Side 1 af 2

Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: ons 28. dec 2016 22:37
af Fredmarantz
Jeg tillader mig at oprette en tråd beregnet til drøftelse - vidensdeling - erfaringdeling omkring Ortofons vintage pick-up'er - både A - B - AB - C - SPU'er og hvad der ellers har været dernede i fortiden.

Jeg har netop erhvervet mig en dejlig Thorens TD124 i Ortofon-plinth, med Ortofon arm - med flere gamle Ortofon pick-up'er fra "dengang". Så får man jo straks lyst til at finde ud af, dels hvad man har, men også hvordan de bedst kan bruges - hvad skal man kigge efter - hvordan var systematiseringen og ordenen på disse pick up´er dengang?.

Min "nye" Thorens/Ortofon incl. pick-up'erne er beskrevet her:

http://vintagehifi.dk/forum/viewtopic.php?f=558&t=9295

Nogle af PU'erne har 2 ben strittende ud af bagenden - nogle har 4. Nogle har en anden monteringsmulighed end andre (styretap op/ned) - nogle er mono - nogle Stereo (SPU) - nogle kun til 78'ere - nogle til EMT - hvordan identificerer man de enkelte serier. Hvordan kan man få dem til at passe på sin arm og pladespiller?

Alt, hvad jeg, indtil erhvervelsen har vidst, var at de kunne se ud på flere måder- dels den langstrakte (G-hus?) - dels den mere kubiske (A-hus?) - og at de lød godt og er dyyyyre i anskaffelse? - tilmed er der vel også en almindelig enighed om, at de, hvis de er i orden og sat op i den rette sammenhæng,, kan lyde ganske fortræffeligt. Det er ca. det... så jeg, og sikkert også andre, mangler en del konkret viden....

Jeg har læst en del på nettet om dem - og kan da også samle mig et billede, men det er noget sløret. Jeg synes ikke, at i hvert tilfælde jeg, kan få noget tydeligt billede ud af al denne læsning. Det kunne være rigtig dejligt, hvis vi kunne samle alle gode kræfter til afdækning af systemet, mulighederne og erfaringerne.

Vh
freddy

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 00:37
af NikonSP
Den tråd glæder jeg mig til, så jeg forhåbentlig endelig kan blive lidt klogere på SPU'ere :thumbsup:

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 00:51
af Captain Phoenix
NikonSP skrev:Den tråd glæder jeg mig til, så jeg forhåbentlig endelig kan blive lidt klogere på SPU'ere :thumbsup:

Istemmer herfra - godt med noget info/oplysning.
I dét segment (SPU mv.) kan ens penge hurtigt få ben at gå på, så oplysning er værdsat.

En lille bøn:
Kan vi ikke slippe for "plinth" - det hedder plint, og så er den sådan set ikke længere.
Med mindre we shall til at write halvdelen af indlæggene in here på engelsk...
:Gammel:

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 00:59
af Fredmarantz
Helt ok med plint uden "h" - jeg ved, at debatten for længe længe siden også var oppe her eller måske på Hifi4all. Jeg gad ikke lige lede efter den og gættede mig frem til at konsensus dengang var "plinth" - men det var det så ikke :-) ;)

Pointe taken :-)

Vh
Freddy

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 01:25
af Captain Phoenix
Tak Freddy - og så iøvrigt tillykke med dit seneste indkøb. Det er da noget af et fund :p

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 02:37
af Fredmarantz
Tak Captain - ja, det er en fin ting. Nu må jeg se, hvad jeg kan gøre for den, så den kan køre endnu 55 år. :p

Vh
Freddy

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 02:50
af Sorenki
Fredmarantz skrev:(...) til drøftelse - vidensdeling - erfaringdeling omkring Ortofons vintage pick-up'er - både A - B - AB - C - SPU'er og hvad der ellers har været dernede i fortiden.
(...)

Bare lige for at afklare rammerne for denne tråd:
Er der en grænse for denne tråds indhold? - tænker at fx Ortofon MC-30 rammer helt ved siden af af det tiltænkte indhold, men det er vel en Vintage Ortofon pickup, som (jeg selv fx) godt kunne tænke mig mere info på?
:roll:

Ville du som trådstarter tænke at (jeg selv fx) skulle oprette en særskilt tråd til "nyere-vintage" ortofon pickup'er, eller ville det være bedre at dette blev 'single-point-of-contact' ?

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 02:56
af Fredmarantz
huuuh - sådanne svære spørgsmål hader jeg :QQS:

Men min egentlige tanke var, at det primært skulle handle om vintage Ortofoner fra "bakelit-tiden" - dvs. slut40'erne op gennem 50'erne og ind i 60'erne. (Jeg ved godt, at de altid har produceret dem og at man stadig kan købe dem fra ny i mange versioner) - men altså primært originalserierne, hvis man kan sige det.

De senere pick-up'er, hvor de kom i de mere kendte og mindre huse af plast og metal (fx M15 - M20'erne - VMS'erne - MC20/30 osv tænkte jeg måske kunne tilhøre en anden tråd.

Vh
Freddy

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 02:58
af Sorenki
Fredmarantz skrev:huuuh - sådanne svære spørgsmål hader jeg :QQS:

Men min egentlige tanke var, at det primært skulle handle om vintage Ortofoner fra "bakelit-tiden" - dvs. slut40'erne op gennem 50'erne og ind i 60'erne. (Jeg ved godt, at de altid har produceret dem og at man stadig kan købe dem fra ny i mange versioner) - men altså primært originalserierne, hvis man kan sige det.

De senere pick-up'er, hvor de kom i de mere kendte og mindre huse af plast og metal (fx M15 - M20'erne - VMS'erne - MC20/30 osv tænkte jeg måske kunne tilhøre en anden tråd.

