8 ohm forstærker sammen med 4 og 8 ohm højttalere

Skriv her hvis du ikke kan finde en passende kategori til dit emne.

Re: 8 ohm forstærker sammen med 4 og 8 ohm højttalere

Indlægaf BentAnd-01 » søn 20. feb 2022 20:20

Dan63 skrev:Hej Bent.

Nu nævner du at du har et sæt Beovox S60. Det jeg tænkte i er, at hvis du får mulighed for at lytte til et sæt Beovox S75, som er en fysisk større udgave af S60'eren, kan det måske være, at de alene kan indfri dit behov for fyldig lyd.
På den måde undgår du at dit Beocenter 9300 får hedeslag af eventuel overarbejde.

Blot et forslag. Men i hvert fald held og lykke med at få dit anlæg op og køre!

Mange venlige hilsner Dan

Hej Dan. Jeg har købt en hos AV Connection, og den ligger til afhentning. Men tak for tilbuddet. Mvh/Bent
Dan63 skrev:Hej igen Bent.

Jeg synes forresten du skulle prøve de 2400'ere alene, som jeg husker dem har de en ok fyldig lyd.
Det kan jo være at du har de højtalere hjemme du behøver.
Som andre skriver, så længe det lyder uforvrænget, er der ikke noget problem.
Ydermere skriver du at du ikke har brug for diskotekslydtryk, så.....prøv dem og skriv tilbage om hvad du synes.

Mange venlige hilsner Dan
Dan63 skrev:Hej igen Bent.

Jeg synes forresten du skulle prøve de 2400'ere alene, som jeg husker dem har de en ok fyldig lyd.
Det kan jo være at du har de højtalere hjemme du behøver.
Som andre skriver, så længe det lyder uforvrænget, er der ikke noget problem.
Ydermere skriver du at du ikke har brug for diskotekslydtryk, så.....prøv dem og skriv tilbage om hvad du synes.

Mange venlige hilsner Dan


Jeg skal vist lige lære at orientere mig i praksis og funktionaliteten her i forum ... men tak for alle input. Status søndag aften er, at jeg kom hjem med Beovox 2400erne (og 9300eren) og satte de nye til min Beomaster 4500 sammen med s60erne, og der skete et eller andet magisk, som nok nærmere bare er elektrisk. Men jeg forstår det stadig ikke jvf. at jeg ikke ved noget om elektricitet. Der samlede eller totale lydbillede er langt mere differentieret, nu 2400erne er med, og det gælder fra bas til mellem til diskant. Jeg plejer at gå i minus på bas og diskant, når volumen er på cirka 40 og graduerer yderligere ned, om end jeg sjældent spiller ret meget højere. Nu kan hele systemet håndtere lydstyrke 40 med bas og diskant i nul. Det lyder uanstrengt og velartikuleret, som om alle hygger sig. Lidt Miles Davis og lidt Mark Knopfler og en meget diskant, men ellers fin live-optagelse med Ralph McTell, hvor jeg lige gik en streg i minus. Jeg plejer at lytte efter s'erne i sang for at justere diskant. Når de skifter fra z til s, er det godt nok til mig. Om det er forstærkeren eller s60erne, der slapper mere af i skuldrene, ved jeg ikke, eller om de bare er glade for at møde og hilse på de fine 2400ere (i ærbødighed for palisander-finéren), aner jeg heller ikke. I morgen efter arbejdstid vil jeg så sætte 9300eren til og eksperimentere (ganske stilfærdigt ihht. formlen for ohm, Tonny) med splitteren. Hvis nogen her i forsamlingen i øvrigt har et vægbeslag til sådan en hængende ledig på væggen eller liggende i bagagerummet til brug som dækjern, vil jeg gerne aftage det. Jeg nægter at betale op til tusind kroner for et stykke bøjet jern. Det behøver ikke være som nyt, for ingen kan se det. Undskyld mine fristile her, men jeg kan ikke tale hifi med Lisbeth - hun samler det i fællesbetegnelsen 'gammelt, grimt bras ... og skal du nu igen osv', og jeg kender heller ingen mænd, som synes, det er spændende. Så det er spændende og føles rart her. Mvh/Bent

Og til Dan63: s75erne er et velkomment forslag, hvis jeg kan finde et sæt i god form ... og hvis der blir' for indviklet eller varmt med 9300eren og de to sæt, som står på skrivebordet nu. Er jeg den eneste, som helst vil beholde det alt sammen og ha' en stue fuld som en slags plejehjem med alt muligt og umuligt, gammelt lydudstyr?

Lisbeth sidder og knurrer i sofaen: - Sidder du nu og skriver om dét igen ... med dém? ... og hvad har de nu foreslået?

Eller. Vi har 36 år på tælleren, så det skal sagtens gå alt sammen, så længe jeg kan begrænse mig til skrivebordet.
BentAnd-01
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: 19 feb 2022
Lokalitet: Assens

Re: 8 ohm forstærker sammen med 4 og 8 ohm højttalere

Indlægaf KenRas » søn 20. feb 2022 21:16

Hej Bent,

Godt at læse at du har fået entusiasmen tilbage når det gælder hifi. Jeg skal ikke kommentere på det tekniske, det har Tonni og andre så udemærket gjort. Jeg kan dog undre mig, og ligeledes min kone med 40+ år på tælleren, at man med 35m2 stue skal begrænse sig til skrivebordet. Det virker ikke fair overfor dig :(

Velkommen til iøvrigt og undskyld den utidige indblanding :oops:

Mvh Kenneth
Marantz, Sansui, Akai, Pioneer, Nikko, Thorens, Lenco, Beovox, Inertia, Era, SME med mere...
Brugeravatar
KenRas
 
Indlæg: 1209
Tilmeldt: 09 jan 2019
Geografisk sted: Nær Holbæk
Lokalitet: Søstrup

Foregående

Tilbage til Andet vintage-udstyr



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 13 gæster