Side 1 af 5

Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 17:34
af NikonSP
Så blev det min tur, - til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt :OLO:

På Stumpemarked i Herning. Den stod allerbagerst på en stand og hang sådan på skrå, ovenpå en masse andre ting, hvor der egentlig ikke var plads til den, - men stå lige der, skulle den åbenbart!! Og den blev tydeligvis ikke regnet for noget som helst :(

Det var så der jeg kom forbi, - men jeg regnede den bestemt rigtig meget 8)


ACOUSTICAL 2800 SG plsp.

P3289293.JPG



P3289299.JPG


Under al skidtet i rigtig fin stand og i original (tror jeg) palisander plint. En 60'er ting, af den absolut bedste skuffe. Den ville for øvrigt have passet fint i 'Slå først Frede' filmene med Morten Grunwald m.fl. Det var lige den tid med palisandermøbler og jeg skal gi' dig. :p

Jeg har aldrig rigtig lært at holde af Thorens 124 og dens artsfæller. Jeg er mere til Garrard 401, Sony TTS-3000 mfl. og selv om Acoustical 2800 ligner Thorens 124 lidt, synes jeg faktisk, at den er rigtig OK, - specielt i den sorte variant, hvor det der er blankt rundt om pladetall. på min plsp., er sort ligesom resten af overpladen.


Og så var der jo også, ikke at forglemme en

12" SME arm Series II


P3289297.JPG


. . . med lidt ridser her og der, som sikkert kan poleres væk, og et sæt gummibøsninger, der skal udskiftes. Men ellers i rigtig flot stand :thumbsup:


P3289307.JPG



Og plinten:

Der er bestemt ikke noget 'rocket science' over den. 12 mm spånplade med palisanderfiner limet på og en alm. krydsfinersbund, som er sat fast med en klammepistol :shock: Men super nøjagtigt og præcist lavet, - det skal de ha'!! Armboardet er lavet af 10mm krydsfiner, som er super flot bearbejdet, med afrundede kanter og hjørner og derefter spartlet og sprøjtemalet sort, i samme glanstrin som resten af basispladen. Ingen fødder, kun 4 stykker filtbånd, der er sat på skrå ved hjørnerne . . . :roll:


P3289313.JPG


Jeg har lavet et nærbillede af det skilt, der sidder på plinten. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvad logoet skal ligne/symbolisere, desværre uden held. Er der nogen jer, der er klar over det?? Pladespilleren hedder som bekendt ACOUSTICAL, kommer fra Holland og blev solgt af et firma der hed JOBO, - men intet af det, kan jeg få til at passe med det logo skilt og jeg kan heller ikke finde noget på nettet, der kan forklare det.


Og hvad er så

Planen

Ja, planen er, - tror jeg nok lige nu, - at lave en helt ny plint, stadig i palisander og med helt samme udseende som den originale. Eneste ændring er, at den skal laves så meget større, at både armen holder sig indenfor plinten OG at der er plads til at montere et til formålet fremstillet passende låg, med vippebeslag osv. I min Verden, skal en pladespiller altså have et låg!

Er der i den forbindelse nogen der har input til, hvordan jeg forbedrer plinten mest muligt, stadig indenfor det originale design, er I MEGET velkomne, til at skrive løs :thumbsup:

Jeg vil forsøge at finde en sort udgave af den afdækning, der sidder lige rundt om pladetall.

Værket skal naturligvis checkes på alle leder og kanter, mht. gangkonstans, hastighed m.m. Det må lige være en opgave for Henrik ;)

Armen skal gøres helt i stand, med nye gummibøsninger osv.

Og så har jeg en ide om en anden plademåtte, i et lidt strammere design. Og ligeledes 4 lave runde cylindriske ben i alu/forkromet og en ditto pladestrammer, - men i samme design.

Det tror jeg nok, at det er det jeg har tænkt :ide:

Og hvor lang tid, det så tager?? Jah formentligt til jeg engang er færdig, - jeg har jo en meget veludviklet tålmodighed :lol: :lol:

Input af enhver art er meget velkomne :thumbsup: :thumbsup:

Vh/
Harvey

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 17:38
af vinyl
Tillykke Harvey det er en lækker maskine.