Vh
Freddy

Gotcha!
Det giver mening - Tak for at sætte scenen :thumbsup:

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 08:28
af his067
Jeg må jo indrømme at have haft en utrolig masse Ortofon pickupper siden 1980erne. Men jeg faldt pladask for SPUerne, da jeg købte R-L-Bs TD124 med en Ortofon SMG212 arm og SPU Gold i januar 2012. Den kunne noget andet end de tidligere kombinationer (Mørch GS6a, UP4 med ICA200 eller Sota, Mørch DP6 med Jubilee eller MC7500). Der er bare et eller andet over SPUerne--kald det 'sjæl', 'naturlighed', eller hvad du nu ellers kan finde på.

Siden 2012 har jeg solgt og byttet mig til en række SPUer og skiftet armen (fra SME3012 [som overbeviste mig om 12" armes fortræffelighed] -> SME M2-12R [medens jeg ventede på at Thomas Schick lavede min arm] -> 12" Thomas Schick [som er specielt beregnet til SPU/Denon DL103]). PT består samlingen af SPU GM, SPU Gold, SPU Anniversary 85, SPU Anniversary 90, og en SPU Royal GM. Jeg skifter imellem den med mellemrum, lidt afhængigt af hvad jeg har lyst til lyttemæssigt, men de, der er mest i brug, er Royal og Anni 90 (selvom jeg har brugt Classic over julen: jeg fik den leveret lillejuleaften og den har vist sig at være overraskende god).
Min RIAA er Niels Larsens NLE17 med en CT102 strømforsyning, som gør det muligt at variere belastningsmodstanden fra 10Ω-47kΩ i meget fine trin (det har særlig betydning for lydbalancen, og især kan belastningsmodstanden betyde meget for pickuppens 'tone': jeg foretrækker en forholdsvis 'let' belastning (omkring 200Ω) for Royal og en lidt hårdere belastning (omkring 50Ω) for de 'ældre' SPUer.

De mange SPUer har forskellige huse som alle har det samme ydre design:
SPU Classic GM_Classic E GM.jpg

Men Ortofon har jo ekperimenteret en del med materialer: De oprindelige SPU huse var i bakelit, derefter i en Aluminium/magnesium legering (SPU Gold), Japansk Hida-birketræ med Urishi lakering (SPU Anniversary 85) og i de nyere SPUer (Anniversary 90 og min nye GM Classic) noget de på lidt ubehjælpeligt engelsk kalder 'grinded wood', som jeg gætter er en blanding af et hårdt bindemiddel, et sort eller gråt pigment, og fint savsmuld, som så er hærdet i en form.
spu-collector-pic.jpg


Grundlæggende er 'motoren' i allesammen meget ens (bortset fra de to nyeste jubilæumsudgaver som er opbygget med 'laser smelting technique', mao er 'motoren' bygget af titanium-pulver som er smeltet lag-på-lag, lidt som en 3D-printer)
spu_classic_n_e_230pix.jpg


Teknisk set er forskellen imellem de mange SPUer fortrinsvis i materialevalg: Guldbelagt sølvtråd (Royal), Titanium 'skelet' (Anni 90), Replicant 100 nåleslibning (Royal og Gold Reference: den 'Gold' som jeg har er fra 1980erne og har en ellipse-nål). Lydmæssigt er det mere vanskeligt og jeg skal slet ikke prøve! Men mine favoritter er afgjort Royal, Anni 90 og Classic GM med sfærisk nål. Hvorfor? Aner det ikke, men det er de tre jeg har mest sjov med.

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tors 29. dec 2016 11:16
af Ehapa
Tillykke med købet..Lækkert..flot..vintage fra øverste hylde.

Man kan godt sammenligne de gamle SPU lidt med Denon 103, dog noget mere raffineret, jeg har selv en Mono dog af den nye produktion, har haft et par af de gamle for år tilbage...jeg er ret sikker på du bliver vild med deres lydsignatur.

Er de alle Mono?, og hvordan har nålen det?, og ophæng?.

Hygge

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: lør 31. dec 2016 19:18
af his067
En sjov ting ved min 'nye' SPU: Jeg har nogle frygteligt flade og udynamiske LPer fra slutningen af tresserne--Jeff Beck Beck-Ola, Tempest Living in Fear og Beck, Bogert and Appice som jeg ikke har spillet i lang tid fordi de lød fladt og kedeligt.
Guess what? De lyder rigtigt godt og meget mere dynamisk med en SPU Classic!!! Underligt, men sandt.

Måske er en af grundene til at vinyl er på tilbagekomst at pickuppen kan være så meget mere dynamisk (og at det er så nemt (ihvertfald på Standard-arme med SME fatning eller med udskifteligt armrør) at skifte imellem forskellige pickupper?)

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: ons 1. feb 2017 12:19
af Jarle
Jeg kjøpte noen gamle SPU-A fra et medlem her på forumet.
Det var 2 stk stereo som var i orden og en mono som ikke ville spore riktig.
Jeg sendte den nylig til et firma i Tyskland og fikk satt på ny diamant.

Billede

Resultatet synes jeg ble vellykket :OLO:

Det er altså håp for de gamle selv om diamanten er slitt

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tirs 14. feb 2017 12:24
af Jarle
Billede

Er det mulig å si noe om hva slags pickup dette er ut i fra farge på emblem?

Re: Ortofon vintage pick-up'er incl. SPU'er

Indlæg: tirs 14. feb 2017 14:14
af Edge
SPU med Grønt logo er en mono, til Lak plader, i følge denne post på den anden side: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=65007