Siden denne tråd var på min opfordring må jeg vel hellere også komme med et bidrag
Med baggrund som elektronikmekaniker fra flyvevåbenet har elektronik altid interesseret mig. Takket være mit arbejde hos først HP's Instrument service (som blev til Agilent i 1999) og mit nuværende hos Rohde & Schwarz har jeg været heldig at kunne opbygge en omfattende samling af ældre måleinstrumenter. Primært til HF og mikrobølge teknik som er mit professionelle speciale, men også grej jeg kan bruge når der rodes med vintage hifi grej. Her vil jeg fokusere på det til audio service.
Mit reparations værksted er indrettet i kælderen og det begynder allerede at blive lidt stramt med pladsen som det ses her:
image001.jpg
Til audio service er disse instrumenter de primære:
image002.jpg
Tektronix 465B Oscilloscope. Et scope er et must hvis man skal rode med hifi.
image003.jpg
Rohde & Schwarz NGMD 35, dobbelt strømforsyning med 2 x 35V og 1A
image004.jpg
Rohde & Schwarz SPN, tonegenerator. En dejlig feature ved denne er at den har mulighed for 5 Ohms udgangsimpedans, hvilket betyder at den kan drive en højttaler direkte. Meget nyttigt når en højttaler skal have nye kanter. Med 50 Hz / 500 mV på højttaleren når man limer ny kant på gør det nemt at centrerer uden at skulle skære støvhætte af og bruge papstykker eller lign.
image005.jpg
Philips PM6456 FM stereo generator. Til test og justering af stereo dekodere. Kan dog kun levere et fast signal omkring 100 MHz, men stereo signalet kan tages ud og bruges på generatoren herunder.
image007.jpg
Rohde & Schwarz SMY01, Signal generator med AM og FM. Ved at bruge stereo signalet fra Philips generatoren til at modulere denne her kan man pludselig teste stereo over hele FM båndet og teste følsomhed ved at variere signal niveau.
image006.jpg
HP 54602B Digital Oscilloscope. Kan i modsætning til Tek scopet fange og fastholde signaler. Bekvemt hvis man leder efter fejl hvor fx. en transistor er ved at gå i stykker og laver periodiske transienter på en udgangsforstærker.
image008.jpg
Øverst: HP8111A Pulse/Function generator. Bruges ikke i hifi sammenhæng.
Nederst: Fluke 8842A digital multimeter. Klunset på den lokale genbrugsstation
image010.jpg
Min uundværlige Weller udlodde station til når der skal skiftes komponenter.
image011.jpg
Min loddekolbe der har fulgt mig i snart 40 år og min vario trafo.
image015.jpg
Lidt grej til at teste mine projekter. Marantz 1030 forstærker + 104 tuner. Som driver et par B&O S45 klunset på genbrugsstationen. I øvrigt er 1030 + S45 en fremragende kombination der spiller fantastisk godt
Desuden en billig CD spiller, Technics SL-Q3 med Ortofon pickup og en billig Akai pladespiller.
image012.jpg
Hi-Fi og instrument projekt/lager hylden.
image009.jpg
Min Akai AM-2650 som har et støjproblem i venstre kanal. Bemærk under hylden til højre sidder der 2 stk. 8 Ohm 300W modstande monteret på en metalplade. Uundværlig til forstærker test.
Nå det blev en længere tråd omkring det grej jeg har stående i kælderen til at servicere alt det defekte grej der sniger sig ind gennem kælderdøren
Mvh Kenneth
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.