med et multimeter i Ohm indstilling og se om du har reel stel hele vejen igennem.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 12:33
af X-ray
Ja - der er ikke noget entydigt som viser, at stelledningen når ud til armen.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 12:36
af KenRas
Jeg ville skille stikket ad og rense kontakterne. Især den kontakt der udgør stelforbindelsen over den ene skrue, har jeg haft problemer med på min ERA/SME combo.

Mvh Kenneth

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 12:40
af MaxJ
Den stelledning der er skruet på stikket ser ikke ud ti lat have forbindelse med noget. Det er lidt svært at de på billedet.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 13:17
af Gah
I forbindelse med at der er sat nye kabler i armen, så har man sikkert ikke været opmærksom på den ledning, som der skal jordforbinde armen, det ser ud til på fotografiet, at det kun er ledningerne til pickuppen som der er monteret på stikket, men at hele armen “svæver” og at stelledningen til armen mangler.
Du kan evt prøve at holde en løs ledning på armbasen og til stelforbindelsen, jeg vil næsten tro at brummet så forsvinder / ændre sig.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 13:55
af MKO
Det hjælper desværre ikke med ledning mellem armbasen (alle mulige steder) og stelforbindelsen på forstærkeren. Der er dog en underlig ting. Når denne stelledning køres frem og tilbage på selve den sortmalede plint (af en slags blik) så kommer der samme "lyde" som når man renser pickup. Gætter på der er en fejl et sted, jeg aner bare ikke hvordan jeg skal finde den. Indtil videre er den ERA eneste i huset.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 13:59
af MKO
Min første ERA med SME var mage til, den blev købt ny i 1976 - fyldt op med selvklæbende blyplade og var stendød i resonans. Den stod så på en tyk tilpasset skifferplade og var rigtig god i mange år. Fjolset solgte den - så da vi igen ville købe plader valgte jeg den samme, ikke mindst for en dag at bruge armen på noget bedre. Ved godt der er mange der er bedre i dag end den SME 3009, men jeg kan nu godt li den.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 14:11
af MKO
Jeg har taget et billede mere. I den gule ring ses stelledningen loddet på. Det er så vidt vides en radiomekaniker i en forretning på Frederiksberg, som har sat den på. Da jeg købte den for tre år siden var det tydeligt at hele kablet var nyt.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 15:15
af lillebror
Bare lige for udelukkelsens skyld, så tjek lige om det kan skyldes placering af kabler og pladespiller ift forstærker og andre "brumskabere".
Det kan måske også være en dobbelt stelforbindelse med en slags brumsløjfe som resultat.

Re: Brum fra ERA med SME

Indlæg: ons 18. maj 2022 15:33
af X-ray
På dit sidste billede ses at forbindelserne også ud til armen er til stede. Hvis du ikke har noget at rense med - bør du som det mindste prøve at skille stik ad... få det motioneret lidt også stelforbindelsen. Er den med løs pickup hus, gælder det også dér.
Du har haft den 3 år uden at bruge den... er der noget du glemmer at fortælle. Måske lidt flere billeder kan dæmme op...

X-ray