Det fine logo er det Quali Fi markedsførte sig med i 60erne da de blandt andet importerede værket og armen, plinten er også en udgave som Quali Fi fik fremstillet i DK.

Hilsen/ Vinyl

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 17:39
af DrBoar
Grattis det är alltid glädjande när så fina saker hittar hem till en entusiast.

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 17:42
af Struktør
Tillykke med den, fin ser den ud. Sad og tænkte lidt, hvordan den vil se ud hvis det der er teak nu, blev sort? Og den sorte stribe der i midten, den blev teak eller maghogni? ... Om det så skal være "high glossy" eller lidt mere dæmpet, tja... Nå, jeg er nysgerrig... Stumpemarked, hvad gav du for den?

Mvh.
Birger

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 17:44
af diamondduck
Det er da altid noget at, man kan få friske remme til den.

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 17:47
af NikonSP
vinyl skrev:Tillykke Harvey det er en lækker maskine.

Det fine logo er det Quali Fi markedsførte sig med i 60erne da de blandt andet importerede værket og armen, plinten er også en udgave som Quali Fi fik fremstillet i DK.

Hilsen/ Vinyl


:Thumpsup: :Thumpsup: :Thumpsup: :Thumpsup: :Thumpsup:

Hej Børge

Jamen selvfølgelig, tak for det, - hvorfor f..... kunne jeg ikke lige selv se det???? Jeg var vel så fokuseret på, at det skulle være noget med navnet og jeg vidste iøvrigt heller ikke, at det var en, Quali-fi havde importeret. Men det er jo helt samme plint, som de brugte til Garrard 401.

Vh
Harvey

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 17:54
af Fredmarantz
Harvey - tillykke med denne pladespiller og hermed er der lagt i ovnen til endnu et projekt, som vi kan lide det. !

Hollændene kan denne Jobo (søg alt, hvad du kan dér) - og du kan selv SME'en - så langt så godt. Plinten incl. låg ...hm...den kan jeg ikke sådan lige på stående, men giv mig/os lige lidt tænketid....

Armen er jo nærmest "klemt" på denne plinth - men det er den så.....

Jeg selv er af den overbevisning, at når man køber et apparat, så køber man ofte også et stykke historie - og derfor kunne jeg forestille mig, at jeg ville lave alle de plejende og vedligholdelsesmæssige manøvrer af værk og arm - og herefter ville lade plinthen forblive, som den er- og hvis der SKAL være låg på ( hvad jeg på sin vis godt kan forstå) - så ville jeg fremtrylle et acryllåg, som omfatter hele ekvipagen. Ikke en optimal løsning for os, der kan lide at se på helstøbte ting, men så beholder du historien og pladespilleren, som den var - og formentlig har været i mange årtier - og samtidig har du dit låg. Du beholder (og fastholder!!) hermed den danske Qualifi-historie, som Vinyl kunne - hvilket jeg betragter som næsten det vigtigste i denne sammenhæng.

ekstra: Jeg købte selv en STD305D med 3009R med Denon MC, som havde været Finn Zieglers, som de fleste efterhånden ikke har kunnet undgå at læse herfra. -
Nogle ville flå armen af a la Era-hugsten (håber da, at nogle bliver tilbage!!??) - og derfor kunne man flå 3009'eren af denne STD og lave noget andet, men da denne kombi var Finn Zieglers, kan jeg altså ikke få mig selv til at shuffle rundt med tingene - så er vi i hvert tilfælde et andet sted end det historiske og bevaringsmæssige og mere ude på legepladsen og i formningslokalet, hvor jeg i hvert tilfælde, som mange ved, ikke kan lide at være.

Why are we in it?

og eksta - ekstra: jeg ved jo så godt, at du ikke er ude i at det hele skal skilles ad for evigt, men mangler forslag til plinth- udførelse, men jeg tænker stadig, at den formentlig er født med denne plinth og derfor mit forslag til løsning med en helomsluttende smuk acrylting men en velfungerende pladespiller med en velfungerende arm.

Vh
Freddy

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 18:31
af Struktør
Enig, jeg er original, konservativ (dog ikke politisk) og ikke tilhænger af denne "adskillelse" af tingene, fordi det har en værdi...

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 18:45
af NikonSP
Fredmarantz skrev: - og herefter ville lade plinthen forblive, som den er- og hvis der SKAL være låg på ( hvad jeg på sin vis godt kan forstå) - så ville jeg fremtrylle et acryllåg, som omfatter hele ekvipagen. Ikke en optimal løsning for os, der kan lide at se på helstøbte ting, men så beholder du historien og pladespilleren, som den var - og formentlig har været i mange årtier - og samtidig har du dit låg. Du beholder (og fastholder!!) hermed den danske Qualifi-historie, som Vinyl kunne - hvilket jeg betragter som næsten det vigtigste i denne sammenhæng.


Hej Freddy,

Jamen det er vi egentlig ret enige om. Jeg vil også helst bibeholde tingene, som de oprindelig var. Men jeg vil til gengæld, under ingen omstændigheder give køb på, at have et låg på en pladespiller!! Problemet er, at det er HELT UMULIGT at montere et låg på plinten som den er nu, da armen både rager ud over forkanten OG bagkanten. Så skal det være sådan en kæmpe osteklokke lignende ting, som står ud over det hele . . . . :QQS: Det går altså bare ikke!!

Det jeg tænker at gøre er, at lave en absolut kopi af Quali-Fi plinten, - bare lige lidt større, så der er plads til både arm og et låg. Original plint skal naturligvis gemmes, så monteringen evt. kan føres tilbage. Det at lave en anden og lidt større plint er for mig i situationen ikke anderledes, end hvis jeg havde puttet værk og arm ned i en SME 2000 plint, hvilket jeg kunne have valgt og sikkert også blev valgt i nogen tilfælde dengang. Men den SME plint, - den fylder altså bare SÅ uanstændig meget!!!!

Vh/Harvey

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 18:52
af Fredmarantz
lidt drilleri:

Det fylder vel ikke mere, end at have den "kasserede" plinth til at stå gemt?

Vh
Freddy

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 19:16
af Louis
Wow - tillykke med den Harvey. Jeg troede faktisk ikke man 'fandt' noget så lækkert på stumpemarked længere;)

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 19:39
af his067
Du må jo bare dreje SME armen ind imod pladetallerkenen, sådan her:

Billede

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 19:44
af NikonSP
Jamen Freddy, vi er også enige så langt, at hvis den pladespiller jeg har købt, havde været Finn's, så måtte tingene blive sammen, - men det ville i så fald være pga. relationen til Finn.

Men pladespilleren jeg har købt har ikke denne relation og er oprindelig leveret på baggrund af et kunde-valg, hvor man så har kombineret værk, plint og arm, efter kundens ønske. Der er i denne sammenhæng ingen 'original' og 'rigtig' kombi. Jeg kunne have 'fundet' den i mange forskellige kombier, alle for den sags skyld lige 'originale' og 'rigtige'.

Men når det er sagt, så ærgrer det mig faktisk, at den ikke bare blev lavet i sin tid med låg og det hele, for så havde det hele været meget lettere nu :p

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 19:46
af Helikon
Den er fed! Tillykke med den. Hvis ikke låget skal være firkantet kasse kedelig har Michell en måske brugbar løsning til inspiration her http://www.artech-electronics.com/prod_ ... icover.jpg
Min Beogram 1000 har også en udskæring i bagsiden af låget for at kontravægten kan være der.
Det her firma http://www.conplast.dk/ ligger kun et par km fra hvor jeg bor, vi har fået lavet nogle små skabe hos dem - pænt arbejde der var til at betale. Hvis du kommer forbi på vejen til dem giver vi :Kaffe:

Re: Harvey's pladespiller projekt

Indlæg: søn 5. apr 2015 19:49
af NikonSP
his067 skrev:Du må jo bare dreje SME armen ind imod pladetallerkenen, sådan her:

Billede


Ja, - det har du fuldstændig ret i. Problemet er bare, at hvis man gør det, så ender pickuppen med at være lige nøjagtig ovenpå tænd og sluk drejeknappen, med meget nærliggende fare for, at man beskadiger pickuppen ved tænd/sluk. Jeg har testet det.

Men selvom jeg gør det, 'hænger' armen stadig 3-4 cm ud over kabinettet ved bagkanten.

Plinten på billedet ligner for øvrigt en SME-plint.